Droslerne er over os: Højsæson for hvinende stemmer fra nattehimlen

Vindrossel sluger bær. På stille efterårsnætter kan man høre deres fine kald fra nattehimmelen, hvor de trækker i flokke. Foto: Jan Skriver

På Fanø og ved Blåvand er der registreret tusindtallige flokke af vindrosler de seneste dage, hvor den grå og regnfulde oktober har sendt fuglene ned i lav højde på deres træk.

Over hele Danmark kulminerer drosseltrækket i disse dage og navnlig nætter, hvor man i stille stunder kan høre droslerne kommunikere i mørket. Drosselsnakken synes særlig intens, når disen har lagt en dyne over landet.

Hvis man uden døre befinder sig et roligt sted uden trafik og larm, er der en god chance for at høre vindrosler, der er på rejse mod deres vinterkvarterer i Sydvesteuropa og Nordafrika.

Titusinder af drosler fra skandinaviske og russiske skove har de seneste uger sat kursen mod sydvest. Mange af dem flyver over Danmark, hvor både land og by har efterårets drosler i transit.

I reglen begynder droslerne deres træk en times tid efter solnedgang, alt afhængig af vejret. Regn og rusk kan udsætte fuglenes afgang, mens klart vejr med god sigt ofte sender trækket hurtigere af sted.

Droslerne trækker over en bred front i løse grupper og ikke i tætte flokke, som det for eksempel ses hos stære i dagtimerne.

Meget tyder på, at vindroslerne med deres lyse stemmer, der kan høres vidt omkring, fortæller hinanden, hvor de befinder sig under flyvningen. Stemmen er et vigtigt redskab, når man rejser i de mørke timer.

Sjaggere er også på træk i flokke om efteråret. Foto: Jan Skriver

Småfuglefald i regn og rusk

Måske indleder droslerne deres efterårstræk i klart og stille vejr, hvorefter de undervejs møder et lavtryk med regn og rusk fra vest.

Det kan give et såkaldt småfuglefald, hvor tusinder af fugle må nødlande og tvunget af de vejrmæssige omstændigheder tage en pause på deres rejse.

Det sker for eksempel hvert efterår, at fugle lander på fiskekuttere og skibe på Nordsøen eller i Østersøen. Det fænomen finder sted, hvis dis og tåge eller meget blæsende vejr tvinger fuglene ned i højde.

På øgruppen Ertholmene nordøst for Bornholm, hvor der ringmærkes og forskes i trækfugle, oplever man disse fald af fugle stort set hver sæson. Øgruppen fungerer i princippet som en stor redningsbåd til havs, der under visse vejrmæssige omstændigheder tiltrækker tusinder af nattens nødstedte trækfugle.

Klart vejr giver fuglene gode forhold til at trække. Foto: Jan Skriver

Livsfarlige lys i mørket

Der er også adskillige eksempler på, at fugle på vej over Nordsøen er blevet draget af olieplatformes afbrænding af gas.

Måske befinder trækfuglene sig i en suppe af tåge, der gør det umuligt for dem at orientere sig på nattehimlen. Da kan en lysende flamme på det nattemørke hav tiltrække fuglene, så de ender med at flyve i døden.

Der er også mange eksempler på, at nattrækkende fugle er kollideret med stærkt oplyste broer og bygninger.

Formentlig har droslerne i himmelrummet ekstra brug for at kommunikere i dis og tåge, hvor man så på landjorden har lettere ved at høre fuglene, hvis lyse stemmer forplanter sig bedre i den vandmættede luft, end de eksempelvis gør i tør, frostklar luft.

Det er formentlig derfor, at man registrerer droslernes træk og stemmeytringer bedst i gråt efterårsvejr, som dét oktober 2019 byder os.

Se observationer de sidste syv dag ifølge DOFbasen

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.

Knud Flensted, biolog i DOF.
Tlf. 21 24 22 75.

Blåvand Fuglestation.
Bent Jakobsen, stationsleder.
Tlf. 24 41 52 30.

Skagen Fuglestation.
Tlf. 21 77 50 20.

Gedser Fuglestation.
Tlf. 61 67 18 43.