Lærkereder tromlet ned på Naturstyrelsens areal
Det er med at være på vagt, hvis man er sanglærke på den nedlagte Flyvestation Værløse, som Naturstyrelsen ejer. Foto: Jan Skriver
Jeg ved en lærkerede, den er der ikke mere.
Sådan kunne sangen let omskrevet lyde over den nedlagte militære Flyvestation Værløse, der siden oktober 2013 har været ejet og drevet af Naturstyrelsen.
I slutningen af april blev en stor del af de cirka 140 hektar græsarealer tromlet, mens områdets muldvarpeskud blev jævnet ud af den økologiske landmand, der har forpagtet de statsejede arealer. Det skete for senere at kunne slå græs til hø i området uden at få jord i slåmaskinerne.
”Slutningen af april er alt for sent til at tromle og jordbehandle muldvarpeskud på et græsareal, hvis man ønsker at tilgodese naturværdierne. I gode år yngler måske 1-2 par sanglærker på hver hektar af Flyvestation Værløses græsarealer, og de har æg i april. Tromlingen forleden kan have ødelagt over 100 lærkereder og andre reder af jordrugende fugle”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Naturstyrelsen bryder aftale
Også i Værløse Naturgruppe, der holder øje med både flora og fugle, lyder der kritik af tromlingen.
”Jeg er overrasket over fremgangsmåden, for jeg troede, at vi havde en aftale med Naturstyrelsen om at vise hensyn til mangfoldigheden på de flade græsarealer”, siger Anna Bodil Hald fra Værløse Naturgruppe, der er en gruppe af frivillige naturinteresserede, som er med til at pleje naturen på den tidligere flyvestation.
Både DOF og Værløse Naturgruppe mener, at al tromling og jordarbejde med muldvarpeskuddene bør begrænses og være afsluttet i marts. Sen tromling og behandling af muldvarpeskud skader bestanden af jordrugende fugle som sanglærker og viber. Desuden går det ud over floraen og insektlivet.
”Vi kæmper for et varieret blomsterflor og flere levesteder for sommerfugle som violetrandet ildfugl og dværgblåfugl, der ikke har mange levesteder nu om dage. Det er fint med slåning af græsset på forskellige tidspunkter af året, så der skabes stor variation, men det er ødelæggende at tromle hele arealet så sent som i slutningen af april”, lyder det fra Værløse Naturgruppe.
Staten bør være rollemodel
”Vi synes, at Naturstyrelsens ageren er stærkt kritisabel. Styrelsen bør være rollemodel i den slags naturpleje. Den økologiske landmand, der har forpagtet arealet til høslæt, skal pålægges at tage større hensyn til variationen i området, end tilfældet er. Alle græsarealer bør ikke slås tæt, og alle muldvarpeskud bør ikke fjernes konsekvent. Større variation vil give jordrugende fugle bedre ynglevilkår, mens flere blomster og insekter vil kunne trives”, siger Knud Flensted.
Han påpeger, at netop muldvarpeskud med deres blottede jord er vigtige levesteder for mange planter og insekter, der igen giver føde til fugle.
Derfor foreslår DOF, at man holder hånden over muldvarpeskuddene i visse områder af græsterrænet.
Tromling sikrer udbytte af hø
I Naturstyrelsen svarer Charlotte Mølgaard, der er specialkonsulent i Østsjælland, på kritikken fra Dansk Ornitologisk Forening og Værløse Naturgruppe.
”Vi anerkender jeres holdning om, at der ikke bør tromles efter marts af hensyn til fuglenes reder. Vi fastholder, at forpagteren efter behov kan tromle, hvis det er nødvendigt for at sikre sit udbytte. Tidspunktet for tromlingen afhænger af, hvornår jorden og græsset er klart. Og det har været sent i år. Når det er sagt, så plejer forpagteren normalt ikke at tromle alle arealer, men alene der, hvor der er behov. Ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv fastholder vi, at forpagteren må tromle for at sikre, at der ikke kommer jord i slet-produktet”, lyder det i en mail til DOF og Værløse Naturgruppe fra Charlotte Mølgaard.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog i DOF, 21 24 22 75
Anna Bodil Hald,
Værløse Naturgruppe
Tlf. 21 42 23 30
