Døde danske fugle efterlyses
mandag 21. november 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Zoologisk Museum mangler indfødte fugle til sin grundforskning, oplyser Dansk Ornitologisk Forening. Flere end halvdelen af museets godt 100.000 fugle er omkring 100 år gamle. Nye fugle kan give os nyttig viden om for eksempel forurening med tungmetaller.
Jan Skriver
De fattes fugle til forskning på Zoologisk Museum i København. Derfor opfordrer museets fugleafdeling danskerne til at poste museet døde fugle, som bliver fundet i det fri.
Mangel på fugle fra nutiden giver nemlig forskerne ringere muligheder for at høste ny viden om for eksempel miljøgiftes påvirkning af faunaen.
- Omkring 60 procent af de danske fugle i vores samling stammer fra 1890 til 1920. Og kun cirka 15 procent af disse fugle er fra yngletiden.
Langt størsteparten af fuglene i samlingen er fra træktiderne og skyldes fyrfald, altså fugle som er døde ved de lysende fyrtårne, siger Jon Fjeldså, der er professor på fugleafdelingen, Zoologisk Museum.
- For mange arter har vi intet materiale fra de seneste årtier, hvilket for eksempel betyder, at vi ikke kan undersøge, hvordan det er gået med vilde fugles sundhed i relation til deres kroppes indhold af tungmetaller og andre miljøgifte.
- Vi har også brug for flere fugle, når vi skal forske i arternes udvikling. Vi vil for eksempel gerne vide, om en art som tyrkerduen, der indvandrede til Nordvesteuropa i 1940'erne, har ændret sig genetisk i sin nye verdensdel i løbet af det halve århundrede, den har været her. Men det kræver mange døde duer fra de seneste år at kunne påvise en arts eventuelle genetiske forandringer. Forskning i arternes udvikling er afhængig af store anatomiske samlinger, siger Jon Fjeldså.
Zoologisk Museum har cirka 90.000 fugle i sin skindsamling, mens omkring 10.000 andre opbevares i sprit. Desuden råder museet over rundt regnet 14.000 skeletter fra fugle.
Men samlingen er opbygget i en tid, da man primært var optaget af at finde ud af, hvilke arter, der findes.
- Vi har kun to skovskader, som med sikkerhed repræsenterer den danske ynglebestand. Og blot fem blåmejser som vi med sikkerhed kan sige er indfødte. På det grundlag kan man ikke lave forskning, som gør os klogere på danske ynglebestandes karakteristika. Derfor håber vi, at mange mennesker, både haveejere, ornitologer og alle, der færdes i naturen, vil tænke på os, når de finder en død fugl, siger professoren.
Forskningen på Zoologisk Museum handler også om at blive klogere på fuglenes fjerfældning, dragtskifte og geografiske variation. Bestemmelse af alder og køn af en given fugl hører også til de discipliner, som kun kan blive udviklet og raffineret, hvis forskerne har mange fugle mellem hænderne.
Zoologisk Museum er særligt interesseret i danske spætmejser, halemejser, ja, mejser i det hele taget, spætter, pibere, vipstjerter og finker.
Også rovfugle står i høj kurs, måske lige med undtagelse af spurvehøge, tårnfalke og unge musvåger, som museet har nok af.
Ænder er heller ingen mangel på Zoologisk Museum.
Også sjældne trækgæster er velkomne. Og det gør ikke noget, at fuglen er lettere henfalden, for den kan sagtens gøre nytte som skelet.
Sådan sendes døde fugle:
Fuglen omvikles med køkkenrulle, der kan opsuge eventuel fugt. Den bør pakkes i en frostpose og gerne to, så lugten ikke slipper ud.
Den indpakkede fugl fryses ned, inden den bliver postet. Ved forsendelse bør den frosne fugl pakkes ind i aviser, som virker støddæmpende og forhindrer, at den tør hurtigt op.
Forsendelsen lægges i en foret kuvert eller en kasse af passende størrelse. Og så bør den sendes som A-post. Helst først på ugen så man undgår, at den døde fugl ligger hos postvæsenet en weekend over.
Send fuglen til:
Zoologisk Museum,
fugleafdelingen,
Universitetsparken 15.
2100 København Ø.
Tlf. 35 32 10 00
Mangel på fugle fra nutiden giver nemlig forskerne ringere muligheder for at høste ny viden om for eksempel miljøgiftes påvirkning af faunaen.
- Omkring 60 procent af de danske fugle i vores samling stammer fra 1890 til 1920. Og kun cirka 15 procent af disse fugle er fra yngletiden.
Langt størsteparten af fuglene i samlingen er fra træktiderne og skyldes fyrfald, altså fugle som er døde ved de lysende fyrtårne, siger Jon Fjeldså, der er professor på fugleafdelingen, Zoologisk Museum.
- For mange arter har vi intet materiale fra de seneste årtier, hvilket for eksempel betyder, at vi ikke kan undersøge, hvordan det er gået med vilde fugles sundhed i relation til deres kroppes indhold af tungmetaller og andre miljøgifte.
- Vi har også brug for flere fugle, når vi skal forske i arternes udvikling. Vi vil for eksempel gerne vide, om en art som tyrkerduen, der indvandrede til Nordvesteuropa i 1940'erne, har ændret sig genetisk i sin nye verdensdel i løbet af det halve århundrede, den har været her. Men det kræver mange døde duer fra de seneste år at kunne påvise en arts eventuelle genetiske forandringer. Forskning i arternes udvikling er afhængig af store anatomiske samlinger, siger Jon Fjeldså.
Zoologisk Museum har cirka 90.000 fugle i sin skindsamling, mens omkring 10.000 andre opbevares i sprit. Desuden råder museet over rundt regnet 14.000 skeletter fra fugle.
Men samlingen er opbygget i en tid, da man primært var optaget af at finde ud af, hvilke arter, der findes.
- Vi har kun to skovskader, som med sikkerhed repræsenterer den danske ynglebestand. Og blot fem blåmejser som vi med sikkerhed kan sige er indfødte. På det grundlag kan man ikke lave forskning, som gør os klogere på danske ynglebestandes karakteristika. Derfor håber vi, at mange mennesker, både haveejere, ornitologer og alle, der færdes i naturen, vil tænke på os, når de finder en død fugl, siger professoren.
Forskningen på Zoologisk Museum handler også om at blive klogere på fuglenes fjerfældning, dragtskifte og geografiske variation. Bestemmelse af alder og køn af en given fugl hører også til de discipliner, som kun kan blive udviklet og raffineret, hvis forskerne har mange fugle mellem hænderne.
Zoologisk Museum er særligt interesseret i danske spætmejser, halemejser, ja, mejser i det hele taget, spætter, pibere, vipstjerter og finker.
Også rovfugle står i høj kurs, måske lige med undtagelse af spurvehøge, tårnfalke og unge musvåger, som museet har nok af.
Ænder er heller ingen mangel på Zoologisk Museum.
Også sjældne trækgæster er velkomne. Og det gør ikke noget, at fuglen er lettere henfalden, for den kan sagtens gøre nytte som skelet.
Sådan sendes døde fugle:
Fuglen omvikles med køkkenrulle, der kan opsuge eventuel fugt. Den bør pakkes i en frostpose og gerne to, så lugten ikke slipper ud.
Den indpakkede fugl fryses ned, inden den bliver postet. Ved forsendelse bør den frosne fugl pakkes ind i aviser, som virker støddæmpende og forhindrer, at den tør hurtigt op.
Forsendelsen lægges i en foret kuvert eller en kasse af passende størrelse. Og så bør den sendes som A-post. Helst først på ugen så man undgår, at den døde fugl ligger hos postvæsenet en weekend over.
Send fuglen til:
Zoologisk Museum,
fugleafdelingen,
Universitetsparken 15.
2100 København Ø.
Tlf. 35 32 10 00
