Verdens hurtigste fugl fik ringe på før afgang
Hans Rytter og Anthon Thøger Larsen med vandrefalketvillinger på Nordjyllandsværket. Foto: Jan Skriver
Som de sidder der på flade fødder i finregn med en anelse vemod i falkeblikket er det svært at forestille sig, at man her står over for lufthavets torpedo af en fugl, stærenes skræk og duernes herre.
Sådan så det ud for en måneds tid siden, da de få uger gamle falkeunger blev ringmærket af Hans Rytter, der var kommet fra Fyn for at sætte metalringe og farveringe på de nordjyske rovfugle.
De unge vandrefalke er Danmarks nordligste med en passende adresse på taget af Nordjyllandsværket med udsigt til Limfjordens smalle østlige løb og Aalborgs skyline.
I løbet af de seneste uger er falkeungernes fjerdragt vokset ud, og den sidder nu som malet på en jetjager. Det er tid for løjer og loops i luftrummet.
”De unge vandrefalke er i fuld gang med at træne deres færdigheder som jægere. De er så småt begyndt at jage med de unge måger, der også er kommet til verden på Nordjyllandsværket. Og så tigger falkeungerne højlydt om føde, straks de ser deres forældre jage i nabolaget”, siger ornitologen og naturvejlederen Anton Thøger Larsen, der har fulgt falkene på kraftværket siden 2018, da yngleparret ligesom i år fik to unger på vingerne.
Med en svimlende tophastighed i styrtdyk på i nabolaget af 390 kilometer i timen vil de unge falke slå til som denne planets hurtigste væsener, når de jager duer, kragefugle, stære, drosler eller måger.
Området omkring Nordjyllandsværket og havnen i Aalborg huser rigeligt med mulige byttedyr til falkene.
Sådan sidder ringene. Foto: Jan Skriver
Fakta om falkenes færden
”Vi håber i kraft af ringmærkningen at kunne følge falkenes videre færd, når de forlader deres fædrene redeområde. Med lidt held vil ornitologer med teleskopkikkerter kunne få øje på falkenes farvede ringe, så de kan aflæse koden og rapportere deres iagttagelse. Bliver falkene i Nordjylland og etablerer sig i landsdelen, eller trækker de måske væk til vores nabolande? Det er nogle af de spørgsmål, som ringmærkningen forhåbentlig vil kunne fortælle os”, siger Anton Thøger Larsen.
Sæsonen 2018 var første gang i nyere tid, at vandrefalken ynglede nord for Limfjorden, efter at den sjældne rovfugl genindvandrede i 2002 som ynglefugl på Møns Klint.
Ungerne sættes tilbage i "reden" på værket 60 meter over jorden. Foto: Jan Skriver
Optrapning til ny tagadresse
”Vi var slet ikke klar over, at vi havde så fornemme logerende, før ornitologer gjorde os opmærksom på falkeparret sidste forår. Rovfuglene havde da rede på en brandtrappe næsten øverst oppe på den kraftværksblok, som ikke længere bliver brugt”, siger Jesper Høstgaard-Jensen, der er direktør på Nordjyllandsværket.
I år er falkene flyttet fra trappen op på taget af blokken, der snart skal rives ned. Men Nordjyllandsværket er klar med et nyt boligtilbud til rovfuglene, når deres nuværende adresse forsvinder.
”Vi vil i samarbejde med ornitologerne sætte en redekasse eller to op et højt sted på værket, hvor falkene kan være trygge. Fuglene skulle jo gerne blive her”, siger Jesper Høstgaard-Jensen.
Ungerne tilbage i deres spartanske rede. Foto: Jan Skriver
Yderligere oplysninger:
Anton Thøger Larsen, ornitolog og naturvejleder.
Tlf. 28 69 13 73
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00