Og så kom de store med papegøjenæbbene…
En flot stor korsnæb-han bruger sit specialiserede næb til kogle-lækkerier. Hannen er rød, hunnen grøn. Foto: Erik Biering
Den er stor og rund i kroppen som en dompap, og dens næb ligner på afstand en papegøjes.
Og så er den ekstra talrig i disse grå og i reglen regnfulde uger.
Netop nu er der rigtig gode chancer for at opleve den ellers fåtallige stor korsnæb i de danske skove.
Flokkene af stor korsnæb er ankommet i slipstrømmen af den store invasion af lille korsnæb, som begyndte med små dryp allerede i juni for at kulminere med en regn af korsnæb i august-september.
- Fra omkring midten af oktober er der set stor korsnæb i større antal på flere danske træklokaliteter, men der er observationer af arten fra stort set hele landet. Det bliver spændende til næste forår at følge arten, der kun er fundet ynglende i Danmark ganske få gange. Det viser sig ofte, at der kommer ynglefund det efterfølgende forår, når en invasion er gået over landet om efteråret. Det så vi senest med stor korsnæbs nære slægtning hvidvinget korsnæb. Den blev første gang fundet ynglende i en dansk skov efter et invasionsefterår, siger Henrik Haaning Nielsen.
Han er feltornitolog, fotograf og skribent på Pandion, Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) internetmagasin for feltornitologer.
En bredskuldret frøædende finke
Stor korsnæb ligner i sin fjerdragt sin lillebror lille korsnæb, men den er kraftigere bygget og dens næb er synligt større.
- Jeg tror, at mange uvilkårligt vil tænke på en papegøje, når de ser stor korsnæb, for næbbet er så stort og rundt, at det giver fuglen et helt specielt udtryk. Stemmen hos stor korsnæb er en smule dybere end hos lille korsnæb, dét kan også være et kendetegn. Vil man se stor korsnæb, er det en god ide at tage ud i skovområder med mange fyrretræer, enten det er skovfyr eller bjergfyr. For arten er specialiseret i at lirke frøene ud af fyrrekogler, som hører til de allerhårdeste kogler, siger Henrik Haaning Nielsen.
Sult sender invasioner på vingerne
De mange flokke af stor korsnæb er drevet til Danmark og Nordvesteuropa af mangel på føde i de skove, hvor de hører hjemme.
Sådan er det med invasioner af fugle som for eksempel silkehaler og finker fra landene mod nordøst. De er drevet på langfart af sult.
Stor korsnæb yngler på Den skandinaviske Halvø, i Finland, i Rusland vest for Utal-bjergene og i De baltiske Lande.
Arten yngler senere end lille korsnæb, som kan have æg allerede i januar-februar.
Stor korsnæb begynder i reglen først sit familieliv i marts-april. Det hænger sammen med, at fyrretræernes kogler, som er hovedføden, først åbner sig i løbet af foråret, så frøene er lettest at pille ud for korsnæbbene.
Først når føderigdommen er størst, vil der være unger i rederne.
Den indeværende invasion af stor korsnæb repræsenterer sammen med 2013 dette århundredes bedste år med de største forekomster af arten i Danmark.
Her er stor korsnæb set ifølge DOFbasen
(tryk på kortet for at se en liste over, hvor den er set)
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Tlf. 33 28 38 00
Henrik Haaning Nielsen, tlf. 51 24 49 68
