Rekordstor flok af skestorke i sø ved Vadehavet
Den eksotiske skestork med det skelignende næb kan ses i rekordstor flok ved Sneum Digesø. Foto: Jan Skriver
Sneum Digesø nær bredden af Vadehavet få kilometer syd for Esbjerg er denne varme sensommer et hotspot for skestorke, som hviler ved søen efter at have søgt føde i Vadehavet.
Forleden blev en flok på hele 324 skestorke talt ved søen. Aldrig tidligere er der set så mange skestorke på én lokalitet i Danmark.
”Der er garanti for skestorke ved Sneum Digesø i denne tid. Hver dag flyver skestorkene i småflokke fra søen mod østkysten af Fanø, hvor de fouragerer, når vandstanden i Vadehavet falder. Senere vender de så tilbage til Sneum Digesø. Formentlig fanger de hundestejler og krebsdyr i de pytter, der opstår ved Fanøs muslingebanker under ebbe. Det er specielt at opleve skestorke finde deres føde i saltvand. Normalt fisker de i ferske vande eller i brakvandsområder”, siger ornitologen Svend Rønnest fra Esbjerg.
Kig skestorke i søens læside
Han besøger jævnligt Sneum Digesø, hvor skestorken endnu ikke har ynglet. Den nøjes med at hvile ved søen, og undertiden fisker den i vandområderne øst for diget ud mod Vadehavet.
”Skestorkene ved digesøen har for vane at stå i læ for vinden. Derfor bør man altid kigge i læsiden af søen, hvis man vil opleve den hundredtallige flok. Der må i det hele taget være flere end 500 skestorke i Danmark i denne tid. I Limfjordsområdet holder der fortsat større flokke til, mens vi ved Sneum kan notere over 300 fugle”, siger Svend Rønnest.
Mange af skestorkene ved Sneum Digesø er ringmærkede med farveringe, som er aflæst af biologen Jacob Sterup fra Aarhus Universitet.
Han kan konstatere, at flokkene syd for Esbjerg i disse uger tæller skestorke, der både er klækket og ringmærket i Danmark. Holland og Tyskland. Set fra en skestorks synsvinkel er Vadehavet et stort sammenhængende yngleområde og spisekammer, så hollandske og tyske ynglefugle kan snildt holde sensommer i den danske del ved Fanø og Sneum uden geografisk set at føle sig på udebane.
Ring hvis du ser en ring
I Danmark er der de senere år farveringmærket flere hundrede unge skestorke, mens der siden 1982 i Holland er ringmærket rundt regnet 10.000 unge skestorke.
Også i Tyskland og Frankrig er der farveringmærket skestorke, der sagtens kan være med i puljen af fugle ved Sneum Digesø.
Ringmærkningen af de danske skestorke sker i regi af Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Forskningen har til formål at belyse, hvor stor en andel af de unge skestorke, der overlever, og hvor fuglene holder til efter deres yngletid, og hvor de holder vinter.
Hvis man aflæser de unikke koder på en skestork, kan man rapportere sin iagttagelse til Ringmærkningscentralen.
Skestorke er en klima-fortrop
Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.
Skestorken har tidligere ynglet i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få varigt fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.
Nu har skestorken efterhånden ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er kommet for at blive et fast element i vores natur.
I løbet af de seneste godt to årtier har skestorken ynglet på 16-18 forskellige lokaliteter i Jylland, og det er ikke urealistisk, at den også vil brede sig som ynglefugl østpå i Danmark.
En større geografisk spredning af kolonierne vil gøre arten mindre sårbar i forhold til prædation af ræv, mårhund eller mink. Hvis ynglen i én koloni mislykkes et år på grund af ræv, så sikrer en anden frugtbar koloni på en rovdyrfri ø, at der alligevel kommer danske skestorkeunger på vingerne, så fremgangen kan fortsætte.
Tjek DOFbasen for seneste 30 dages observationer
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Svend Rønnest, ornitolog.
Tlf. 40 29 35 59.
Aflæsninger af farveringmærkede skestorke kan indrapporteres på www.fuglering.dk eller til:
Ringmærkningscentralen,
Statens Naturhistoriske Museum,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
Tlf. 35 32 10 29.
Email: ringing@snm.ku.dk
