Tæt på fuglene i Sjællands største rørskov
tirsdag 13. september 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Der var sol og fuglefløjt, da Dansk Ornitologisk Forening indviede to nye attraktioner ved fuglereservatet Gundsømagle Sø d. 9. september.
Tine Stampe
Omkring 70 mennesker var mødt op for at være blandt de første, der betrådte Danmarks længste gangbro, som snor sig rundt i rørskoven og giver mulighed for at opleve dyrelivet på nærmeste hold. Gangbroen er 300 meter lang og er passet ind i omgivelserne, så det er muligt at stå og sidde helt uforstyrret blandt tagrørene.
Formanden for DOF’s Fugleværnsfond Martin Iversen og Gundsøs borgmester Evan Lynnerup roste de nye publikumsfaciliteter og fremhævede Gundsømagle Sø som et vigtigt og fint naturområde. Der var også mange tak og roser til Aage V. Jensens Fonde, der har gjort det økonomisk muligt at anlægge gangbroen.
Det er lokale fugleentusiaster fra Fugleværnsfonden, der til hverdag passer reservatet og tager sig af besøgende. Ved indvielsen sørgede de for guidede ture ind i området, hvor deltagerne kunne se og høre viber, gæs og to rørhøge, der kredsede over rørskoven. Ved søen yngler også de sky vandrikse og den sjældne skægmejse, som deltagerne kunne høre og med lidt tålmodighed også kunne se. Såvel gangbroen som den nye trampesti mellem de to fugletårne vil i fremtiden være medvirkende til at sikre besøgende endnu større naturoplevelser ved Gundsømagle Sø.
For yderligere oplysninger kontakt Tine Stampe: 22 12 65 25.