Følg danske havørne på deres livs togter
Nu kan du følge, hvor det imponerende vingefang fører unge havørne hen på deres færden rundt i Danmark. Foto: Torben Andersen
Havørnen Malthe-Ludvig kom til verden i en rede med tre unger ved Hostrup Sø i Sønderjylland i maj. Sammen med sine to søskende blev Malthe-Ludvig i juni udstyret med en letvægter af en GPS-sender på cirka 80 gram.
Nu er denne sender med til at give tungtvejende oplysninger og ny viden om Danmarks havørne. og du kan følge med i, hvor ørnene flyver hen.
Malthe-Ludvig, der i højsommeren forlod reden, hvori den var klækket, har taget nogle gevaldige ture i Jylland og Nordtyskland.
”Den unge sønderjyske ørn indledte sin færden med at flyve til Nordtyskland, hvor den holdt til i nærheden af Slesvig by. Så tog den op gennem Jylland og fulgte Vestkysten en tid, inden den opholdt sig på Mors i Limfjorden. Vi er meget glade for at have sat GPS-sendere på trillingekuldet i reden ved Hostrup, fordi denne lokalitet var en af de allerførste, som blev besat af havørne, efter at arten genindvandrede til Danmark i 1996. Det kan give os et fingerpeg om unge ørnes færden med afsæt i et meget frugtbart og føderigt pionérområde for Danmarks havørne”, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog og leder af GPS-projektet for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
En anden af årets GPS-havørne, Frode fra Haderslev, er flyttet til Fyn, fortæller teknikken. Den østjyske ørn valgte en rute parallelt med Lillebæltsbroen, da den emigrerede til Fyn.
”Frodes flyvning er med til at understrege, at store bredvingede fugle som havørne ikke er glade for at krydse større vandflader. De følger land, så længe det er muligt, og de krydser stræder og bælter, hvor de er smallest. Frode har sikkert følt sig mest tryg ved at flyve ganske tæt på broen”, siger Daniel Palm Eskildsen.
Nye data løber ind hvert kvarter
GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders P. Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima er tovholder i ørneforskningen.
Hvert 15. minut fortæller GPS-teknikken forskerne med meterpræcis nøjagtighed, hvor rovfuglene befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, de måtte flyve. Det giver et enestående indblik i, hvilke terræner rovfuglene passerer eller slår sig ned i gennem længere tid.
”I dag ved vi kun lidt om, hvor unge danske havørne bliver af, når de forlader deres reder. Det er en begrænset viden, vi har om ørnenes færden, fra de er helt unge, til de slår sig ned og begynder at yngle som 4-5-årige. GPS-teknikken skal give os svarene på mange ubesvarede spørgsmål om Danmarks havørne, så vi kan beskytte dem endnu bedre, end vi gør i dag”, siger Anders P. Tøttrup.
Ny viden om lavlandets ørne
”I blandt andet Norge og Tyskland har man flere erfaringer med GPS-mærkede havørne. Her har man høstet nyttig viden om rovfuglenes færden. GPS-teknikken vil blandt andet kunne fortælle, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland som Danmark. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land”, siger Daniel Palm Eskildsen.
Biologerne håber, at GPS-senderne vil afsløre, hvilke levesteder havørnene benytter i deres første leveår, efter at de har forladt reden. En sådan viden kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje, og derfor ikke knyttet til et bestemt område.
Danskerne er blevet ørnevenlige
Det er også formålet at finde ud af, om unge danske havørne bliver i nabolaget af deres hjemegn eller måske flyver til vores nabolande en tid, inden de returnerer til Danmark som ynglemodne ørne.
Endelig vil forskerne forsøge at blive klogere på ørnenes færden i vinterhalvåret, hvor kulde og is kan tvinge dem væk fra deres faste jagtområder.
”Vi forventer os meget af de data, der kommer ud af projektet. Vi har at gøre med en havørnebestand i Danmark, der er i kraftig vækst, efter at ørnen genindvandrede for blot to årtier siden. Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv”, siger Anders P. Tøttrup.
Klik ind på ørnenes rejserute
Alle har mulighed for at følge de otte unge havørnes ruter på et kort, hvor man lige nu kan følge seks af de otte unge GPS-havørne. To af ørnene kommer med på kortet lidt senere.
Kortet vil blive opdateret en gang i døgnet. De nyeste data vil dog først blive offentliggjort med et par dages forsinkelse. På et animeret kort kan man dog få et godt indtryk af ørnenes færden i løbet af den forgangne uge.
Yderligere oplysninger:
Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF og projektleder på GPS-projektet, 33 28 38 50
Anders P. Tøttrup, lektor,
Center for Macroecology, Evolution and Climate,
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
51 82 69 88.
Kim Skelmose, ringmærker og leder af Projekt Ørn i DOF
Tlf. 27 73 40 70
