Minkene hærger i sumpfuglenes forjættede land
tirsdag 6. september 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det undslupne amerikanske pelsdyr har kolonier af hættemåger og sortterner på samvittigheden i Danmarks måske vigtigste fuglereservat, Vejlerne
Jan Skriver
Biolog Poul Hald-Mortensen frygter, at odder-unger kan blive bytte for mink, der i selve vådområderne stort set har udkonkurreret ilderen, som ellers har indfødsret i dansk natur.
- En koloni på flere tusinde par hættemåger, der hvert år lige siden 1930'erne har haft deres reder i Tagholmene i Arup Vejle er forsvundet, sandsynligvis fordi minken har fået fodfæste i området. Og i begyndelsen 1990'erne fik de sjældne sortterner kun ganske få unger på vingerne, fordi mink svømmede ud til de tuer i rørsumpen, hvor ternerne havde deres reder.
Sådan siger biolog Poul Hald-Mortensen fra Aage V. Jensens Fonde, der ejer og driver Vejlerne, "Sumpfuglenes forjættede land", som reservatet mellem hav og fjord i Han Herred er blevet kaldt.
Hald-Mortensen finder forslaget om nationalt at tage kampen op mod de fritlevende amerikanske mink med fældefangst for prima. Han har selv gode erfaringer med fælder.
- Jeg begyndte i 1997 at fange mink i tre fælder ikke mindst i de områder, hvor sortternerne holder til. Lige siden har jeg i de følgende år sammenlagt fanget 123 mink i perioden fra 1. november til 1. april. Og det har tilsyneladende gavnet sortternene, for efter at fældefangsten er blevet en del af naturbilledet i ternernes nærområde, har de fået flere unger på vingerne.
- Det antyder, at det kan nytte umiddelbart inden ynglesæsonen at fjerne mink i nabolaget af vigtige ynglefugle-lokaliteter, siger biologen i Vejlerne.
I begyndelsen af 1980'erne blev der i videnskabelig sammenhæng foretaget fældefangster af pattedyr i Vejlerne. Dengang blev der fanget næsten lige så mange mink, som der var ildere i fælderne.
I perioden 1997-2005, da Hald-Mortensen har fanget de 123 mink i sine tre fælder, er blot 2 ildere i samme tidsrum gået i fælderne.
- Jeg vil på baggrund af den statistik vove den påstand, at vi i de senere år er nået dertil, at minken efterhånden har fordrevet ilderen fra de mest våde vådområder, som inden minkens indtog også udgjorde en vigtig del af den oprindeligt hjemmehørende ilders levested. Ved Vejlerne trives ilderen efterhånden udelukkende på mere tørt land. I Estland har forskere påvist, at de aggressive amerikanske mink kan fordrive oddere ved blandt andet at tage deres unger. Odderne, der ellers har været i fremgang de seneste år, kan derfor måske blive det næste offer for den fremmede minks fremmarch i den danske natur, siger Poul Hald-Mortensen.
Biologen kalder det en skandale, at myndighederne - og det vil i første række sige kommunerne, som har tilsynspligten med minkfarmenes forsvarlige indretning - ikke i tide har grebet ind mod undslupne minks spredning til de danske landskaber.
- Man burde for længst have haft et bedre tilsyn og en mere effektiv kontrol med farmene og tilsvarende have bekæmpet minken, ligesom man har gjort det med kæmpebjørnekloen, der er erklæret fredløs. I 1970'erne og 80'erne fik vi efterhånden udviklet en fornuftig overvågning af vores natur og dens udvikling, så vi løbende havde føling med problematikkerne. Men denne overvågning er i de senere år stort set sparet væk af regeringen. I ly af disse offentlige besparelser kan invasive arter som for eksempel minken brede sig voldsomt og uhæmmet, uden at der bliver slået alarm og handlet.
- Det er frustrerende, at skaderne på naturen skal blive totalt overvældende, før myndighederne kan råbes op. Den alt for sene reaktion medfører tillige, at der nu skal bruges ekstraordinært store ressourcer, hvis man skal den amerikanske mink til livs i de vandløb og vådområder, hvor der først og fremmest skal sættes ind, siger Poul Hald-Mortensen.
- En koloni på flere tusinde par hættemåger, der hvert år lige siden 1930'erne har haft deres reder i Tagholmene i Arup Vejle er forsvundet, sandsynligvis fordi minken har fået fodfæste i området. Og i begyndelsen 1990'erne fik de sjældne sortterner kun ganske få unger på vingerne, fordi mink svømmede ud til de tuer i rørsumpen, hvor ternerne havde deres reder.
Sådan siger biolog Poul Hald-Mortensen fra Aage V. Jensens Fonde, der ejer og driver Vejlerne, "Sumpfuglenes forjættede land", som reservatet mellem hav og fjord i Han Herred er blevet kaldt.
Hald-Mortensen finder forslaget om nationalt at tage kampen op mod de fritlevende amerikanske mink med fældefangst for prima. Han har selv gode erfaringer med fælder.
- Jeg begyndte i 1997 at fange mink i tre fælder ikke mindst i de områder, hvor sortternerne holder til. Lige siden har jeg i de følgende år sammenlagt fanget 123 mink i perioden fra 1. november til 1. april. Og det har tilsyneladende gavnet sortternene, for efter at fældefangsten er blevet en del af naturbilledet i ternernes nærområde, har de fået flere unger på vingerne.
- Det antyder, at det kan nytte umiddelbart inden ynglesæsonen at fjerne mink i nabolaget af vigtige ynglefugle-lokaliteter, siger biologen i Vejlerne.
I begyndelsen af 1980'erne blev der i videnskabelig sammenhæng foretaget fældefangster af pattedyr i Vejlerne. Dengang blev der fanget næsten lige så mange mink, som der var ildere i fælderne.
I perioden 1997-2005, da Hald-Mortensen har fanget de 123 mink i sine tre fælder, er blot 2 ildere i samme tidsrum gået i fælderne.
- Jeg vil på baggrund af den statistik vove den påstand, at vi i de senere år er nået dertil, at minken efterhånden har fordrevet ilderen fra de mest våde vådområder, som inden minkens indtog også udgjorde en vigtig del af den oprindeligt hjemmehørende ilders levested. Ved Vejlerne trives ilderen efterhånden udelukkende på mere tørt land. I Estland har forskere påvist, at de aggressive amerikanske mink kan fordrive oddere ved blandt andet at tage deres unger. Odderne, der ellers har været i fremgang de seneste år, kan derfor måske blive det næste offer for den fremmede minks fremmarch i den danske natur, siger Poul Hald-Mortensen.
Biologen kalder det en skandale, at myndighederne - og det vil i første række sige kommunerne, som har tilsynspligten med minkfarmenes forsvarlige indretning - ikke i tide har grebet ind mod undslupne minks spredning til de danske landskaber.
- Man burde for længst have haft et bedre tilsyn og en mere effektiv kontrol med farmene og tilsvarende have bekæmpet minken, ligesom man har gjort det med kæmpebjørnekloen, der er erklæret fredløs. I 1970'erne og 80'erne fik vi efterhånden udviklet en fornuftig overvågning af vores natur og dens udvikling, så vi løbende havde føling med problematikkerne. Men denne overvågning er i de senere år stort set sparet væk af regeringen. I ly af disse offentlige besparelser kan invasive arter som for eksempel minken brede sig voldsomt og uhæmmet, uden at der bliver slået alarm og handlet.
- Det er frustrerende, at skaderne på naturen skal blive totalt overvældende, før myndighederne kan råbes op. Den alt for sene reaktion medfører tillige, at der nu skal bruges ekstraordinært store ressourcer, hvis man skal den amerikanske mink til livs i de vandløb og vådområder, hvor der først og fremmest skal sættes ind, siger Poul Hald-Mortensen.
