Stormsvale rejste med skib over Nordatlanten
tirsdag 1. november 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En nødstedt stor stormsvale var passager på et tankskib fra Canada til Nordjylland, hvor den kom i pleje hos Dyrenes Beskyttelse. Nu er den næsten altid søstærke stormsvale tilbage på oceanerne, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
En mild og stort set vindstille efterårsaften blev stormsvalen sat ud. Havfuglen var på ny søstærk efter en uges rekreation hos Kurt Thomsen, der for Dyrenes Beskyttelse driver plejestationen i Ålbæk syd for Skagen.
Med en siksakkende flugt som en flagermus tog stormsvalen en runde over Kattegats beskedne brænding, inden den målbevidst satte kursen stik vest over Vendsyssel for at nå ud til Nordsøens bølgegang.
Stormsvalen var godt på vej tilbage til oceanerne, hvor den hører hjemme. Og Kurt Thomsen kunne notere, at han havde bragt en patient flot, som efterlod sig en af de mest besynderlige sygejournaler på den nordjyske plejestation nogensinde.
- Stormsvalen var landet afkræftet på et tankskib, der sejlede ud for Canadas østlige kyst. I ti dage passede besætningen havfuglen, mens skibet pløjede Nordatlanten og passerede Island og De britiske Øer. Den nødstedte passager havde fået sin egen kahyt i form af en papkasse. Så nåede skibet til Frederikshavn, hvorfra jeg via en dyrlæge modtog fuglen, fortæller Kurt Thomsen.
Den store stormsvale har måske ynglet i Newfoundland på østkysten af Canada, hvor kolonierne kan tælle titusinder af fugle.
De mellem 50 og flere hundrede eksemplarer af stor stormsvale, som feltornitologer årligt registrerer her i landet, stammer formentlig fra de talstærke kolonier i Skotland eller måske fra Norge, hvor der er en mindre bestand.
Også Færøerne huser en bestand af stor stormsvale, men arten er ikke talrig på øgruppen.
Det er den til gengæld på verdensplan. Bestanden af store stormsvaler skønnes at tælle flere millioner par, men stormsvaler er næsten umulige at få talmæssigt styr på, for de kommer kun på land i ly af mørket, når de yngler.
Stormsvaler er kendte for i en elegant og hoppende flugt at plukke plankton fra havets overflade. Det er ofte set, at de følger efter fiskefartøjer for at snuppe fiskerester, som bliver smidt over bord.
Den store stormsvale har ligefrem en forkærlighed for at følge efter de kæmpemæssige bardehvaler. Når havets giganter kommer op til overfladen med en mundfuld krebsdyr, vanker der i reglen levninger til stormsvalerne.
Disse blot drosselstore havfugle er i det hele taget mestre i at færdes og begå sig på oceanerne.
Så det var en ganske uvant situation for den store stormsvale, da den af nød blev landkrabbe på Dyrenes Beskyttelses plejestation i Ålbæk.
- Jeg fortsatte naturligvis fiskemenuen, da jeg skulle sørge for at give stormsvalen nye kræfter. De første dage fik den små stykker af sild. Senere gik jeg over til laks. Desuden fik den vand og små stykker brød. Kosten bekom den vel.
Den var vældig vaks. Om dagen var den rolig og sad stort set passiv i sin kasse. Men om natten sagde den lyde og rumsterede, fortæller Kurt Thomsen, der har passet en del havfugle som for eksempel lomvier.
Han havde dog aldrig haft noget så eksotisk som en stormsvale på kost, så han søgte råd blandt andet i Aalborg Zoo, der har erfaring i at passe fremmedartede havfugle.
Og sådan gik det til, at stormsvalen måtte vente på solnedgangen, da den skulle udskrives. Først da mørket havde sænket sig over Kattegat, kom stormsvalen på frie vinger.
- Jeg fik det råd først at slippe fuglen, når det var blevet mørkt, for stormsvaler er mest aktive om natten. Det var også præcis, hvad jeg havde fornemmet, mens den var i sin kasse, fortæller Kurt Thomsen, der tog afsked med "VP 52.26", mens den fløj af sted som en silhuet.
Og hvorfor så "VP 52.26"?
Jo, det var nummeret på den lillebitte ring af letmetal, som Zoologisk Museums ringmærker Jan Tøttrup Nielsen satte på stormsvalens ene tændstiktynde ben, inden den fløj af sted som en fri fugl.
Alle fugle, der bliver udskrevet på Dyrenes Beskyttelses plejestationer bliver ringmærket, så man har en chance for at høre nyt om dem senere.
Historien om den canadiske stormsvale på dansk visit i Ålbæk slutter derfor ikke nødvendigvis med dette punktum.
Besøg Dyrenes Beskyttelse
Med en siksakkende flugt som en flagermus tog stormsvalen en runde over Kattegats beskedne brænding, inden den målbevidst satte kursen stik vest over Vendsyssel for at nå ud til Nordsøens bølgegang.
Stormsvalen var godt på vej tilbage til oceanerne, hvor den hører hjemme. Og Kurt Thomsen kunne notere, at han havde bragt en patient flot, som efterlod sig en af de mest besynderlige sygejournaler på den nordjyske plejestation nogensinde.
- Stormsvalen var landet afkræftet på et tankskib, der sejlede ud for Canadas østlige kyst. I ti dage passede besætningen havfuglen, mens skibet pløjede Nordatlanten og passerede Island og De britiske Øer. Den nødstedte passager havde fået sin egen kahyt i form af en papkasse. Så nåede skibet til Frederikshavn, hvorfra jeg via en dyrlæge modtog fuglen, fortæller Kurt Thomsen.
Den store stormsvale har måske ynglet i Newfoundland på østkysten af Canada, hvor kolonierne kan tælle titusinder af fugle.
De mellem 50 og flere hundrede eksemplarer af stor stormsvale, som feltornitologer årligt registrerer her i landet, stammer formentlig fra de talstærke kolonier i Skotland eller måske fra Norge, hvor der er en mindre bestand.
Også Færøerne huser en bestand af stor stormsvale, men arten er ikke talrig på øgruppen.
Det er den til gengæld på verdensplan. Bestanden af store stormsvaler skønnes at tælle flere millioner par, men stormsvaler er næsten umulige at få talmæssigt styr på, for de kommer kun på land i ly af mørket, når de yngler.
Stormsvaler er kendte for i en elegant og hoppende flugt at plukke plankton fra havets overflade. Det er ofte set, at de følger efter fiskefartøjer for at snuppe fiskerester, som bliver smidt over bord.
Den store stormsvale har ligefrem en forkærlighed for at følge efter de kæmpemæssige bardehvaler. Når havets giganter kommer op til overfladen med en mundfuld krebsdyr, vanker der i reglen levninger til stormsvalerne.
Disse blot drosselstore havfugle er i det hele taget mestre i at færdes og begå sig på oceanerne.
Så det var en ganske uvant situation for den store stormsvale, da den af nød blev landkrabbe på Dyrenes Beskyttelses plejestation i Ålbæk.
- Jeg fortsatte naturligvis fiskemenuen, da jeg skulle sørge for at give stormsvalen nye kræfter. De første dage fik den små stykker af sild. Senere gik jeg over til laks. Desuden fik den vand og små stykker brød. Kosten bekom den vel.
Den var vældig vaks. Om dagen var den rolig og sad stort set passiv i sin kasse. Men om natten sagde den lyde og rumsterede, fortæller Kurt Thomsen, der har passet en del havfugle som for eksempel lomvier.
Han havde dog aldrig haft noget så eksotisk som en stormsvale på kost, så han søgte råd blandt andet i Aalborg Zoo, der har erfaring i at passe fremmedartede havfugle.
Og sådan gik det til, at stormsvalen måtte vente på solnedgangen, da den skulle udskrives. Først da mørket havde sænket sig over Kattegat, kom stormsvalen på frie vinger.
- Jeg fik det råd først at slippe fuglen, når det var blevet mørkt, for stormsvaler er mest aktive om natten. Det var også præcis, hvad jeg havde fornemmet, mens den var i sin kasse, fortæller Kurt Thomsen, der tog afsked med "VP 52.26", mens den fløj af sted som en silhuet.
Og hvorfor så "VP 52.26"?
Jo, det var nummeret på den lillebitte ring af letmetal, som Zoologisk Museums ringmærker Jan Tøttrup Nielsen satte på stormsvalens ene tændstiktynde ben, inden den fløj af sted som en fri fugl.
Alle fugle, der bliver udskrevet på Dyrenes Beskyttelses plejestationer bliver ringmærket, så man har en chance for at høre nyt om dem senere.
Historien om den canadiske stormsvale på dansk visit i Ålbæk slutter derfor ikke nødvendigvis med dette punktum.
Besøg Dyrenes Beskyttelse
