GPS-sender afslører: Ung havørn dræbt af snurrende vindmølle
Hunhavørnen Viola, der i april sidste år kom til verden i en rede ved Hostrup Sø i Sønderjylland, er blevet dræbt i en kollision med en snurrende vindmøllevinge ved Marielyst nord for Gedser.
Det er dokumenteret, efter at den GPS-sender, som ørnen havde på ryggen, med ét begyndte at sende signaler fra en stationær position. Kort efter blev ørnen fundet død under en 75 meter høj vindmølle.
”Det er ærgerligt at miste en ung havørn og særligt en af vores foreløbigt syv unge ørne med aktive GPS-sendere, som hvert kvarter fortæller os, hvor dens flyvende bærer befinder sig. Men når skaden er sket, sætter dødsfaldet en streg under værdien af ny teknik, som kan fortælle os, hvordan fuglene bruger landskabet, og hvilke farer de støder på undervejs”, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Hvert 15. minut fortæller teknikken med meterpræcis nøjagtighed, hvor de store rovfugle befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, de flyver.
Ørneliv på godt og ondt
Den vindmølledræbte Viola var en af tre havørne, som kom til verden i en rede ved Hostrup Sø i Sønderjylland i midten af april 2018.
GPS-teknikken har afsløret, at hun har ført en omtumlet tilværelse, inden et langdistancetræk fra Sønderjylland over Fyn, Langeland og Lolland endte fatalt på Falster.
”I løbet af hendes godt 400 dage lange levetid nåede hun vidt omkring. Viola fik også en tid på en vildtplejestation, hvor hun blev behandlet for en ukendt infektion, inden hun af egen drift brød ud af den voliere, hun rekreerede i”, fortæller Daniel Palm Eskildsen.
”To uger før sin død, tog hunørnen en smuttur et stykke mod syd i Tyskland. Og bare to dage før hun kolliderede med den 75 meter høje vindmølle på Falster, fløj hun fra sin jyske fødeegn over Fyn mod sydøst, inden hun nåede Gedser, hvor hun rastede en tid, før ruten gik nordpå mod den skæbnesvangre kollision. GPS-signalerne fortalte os, at Viola fløj nonstop fra Sønderjylland til Gedser på otte en halv time”, siger biologen i DOF.
Ny viden om lavlandets ørne
GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders Tøttrup er tovholder i ørneforskningen. Han er også manden bag GPS-mærkningen af de danske kongeørne.
GPS-senderne skal fortælle, hvilke levesteder havørnene benytter i deres første leveår, efter at de har forladt reden. En sådan viden kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje og derfor ikke knyttet til et bestemt område.
Det er også formålet at finde ud af, om unge danske havørne bliver i nabolaget af deres hjemegn, eller måske flyver til vores nabolande en tid, inden de returnerer til Danmark som ynglemodne ørne.
Endelig vil forskerne forsøge at blive klogere på ørnenes færden i vinterhalvåret, hvor kulde og is kan tvinge dem væk fra deres faste jagtområder.
”Vi forventer os meget af de data, der kommer ud af projektet. Vi har at gøre med en havørnebestand i Danmark, der er i kraftig vækst, efter at havørnen genindvandrede for blot to årtier siden. Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv”, siger Anders Tøttrup.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF,
Tlf. 33 28 38 50.
Anders Tøttrup, lektor,
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Tlf. 51 82 69 88.
Kim Skelmose, ringmærker og leder af Projekt Ørn i DOF.
Tlf. 27 73 40 70.
