Ild baner vejen for klyder og knortegæs

Foto: Ivar Høst

I flere år har ynglefuglene stort set været forsvundet fra øen Store Plet, der ligger i den østlige udkant af Mariager Fjord Vildtreservat nær Kattegat.

Vegetationen har været for høj og tæt til kystnaturens ynglefugle som for eksempel klyder og havterner. Men nu har Naturstyrelsen Himmerland gjort forårsrent med bål og brand på Store Plet.

De stride græsser, som er uønskede i et reservat for kystfugle, er blevet brændt af.

”Store dele af den flade ø har i flere år været præget af strandkvik, der er en hårdfør dominerende græsart, der kan vokse i et saltvandspåvirket miljø. Men den giver en ensartet mur af vegetation uden fugleliv”, siger Ivar Høst, der er vildtkonsulent i Naturstyrelsen.

Åbenhed til kystfugle, tak

”Vi har længe ønsket at tage kampen op mod fugleøens tykke pels af strandkvik, hvor hverken terner, vadefugle eller gæs vil være. Den milde vinter med høje varmegrader i februar gav os perfekte vilkår til afbrænding. Det er tanken, at vi også de næste år vil bruge ild i naturplejen i vildtreservatet. Nu er vi spændte på at følge fuglenes reaktion på vores pleje de næste forårsmåneder. Jeg håber, at både klyden og havternen vil flytte ind og bygge rede. Desuden er det målet at skabe bedre vækstvilkår for græsarter, som den lysbugede knortegås vil æde”, siger vildtkonsulenten.

Klyden bygger rede i kystnaturens lave vegetation. Hvis græsset er for højt, forlader den området. Foto: Jan Skriver

Husk på grågåsen og ederfuglen

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bakker op om ild i naturplejen på velvalgte lokaliteter.

”I gammel tid har man brugt afbrænding i kystområder, fordi man ønskede frisk grøn vegetation til forårets græssende dyr. Det er positivt at tage traditionen op på udvalgte steder. For der er ingen tvivl om, at afbrænding mange steder vil være en stor fordel for havterner, klyder, strandskader og hættemåger”, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.

”På mange småøer og holme er ild det mest praktiske værktøj til naturpleje i en tid, da man stort set alle steder er holdt op med at fragte kreaturer til sommergræsning på øerne. Pleje med større maskiner er også teknisk besværlig og ressourcekrævende. Det er derimod overkommeligt at sætte gang i en kontrolleret brand. Og hvis man husker at tage hensyn til arter som ederfugl og grågås, der yngler i vegetationen, tilgodeser man et bredt udvalg af kystfugle. Når man brænder af, bør man lade enkelte partier på øerne stå urørte af flammerne. Så kan andefugle og gæs også yngle”, siger Knud Flensted.

Sidste tankstation før Arktis

Mariager Fjord har i årtier været en af de vigtigste danske lokaliteter for lysbuget knortegås, hvis bestand på Svalbard og i Nordøstgrønland blot tæller cirka 7.500 fugle.

De fleste af disse knortegæs tilbringer størstedelen af vinterhalvåret i Danmark, hvor Limfjorden og Mariager Fjord er blandt artens livsvigtige rastepladser.

”Knortegæssene vil i lange perioder helst æde af fjordenes ålegræs, men da det er forsvundet over store arealer i Mariager Fjord, må fuglene i stedet ty til enge langs kysten. De flyver ikke afsted for at æde afgrøder på dyrkede marker, som det er tilfældet med de fleste andre arter af gæs. Vores afbrænding kan måske rede op til ny vækst i de enggræsser, som i april og maj er rige på proteiner. Det er dén føde, som knortegæssene tanker op på, inden de foretager deres flere tusinde kilometer lange træk mod Arktis i maj”, siger Ivar Høst.

Havternen har tidligere ruget på Store Plet. Nu håber Naturstyrelsen, at den vil vende tilbage. Foto: Jan Skriver

Hellere husdyr end ildebrand

Også på Treskelbakkeholm, der er den største af øerne i Mariager Fjord Vildtreservat, er naturpleje nødvendigt af hensyn til fuglene. Den er på fri fod i skikkelse af græssende får i sommermånederne.

Denne holm nogle kilometer øst for Hadsund er præget af den invasive græsart spartina, som forhindrer fjordholmenes naturlige flora i at få rodfæste.

”Allerhelst ville vi pleje naturen på Store Plet ved hjælp af græssende dyr, enten det er får eller kreaturer. Men det kræver, at der permanent er drikkevand på øen, og det er yderst besværligt at sikre det på Store Plet. Ild er den næstbedste mulighed for at give flere kystfugle bedre levevilkår på lokaliteten. Og ilden er til at håndtere, bare vejret er med os, som det har været tilfældet denne vintersæson”, siger vildtkonsulenten.

Lysbuget knortegås er afhængig af ålegræs i fjordene og lav vegetation af græs på kystens enge, hvor gæssene kan proviantere, inden rejsen i maj går nordpå mod ynglepladserne i Arktis. Foto: Jan Skriver

Fra flammehav til fredfyldt fjord

Flammehavet i Mariager Fjord har lagt sig, og Store Plet kunne med en vis ret døbes om til ”Sorte Plet”, for naturplejen har efterladt sig kulsorte flader på den ellers vissengule ø

Der er dog rigelig vegetation tilbage, så også grågåsen kan flytte ind.

Snart vil forårets regn viske sporene efter naturplejen ud, mens nyt græs vil gro og grønnes i takt med stigende temperaturer.

Om alt går efter planen, vil knortegæssene græsse i maj, mens klyden og havternen vil ruge og få unger på den plyssede ø.