Ederfuglen er dykket - også i antal
mandag 26. september 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmark er fra naturens hånd en stormagt i dykænder. Vores lavvandede farvande hører til de vigtigste spisekamre og vinterkvarterer for flere arter. Men for den talrigeste dykand, ederfuglen, er fede årtier blevet afløst af magre år, oplyser Dansk Ornitologisk Forening og DMU.
Jan Skriver
Havets dykænder er i krise, mens de kystnære og ferskvandsdykkende arter som hvinand og troldand trives.
Sådan lyder det fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der med års mellemrum fra fly laver midvintertællinger af dykænder i danske fjorde og havområder.
I disse år må vildtbiologerne konstatere, at vores talrigeste dykand, ederfuglen, er på voldsom retræte.
- Vi har oplevet en nedgang i bestanden af ederfugle i de danske farvande på omkring 35-50 procent i løbet af cirka ti år.
Særligt den nordlige del af Kattegat og Storebælt er blevet rømmet af ederfugle, siger Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) afdeling for kystzoneøkologi på Kalø.
I årene omkring 1990 lød facit af vintertællingerne fra luften på 800.000 ederfugle i de danske farvande. Ti år senere blev kun 320.000 fugle registreret i de samme områder.
Alle verdens bestande af ederfugle er på retur. Arten flerdoblede sin verdensbestand i løbet af 1900-tallet, så den omkring 1990 talte cirka 2,5 millioner individer. Men siden er bestanden næsten halveret.
- En række faktorer kan forklare den nedgang, vi oplever i de danske farvande. I den indre del af Østersøen er den finske bestand ramt af sygdom, der bevirker, at ællingerne dør. Derfor kommer der slet ikke det antal ederfugle fra Den botniske Bugt til artens danske vinterkvarterer i disse år. Og i Tyskland og Holland er der konstateret massedødsfald på grund af fødemangel, siger Stefan Pihl.
- Lokalt har den lille danske bestand været ramt af fuglekolera i 1996. Sygdom rammer en art som ederfuglen meget hårdt, fordi den er langsom til et reproducere sig selv. Hvis de ynglende hunner dør, kan der gå mange år, før bestanden kommer op på sit tidligere niveau igen, påpeger Pihl.
Kurven, der viser ederfuglens bestandsmæssige dyk de senere år, vil næppe vende i snarlig fremtid.
- Noget tyder på, at fødegrundlaget generelt vil blive mindre for ederfuglen de kommende årtier. Det paradoksale er, at det skyldes vores indsats for et renere havmiljø. Ederfuglen har nemlig haft fordele i de farvande, som er forurenede af store mængder næringsstoffer. Disse næringsstoffer er mad til alger, der bliver ædt af de skaldyr, som ederfuglen lever af. Vi ved, at biomassen, som muslinger udgør en vigtig del af, er mangedoblet i Østersøen i Pommern-bugten på grænsen mellem Tyskland og Polen siden 1950 og givetvis også i mange andre dele af Østersøen.
Det har givet ederfuglene en masse områder fyldt med mad. Hvis farvandene bliver renere, som jo er hele målet med for eksempel de danske vandmiljøplaner, vil færre skaldyr trives og havets dykænder vil miste den rigelige føde, de i mange år har lukreret på, siger Stefan Pihl.
Læs mere om ederfugl
Sådan lyder det fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der med års mellemrum fra fly laver midvintertællinger af dykænder i danske fjorde og havområder.
I disse år må vildtbiologerne konstatere, at vores talrigeste dykand, ederfuglen, er på voldsom retræte.
- Vi har oplevet en nedgang i bestanden af ederfugle i de danske farvande på omkring 35-50 procent i løbet af cirka ti år.
Særligt den nordlige del af Kattegat og Storebælt er blevet rømmet af ederfugle, siger Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) afdeling for kystzoneøkologi på Kalø.
I årene omkring 1990 lød facit af vintertællingerne fra luften på 800.000 ederfugle i de danske farvande. Ti år senere blev kun 320.000 fugle registreret i de samme områder.
Alle verdens bestande af ederfugle er på retur. Arten flerdoblede sin verdensbestand i løbet af 1900-tallet, så den omkring 1990 talte cirka 2,5 millioner individer. Men siden er bestanden næsten halveret.
- En række faktorer kan forklare den nedgang, vi oplever i de danske farvande. I den indre del af Østersøen er den finske bestand ramt af sygdom, der bevirker, at ællingerne dør. Derfor kommer der slet ikke det antal ederfugle fra Den botniske Bugt til artens danske vinterkvarterer i disse år. Og i Tyskland og Holland er der konstateret massedødsfald på grund af fødemangel, siger Stefan Pihl.
- Lokalt har den lille danske bestand været ramt af fuglekolera i 1996. Sygdom rammer en art som ederfuglen meget hårdt, fordi den er langsom til et reproducere sig selv. Hvis de ynglende hunner dør, kan der gå mange år, før bestanden kommer op på sit tidligere niveau igen, påpeger Pihl.
Kurven, der viser ederfuglens bestandsmæssige dyk de senere år, vil næppe vende i snarlig fremtid.
- Noget tyder på, at fødegrundlaget generelt vil blive mindre for ederfuglen de kommende årtier. Det paradoksale er, at det skyldes vores indsats for et renere havmiljø. Ederfuglen har nemlig haft fordele i de farvande, som er forurenede af store mængder næringsstoffer. Disse næringsstoffer er mad til alger, der bliver ædt af de skaldyr, som ederfuglen lever af. Vi ved, at biomassen, som muslinger udgør en vigtig del af, er mangedoblet i Østersøen i Pommern-bugten på grænsen mellem Tyskland og Polen siden 1950 og givetvis også i mange andre dele af Østersøen.
Det har givet ederfuglene en masse områder fyldt med mad. Hvis farvandene bliver renere, som jo er hele målet med for eksempel de danske vandmiljøplaner, vil færre skaldyr trives og havets dykænder vil miste den rigelige føde, de i mange år har lukreret på, siger Stefan Pihl.
Læs mere om ederfugl
