Ny rødliste i en grøn tid: Det ser sort ud for flere danske fugle på rødlisten
Duehøg har længe haft det svært i den danske natur. Den kraftige høg er ny på den danske rødliste. Foto: John Larsen
Levevilkårene for blandt andet gøg, nattergal, gulbug og broget fluesnapper, der alle hvert år tager den lange rejse mellem Afrika syd for Sahara og Nordeuropa inklusive Danmark, er blevet vanskeligere. Formentlig på grund af mere ekstremvejr og øget ørkendannelse.
Derfor er flere Afrikatrækkere blevet vurderet som truede arter, så de er kommet på rødlisten, der giver en aktuel status over arternes bestandsmæssige tilstand, og fungerer som en alarmklokke for arter, der er sårbare eller har det svært i naturen.
Den aktuelle danske rødliste er netop blevet udgivet af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, der med faglig bistand fra flere end 20 artseksperter har vurderet rundt regnet 12.000 danske plante-, dyre-, fugle-, og svampearters risiko for at uddø i den danske natur.
Flere fugle er rødlistede
På fuglefronten har Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vurderet de danske ynglefugles aktuelle status, mens DCE har vurderet trækfuglenes status.
202 arter af ynglefugle og 79 arter af trækfugle er blevet rødlistevurderet, og 118 ynglefuglearter og 27 trækfuglearter er blevet rødlistet som ”kritisk truet”, ”moderat truet”, ”sårbar” eller ”næsten truet”.
”Vi må konstatere, at der er større tilbagegang end fremgang blandt de rødlistede danske fuglearter. 40 procent af de 139 arter, som i alt er rødlistet, går tilbage, mens 15 procent af rødlistearterne er i fremgang. Bestandene for 29 procent af de rødlistede danske fugle er stabile, mens der er en pulje på 15 procent af arterne (trækfugle, red.), hvis status er ukendt”, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
Mindre natur, mere gift og næring
I rødlisten konkluderer DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, at de rødlistede ynglefuglearter først og fremmest er truet af forringelser og tab af levesteder.
Intensivt landbrug, dræning, forurening med næringsstoffer og brug af pesticider er blandt væsentlige årsager til tilbagegang for en lang række arter, hedder det i rødlisten.
En talrig art som blishønen er for eksempel kommet på rødlisten, fordi den er gået kraftigt tilbage som følge af forurening med næringsstoffer, der har forringet fødegrundlaget i fjorde og lavvandede kystområder.
Blishøne med den store kampgejst er ny på den danske rødliste, fordi en ud af tre blishøns er forsvundet de sidste ti år. Foto: John Larsen
For de rødlistede trækfugle er årsagerne til tilbagegangene ikke så kendte, som det er tilfældet hos ynglefuglene, hedder det i rødlisten. De igangværende klimaændringer skønnes dog at påvirke en lang række arter.
”Rødlisten er et redskab til naturmyndigheder og alle, der arbejder med beskyttelse og bevarelse af naturen. Den fortæller både hvilke arter, der trives, og den sætter fokus på arter, som har det svært. Rødlisten er kort sagt med til at advare om trusler og forringede levevilkår for arterne, så vi måske kan sætte ind i god tid og afhjælpe nogle af farerne”, siger Knud Flensted.
DOF ønsker politisk handling
”Denne fuglekrise viser, at der er noget helt galt i naturen, som vi har pligt til at rette op på. Det gør det tvingende nødvendigt, at vores regering handler nu ved at levere mere og bedre natur i den naturpakke, de har lovet til efteråret. Naturen skal være have mere plads og den skal kort sagt være vildere, vådere og mere varieret,” siger Egon Østergaard.
DOF har lavet konkrete forslag til regeringens Natur- og Biodiversitetspakke.
Blandt andet vil DOF have afsat mindst en milliard kroner om året til mere natur, styrket naturforvaltning og bedre vilkår for biodiversiteten.
DOF ønsker også en støtteordning, så kommuner og andre kan søge om medfinansiering af målrettede natur- og biodiversitetsprojekter.
Yderligere oplysninger:
Egon Østergaard, formand for DOF.
Tlf. 31 16 20 30.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33.
Mobil: 21 24 22 75.
VIDEO: 7 skønne fugle, der har det svært i dansk natur
Optagelser: Uffe Rasmussen
