Unge havørne flyver til fællesspisning med stenbidere på menuen

Ung havørn spiser fiskerester. Foto: Klaus Dichmann

De senere uger er der set rekordstore forekomster af havørne ved Hals og Egense nær Limfjordens munding i Kattegat og sydpå langs kysten af Himmerland.

En af de sidste dage i februar talte ornitologen Palle Rasmussen fra sin observationspost ved Nordmannshage øst for Hals hele 16 havørne, som sad på øen Korsholm og sandrevlerne mod syd langs østkysten ud mod Kattegat.

Formentlig er der tale om den største ansamling af havørne i Jylland ud over de store antal, der i perioder er set i Vadehavet.

At særligt unge havørne samles langs de nordjyske Kattegatkyster hænger sammen med et fiskeri efter stenbidere, som i februar-marts svømmer tæt på kysten for at gyde.

Fiskeriet handler om stenbiderens rogn, der er dansk naturs svar på den russiske kaviar.

Men det er kun rognen i stenbider-hunnen, kvabsoen som hun kaldes, at fiskerne går efter. Ofte bliver fiskekroppen, hvis kød er vandet og ikke særligt attraktivt på en tallerken, smidt ud, hvorpå det driver ind på kysterne som servering til ørnene.

Svend fra Skanderborg til fiskegilde

De rigelige rester efter garnfiskeriet tiltrækker formentlig havørne langvejs fra. Det er for eksempel ganske vist, at havørnen Svend, der er en af de unge danske havørne, som bærer en GPS-sender, i disse dage tilbringer sin tid langs kysten af Østhimmerland.

Og formentlig står menuen for Svend, der blev klækket i en rede nær Skanderborg, på rester af stenbidere.

”Det er interessant, at Svend færdes lige nøjagtigt der, hvor der formentlig er allerflest havørne i det østlige Jylland lige nu. Det viser, at metoden med GPS-sendere kan bruges til at påvise, hvilke områder der er vigtige, ikke blot for den mærkede ørn, men for danske havørne generelt” siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening med ansvar for GPS-mærkning af havørne.

GPS-havørnen Svend fotograferet nær Hals-Egense-færgen. Foto: Peter Madsen

Nye ørnevaner kommer for en dag

GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders P. Tøttrup er tovholder i ørneforskningen.

Hvert 15. minut fortæller GPS-teknikken forskerne med meterpræcis nøjagtighed, hvor rovfuglene befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, de måtte flyve. Det giver et enestående indblik i, hvilke terræner rovfuglene passerer eller slår sig ned igennem længere tid.

Biologerne håber, at GPS-senderne vil afsløre, hvilke levesteder havørnene benytter i deres første leveår, efter at de har forladt reden. En sådan viden kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje, og derfor ikke knyttet til et bestemt område.

Stenbideren smides ud når rognen er taget ud hvorpå havørne æder levningerne. Foto: Jan Skriver

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Tlf. 33 28 38 00.