Skalleslugere dropper grønne danske vintre
mandag 28. november 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Færre og færre store skalleslugere søger til de danske farvande om vinteren. Dykænderne udnytter, at Østersøen er isfri, så de kan blive hjemme østpå tættere på deres ynglepladser, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
De seneste års milde vintre har reduceret antallet af store skalleslugere i de danske farvande, som hidtil har hørt til artens vigtigste vinterkvarterer.
Hvor der for få årtier siden blev talt 25.000 store skalleslugere ved de landsdækkende tællinger midt om vinteren, bliver der i disse år kun registreret 12.000-15.000 store skalleslugere i Danmark.
- Den store skallesluger har i stigende grad valgt de danske farvande fra. Det hænger sammen med, at Østersøen i de seneste årtiers mange milde vintre er isfri langt mod øst og nord. Skalleslugerne kan derfor i de mørke måneder finde tilstrækkeligt med føde tættere på deres ynglepladser ved Ruslands og Sibiriens søer og floder, siger Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) afdeling for kystzoneøkologi, Kalø.
- Flere vandfugle som skalleslugere behøver ikke i samme grad som tidligere flyve til de danske søer, fjorde og kystområder for at fiske i vintermånederne. For trækfugle er det en fordel, at deres rejse mellem ynglested og vinterkvarter er så kort som muligt. Dels betyder kortere trækruter i reglen færre farer, dels kan fuglene være hurtigere tilbage på deres ynglelokalitet, når vejrliget om foråret tillader det, siger Stefan Pihl.
- I de seneste år har Riga-bugten og flere kystnære laguner i Litauen været isfri, så de lokaliteter om vinteren har tiltrukket titusinder af store skalleslugere. Tidligere var disse områder stort set isdækkede hver vinter, og de store skalleslugere måtte flyve vestpå for at finde føde, siger Stefan Pihl, der koordinerer DMU's overvågning af kystfugle.
Nedgangen i antallet af store skalleslugere om vinteren i Danmark sættes i relief af, at arten har haft fremgang i mange år.
- Siden midten af 1980'erne er antallet af store skalleslugere i Nordeuropa og Rusland vokset fra cirka 150.000 til 250.000 individer. Den voksende bestand har været begunstiget af mildere vintre, som giver skalleslugerne et større spillerum mellem ynglepladserne og vinterkvartererne i Nord- og Vesteuropa, siger Stefan Pihl.
Den store skallesluger vil helst søge sin føde i store søer, men fryser de ferske vande til, trækker skalleslugerne ud i fjordene eller tæt på kysterne.
I Danmark er der en lang række klassiske saltvands-lokaliteter for arten, blandt andet Limfjorden, Isefjorden og Roskilde Fjord.
Københavns Havn er et sikkert sted at få vinteroplevelser med den store skallesluger, der lever af fisk på op imod 20 centimeters længde. Skalleslugerens næb er tæt besat af horntænder, som gør det muligt at holde et glat og sprællevende bytte fast.
Hvor der for få årtier siden blev talt 25.000 store skalleslugere ved de landsdækkende tællinger midt om vinteren, bliver der i disse år kun registreret 12.000-15.000 store skalleslugere i Danmark.
- Den store skallesluger har i stigende grad valgt de danske farvande fra. Det hænger sammen med, at Østersøen i de seneste årtiers mange milde vintre er isfri langt mod øst og nord. Skalleslugerne kan derfor i de mørke måneder finde tilstrækkeligt med føde tættere på deres ynglepladser ved Ruslands og Sibiriens søer og floder, siger Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) afdeling for kystzoneøkologi, Kalø.
- Flere vandfugle som skalleslugere behøver ikke i samme grad som tidligere flyve til de danske søer, fjorde og kystområder for at fiske i vintermånederne. For trækfugle er det en fordel, at deres rejse mellem ynglested og vinterkvarter er så kort som muligt. Dels betyder kortere trækruter i reglen færre farer, dels kan fuglene være hurtigere tilbage på deres ynglelokalitet, når vejrliget om foråret tillader det, siger Stefan Pihl.
- I de seneste år har Riga-bugten og flere kystnære laguner i Litauen været isfri, så de lokaliteter om vinteren har tiltrukket titusinder af store skalleslugere. Tidligere var disse områder stort set isdækkede hver vinter, og de store skalleslugere måtte flyve vestpå for at finde føde, siger Stefan Pihl, der koordinerer DMU's overvågning af kystfugle.
Nedgangen i antallet af store skalleslugere om vinteren i Danmark sættes i relief af, at arten har haft fremgang i mange år.
- Siden midten af 1980'erne er antallet af store skalleslugere i Nordeuropa og Rusland vokset fra cirka 150.000 til 250.000 individer. Den voksende bestand har været begunstiget af mildere vintre, som giver skalleslugerne et større spillerum mellem ynglepladserne og vinterkvartererne i Nord- og Vesteuropa, siger Stefan Pihl.
Den store skallesluger vil helst søge sin føde i store søer, men fryser de ferske vande til, trækker skalleslugerne ud i fjordene eller tæt på kysterne.
I Danmark er der en lang række klassiske saltvands-lokaliteter for arten, blandt andet Limfjorden, Isefjorden og Roskilde Fjord.
Københavns Havn er et sikkert sted at få vinteroplevelser med den store skallesluger, der lever af fisk på op imod 20 centimeters længde. Skalleslugerens næb er tæt besat af horntænder, som gør det muligt at holde et glat og sprællevende bytte fast.
