Flere stationer og afgange på den store tranerejse

Den danske bestand tæller i disse år rundt regnet 500 ynglepar. Mange af parrene etablerer sig på ynglelokaliteterne allerede i januar eller februar. Foto: Jørn Skeldahl

For 30 år siden var tranens forårstræk over Danmark næsten lige så østligt orienteret som solopgangen, og der var år, hvor tranekilerne kun pløjede det danske luftrum over Bornholm på de store fugles rejse mod ynglepladserne i nord.

De tider er forbi. Nu om dage byder marts i et mildt forår som det indeværende, på tranetræk over en bred landskabelig front. Trækket har skiftet karakter, så nordskandinaviske traner i løbet af marts kan opleves på træk over det meste af Sjælland, stort set uanset vindretningen.

- Tranen er siden 1990’erne blevet langt mere vestligt orienteret i sit træk mod Hornborgasjön i Mellemsverige, hvor fuglene frem til et stykke ind i april samles, inden de indleder sidste etape mod ynglepladserne i takt med at sne og is smelter nordpå, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Tranetræk det meste af marts

- I det hele taget er der kommet en større spredning på tranernes træk, både tidsmæssigt og geografisk. I år har der været nordgående tranetræk over Danmark det meste af marts, og flokkene er set over en bred front på Sjælland, hvor det tidligere stort set kun var de østligste lokaliteter, som var besøgt af traner på træk, hvis der var vind fra øst. Trækket fandt da i reglen først sted mod slutningen af marts eller de første dage af april. Nu om dage er der traner på træk over Østdanmark uanset vindretningen. Det er nyt, siger Knud Flensted.

I år var 23. marts den store trækdag over Sjælland, hvor tusindtallige flokke blev observeret flere steder. Nu er fuglene ankommet til Hornborgasjön i Vâstergötaland øst for Göteborg. 29. marts blev der talt 14.400 traner ved søen, der er forårets absolutte hovedstad for Europas højeste fugl. Dagen efter lød tallet på 13.700 individer. Fuglene er så småt ved at indlede deres videre træk mod nord.

Med Rügen som springbræt

De nordskandinaviske traner, der er fløjet over Danmark i løbet af marts, har holdt vinter i Frankrig og Tyskland. På vej mod nord bruger de i reglen halvøen Rügen i Tyskland som springbræt mod de danske og svenske østersøkyster.

Også på lokaliteten Pulken i Vattenriket en snes kilometer syd for Kristianstad i det østlige Skåne kan man opleve større ansamlinger af rastende traner, der venter på optimale betingelser til trækket mod ynglepladserne nordpå.

Hvor antallet ved Hornborgasjön kulminerer omkring 25.000 fugle, ligger antallet ved Pulken i reglen maksimalt på rundt regnet 5.000.

Rejsende på lune luftstrømme

Tranerne trækker som regel i flokke fra en halv snes fugle til mere end 100 individer sammen. De flyver ofte i rækker eller kiler i stil med gæs.

Mønsteret er som regel, at fuglene letter fra Rügen sidst på morgenen, og når Sjælland før middag. Ofte kulminerer trækket over Københavnsområdet og Nordsjælland mellem klokken 15 og 17. Da er termikken, de lune opadstigende luftstrømme, som kan bære de bredvingede svæveflyvere nordpå, størst.

Traner har for vane at standse deres målrettede rejse, hvis de når et højdepunkt i landskabet. Da kan de begynde at kredse over en bakke eller en skov, mens de trompeterer med deres rullende stemme, der er ophav til fuglens latinske navn: "Grus grus".

Danske traner yngler tidligt

Mens de nordskandinaviske traner i løbet af marts har lagt Danmark bag sig med kurs mod ynglepladserne i nord, er de danske ynglefugle i fuld gang med deres ynglesæson.

Den danske bestand tæller i disse år rundt regnet 500 ynglepar. Mange af parrene etablerer sig på ynglelokaliteterne allerede i januar eller februar.

Et stigende antal traner bliver i Danmark hele vinteren, hvis vinteren er mild som den forgangne.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.

Knud Flensted, biolog i DOF.
Tlf. 21 24 22 75.