Danmarks største and går tilbage som ynglefugl

I 2019 er Danmarks bestand af gravænder estimeret til 1.200 ynglepar med en fortsat faldende tendens. Foto: Erik Biering

Et af de mest iøjnefaldende og farvestrålende indslag i den danske andefuglefauna, gravanden, er i tilbagegang som ynglefugl i Danmark. Den er forsvundet fra mange lokaliteter i de indre dele af landet, både i Jylland og på øerne.

”Gravanden yngler i jordhuller eller grave lavet af ræve eller grævlinger. I sjældne tilfælde kan den også yngle for eksempel i kirketårne. Fra udlandet er det set, at ynglesteder i jorden kan gøre gravanden udsat for rovdyr som mink, der æder æg eller unger. I Finland er det dokumenteret, at bekæmpelse af mink på yngleøer, hvor der er gravand, har øget bestanden af gravænder. Det antyder, at mink kan have en negativ indflydelse på gravandens ynglesucces”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Færre huller, færre boliger

Både DOF’s punkttællinger, der siden 1976 har taget pulsen på vidt udbredte arter i den danske fuglefauna i form at landsdækkende tællinger sommer og vinter, og ATLAS III (2014-2018, red.), som er den hidtil mest omfattende kortlægning af den danske fuglefauna, viser tilbagegang for gravanden.

Resultaterne af de årlige punkttællinger er senest præsenteret i rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2018”. Se rapporten her.

I den rapport kan man se en kurve over gravandens forekomst som ynglefugl i Danmark. Og dén peger nedad i en grad, så bestanden er cirka halveret i løbet af de seneste 40 år.

”Gravandehunner bliver først ynglemodne i en alder af to år. Det gør bestanden mere sårbar over for effekten af prædation, hvis dødeligheden er høj”, påpeger biologen.

”Også hule træer og stengærder hører til steder, hvor gravanden kan lave rede og lægge æg. Men der er blevet færre af den slags redemuligheder de senere årtier. Det hører formentlig også med, når man skal forklare tilbagegangen for gravanden i de indre dele af Danmark”, siger Knud Flensted, der endvidere påpeger, at den kraftigt voksende bestand af ynglende grågæs i Danmark også kan have en negativ effekt på gravanden, fordi gæssene giver ekstra konkurrence.

Dette syn er desværre blevet sjældnere. Foto: Erik Biering

Vadehavet giver beskyttelse

Gravanden holder dog skansen i de fleste danske kystområder, og særligt Læsø og Vadehavet huser pæne bestande.

”Når gravænderne fælder deres svingfjer på én gang, så de er ude af stand til at flyve i fire uger, opholder store antal sig på sandbanker i Vadehavet, der giver dem beskyttelse mod rovdyr, og som på samme tid byder dem rigeligt med føde i form af småmuslinger, snegle og krebsdyr. Derfor trives gravanden i kystområder med vadehav og tidevand, mens de er mere under pres i de tørre dele af deres danske udbredelsesområde”, siger Knud Flensted.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

33 28 38 00.

Knud Flensted, biolog i DOF).

Tlf. 21 24 22 75.