Arktiske dykænder truet af klimaændringer
mandag 26. september 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Varmere klima kan ændre yngleområderne for sortænder og fløjlsænder så radikalt, at bestandene på få år risikerer at blive voldsomt reduceret, oplyser Dansk Ornitologisk Forening og DMU.
Jan Skriver
Mens edderfuglen er midt i en krisetid primært på grund af sygdomme og fødemangel, trækker mørke skyer op over bestandene af sortænder og fløjlsænder, der holder vinter på vores breddegrader.
Og dén trussel skyldes klimatiske ændringer.
- Det ser faktisk dystert ud for disse arter, der blandt andet yngler i arktiske områder i store dele af Sibirien, hvor frosten aldrig går af jorden. Hvis temperatur-stigningen slår igennem, som klimatologer spår, risikerer sortænder og fløjlsænder at miste vigtige yngleterræner i områder med permafrost, som vil forvandle sig til et sumpet miljø. Da kan bestandene af disse dykænder, som primært overvintrer i danske og nordvesteuropæiske farvande, gå hen og blive sjældne syn, siger Stefan Pihl.
Stellersanden, der er nært beslægtet med edderfuglen, har formentlig allerede indledt den nedtur, som risikerer at ramme også de jagtligt interessante arter.
De seneste 40 år er bestanden af denne højarktiske dykand blevet halveret, så den i dag kun tæller omkring 220.000 fugle.
Biologer frygter, at stellersanden ligefrem er på vej til at uddø.
Mens de store, tunge havdykænder vantrives, har de små troldænder, hvinænder og taffelænder, der i højere grad er knyttet til fjorde, kystlaguner og søer, det prima.
De er alle indvandret til Danmark som ynglefugle i løbet af 1900-tallet. Og i hvert fald troldand og hvinand har fået mere appetit på det næringsrige danske miljø. Biologer mener, at disse små dykænder faktisk har haft fordel af den forurening af vandmiljøet, der er sket fra 1950'erne og til i dag. De mange næringsstoffer, der er spildt primært fra det dyrkede land, har mange steder skabt gode vækstbetingelser for de småmuslinger, krebsdyr og småfisk, som dykænderne lever af.
Og hvor der er mad på bundlinien, er der dykænder.
Læs mere om sortand
Læs mere om fløjlsand
Og dén trussel skyldes klimatiske ændringer.
- Det ser faktisk dystert ud for disse arter, der blandt andet yngler i arktiske områder i store dele af Sibirien, hvor frosten aldrig går af jorden. Hvis temperatur-stigningen slår igennem, som klimatologer spår, risikerer sortænder og fløjlsænder at miste vigtige yngleterræner i områder med permafrost, som vil forvandle sig til et sumpet miljø. Da kan bestandene af disse dykænder, som primært overvintrer i danske og nordvesteuropæiske farvande, gå hen og blive sjældne syn, siger Stefan Pihl.
Stellersanden, der er nært beslægtet med edderfuglen, har formentlig allerede indledt den nedtur, som risikerer at ramme også de jagtligt interessante arter.
De seneste 40 år er bestanden af denne højarktiske dykand blevet halveret, så den i dag kun tæller omkring 220.000 fugle.
Biologer frygter, at stellersanden ligefrem er på vej til at uddø.
Mens de store, tunge havdykænder vantrives, har de små troldænder, hvinænder og taffelænder, der i højere grad er knyttet til fjorde, kystlaguner og søer, det prima.
De er alle indvandret til Danmark som ynglefugle i løbet af 1900-tallet. Og i hvert fald troldand og hvinand har fået mere appetit på det næringsrige danske miljø. Biologer mener, at disse små dykænder faktisk har haft fordel af den forurening af vandmiljøet, der er sket fra 1950'erne og til i dag. De mange næringsstoffer, der er spildt primært fra det dyrkede land, har mange steder skabt gode vækstbetingelser for de småmuslinger, krebsdyr og småfisk, som dykænderne lever af.
Og hvor der er mad på bundlinien, er der dykænder.
Læs mere om sortand
Læs mere om fløjlsand
