Opret et rejsehold til opklaring af faunakriminalitet

Denne forgiftede havørn blev i 2015 fundet på en mark i Møgeltønder. Havørnen blev kørt til dyrlæge, hvor den blev undersøgt og behandlet med en modgift. I første omgang reagerede den positivt på modgiften, men det lykkedes ikke at redde ørnen. Foto: Iver Gram, Sort Safari

I løbet af de seneste 12 år er mindst 7 havørne, 3 røde glenter, en kongeørn, en musvåge, en duehøg og en hel familie af tårnfalke døde af nervegiften carbofuran, som har været forbudt i EU siden 2008.

Også giften parathion, der har været forbudt siden 2003, har de senere år krævet dødsfald blandt fredede danske fugle.

Men ingen af disse alvorlige tilfælde af faunakriminalitet, der er sket geografisk jævnt fordelt i Danmark, er blevet opklaret og er endt med et retsligt efterspil.

”Situationen kalder på en øget indsats på området, når vi i den danske natur bliver ved med at finde eksempler på giftdræbte rovfugle mange år efter at stofferne er blevet forbudte. Derfor bør der oprettes en særlig politienhed, som kan efterforske faunakriminalitet som eksempelvis brug af illegale gifte. En slags faunakriminalitetens rejsehold, hvis efterforskere er specialister på deres felt”, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han vil med den aktuelle sag fra Sønderjylland som afsæt bringe emnet op i Vildtforvaltningsrådet, når rådet holder sit næste møde i marts.

I alt har DOF indenfor de seneste 12 år kendskab til 26 giftsager, der har kostet mindst 55 fugle livet, heriblandt også måger og andefugle.

Højere straf kan forebygge

”Vi vil ikke kun foreslå, at man effektiviserer opklaringsarbejdet i kraft af en ny politienhed med specialviden, vi vil også argumentere for, at man hæver straffen for at begå faunakriminalitet ved at bruge illegale gifte i naturen. I dag er straffen for den slags lovovertrædelser så lav, at den næppe har den store præventive virkning”, siger Egon Østergaard.

Giftstofferne parathion og carbofuran, der fortsat florerer i den danske natur, er formentlig importeret.

”Der er næppe tale om carbofuran fra gamle lagre, som landbruget tidligere brugte i flydende form for eksempel til skadedyrsbekæmpelse i roer. Meget taler for, at giftstofferne er købt og importeret illegalt via internettet med det formål at slå dyr ihjel”, siger formanden for DOF.

 I 2017 blev hele denne glentefamilie dræbt af giftstoffet parathion, også kaldet bladan. Foto: Poul Blicher Andersen

Ådselædere er i farezonen

Den ulovlige brug af gifte i naturen rammer i særlig grad arter, der æder ådsler, hvilket i praksis vil sige en halv snes arter af rovfugle.

”Meget tyder på, at parathion og carbofuran florerer på visse egne og i visse kredse, der ikke bryder sig om rovfugle eller andre dyr, som så målrettet forgiftes. Det mønster, vi har kunnet uddrage på baggrund af de senere års giftdrab på rovfugle, viser, at der bliver udlagt forgiftet kød, som de ådselædende fugle så æder af, hvorefter de øjeblikkeligt dør”, siger Egon Østergaard.

Carbofuran er et af de kraftigst virkende pesticider, der findes. Det er karakteristisk, at de rovfugle, som er påvist at være døde af carbofuran, i reglen bliver fundet ganske tæt på det sted, hvor de har ædt af det forgiftede fødeemne. Det viser, hvor hurtigt giftstoffet virker.

En fuld oversigt over registrede giftsager kan rekvireres ved henvendelse til dof(a)dof.dk

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Tlf. 33 28 38 00.

Egon Østergaard, formand for DOF.

Tlf. 31 16 20 30.

Knud Flensted, biolog.

Tlf. 21 24 22 75.