Frie fugle skal yngle bag hegn
Dværgterners æg mangler fred på stranden for tobenede strandgæster og for rovdyr, der æder deres æg og unger. Foto: Poul Holm Pedersen
Danmark, Tyskland og Holland har i en længere årrække samarbejdet om at overvåge ynglefuglene i Vadehavsområdet. Ud af 29 overvågede fuglearter har kun 10 arter en stabil eller stigende bestand, mens de fleste andre arter har vist betydelige tilbagegange.
Samtidig viser overvågningen, at dårlig ynglesucces er den væsentligste årsag til den negative udvikling – og prædation på æg og unger er her af afgørende betydning.
Betydningen af prædation fra rovdyr understreges også af den meget positive udvikling de senere år på Fugleværnsfondens reservat Nyord Strandenge nord for Møn.
Her har en effektiv regulering af ræve i samarbejde med lokale jægere betydet, at vadefuglene har haft stor ynglesucces. Viberne er gået frem med en faktor 10 i perioden fra 2013 til 2018, altså en tidobling af ynglebestanden. Rødben er gået frem med en faktor 3,7 i samme periode.
Flere steder i Vadehavsområdet sker der også bekæmpelse af ræv, mink, mårhund og krage af hensyn til ynglefuglene, men det er her vanskeligere at holde prædatorerne nede i forhold til situationen på Nyord, som er en isoleret ø.
”Vi er derfor begyndt at supplere bekæmpelsen af rovdyr med en egentlig udhegning, hvor vi etablerer hegn omkring ynglefuglene, som kan holde rovdyrene ude – og dermed sikrer en bedre ynglesucces for fuglene”, fortæller John Frikke, der er biolog og projektkonsulent i Nationalpark Vadehavet.
Udhegning på stranden beskytter sårbare fugle, der ruger på jorden. Foto: John Frikke
I Danmark har forsøgene med udhegning foreløbig været målrettet arter som dværgterne, hvidbrystet præstekrave, stor præstekrave og klyde, der yngler ude på selve strandene.
Men i Holland og Tyskland har man også indhegnet større strandenge og enge, hvor der yngler andre truede vadefuglearter som stor kobbersneppe, brushane og engryle.
”Vi har i Nationalpark Vadehavet brugt fårehegn til udhegning med en strømførende tråd foran, så der er en dobbelt forhindring for rovdyrene”, siger John Frikke til Fugle & Natur.
Naturstyrelsen har desuden gjort forsøg med tre strømførende tråde over hinanden.
”Hegnene ser ud til at være effektive, men vi arbejder fortsat på at indsamle data, og vi har brug for flere sæsoner for at dokumentere effekten. Vi har nemlig de sidste par år været ramt af oversvømmelser i Vadehavet i fuglenes yngletid i juni. Det beskytter hegnene jo ikke i mod”, konstaterer biologen.
Der er udbredt enighed blandt naturforvaltere i Vadehavet om, at udhegning af prædatorer (og mennesker) kan forbedre ynglesuccesen hos de truede jordrugende fuglearter på strande og strandenge. Men hegnene skal sættes op før hver ynglesæson og tilses gennem sæsonen.
”Det er bestemt ikke gratis, men i Holland og Nedersaksen er konklusionen alligevel, at udhegning selv omkring store engområder og yngleøer er den mest omkostningseffektive fremgangsmåde for at sikre ynglesucces. Direkte bekæmpelse af prædatorer er nemlig meget arbejdskrævende, fordi der hele tiden sker indvandring af rovdyr udefra. Desuden er der risiko for, at de rovdyr, som trods alt overlever, stadig gør stor skade”, forklarer John Frikke fra Nationalpark Vadehavet.
Kontakt:
Biolog John Frikke, Nationalpark Vadehavet 22860519
