Slørugleunger som præmie i Grønt Ansvar
torsdag 1. december 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forenings opsætning af redekasser til slørugler på danske gårde har næsten tidoblet bestanden på 10 år. Men der er stadig kun 233 ynglepar i Danmark. Derfor har DOF foreslået sløruglen som modtager af 50.000 kr. fra Grønt Ansvar.
Sløruglen, der kaldes verdens smukkeste ugle, var tidligere en meget typisk dansk ugle. Den levede på gårdene, hvor den havde sin rede i laden og levede hovedsagligt af mus som den fangede i laden eller på de omkringliggende marker. Men de moderne landbrugsmetoder har gjort sløruglens liv vanskeligt, og den er i dag en meget sjælden gæst på gårdene.
For knap 10 år siden var der kun 25 kendte sløruglepar tilbage i Danmark. Det fik en flok frivillige ugleentusiaster til at begynde at sætte sløruglekasser op på nogle gårde i Sønderjylland. Resultatet af opsætningen kom næsten øjeblikkeligt i form af flere ynglepar og unger, og hurtigt begyndte initiativet at brede sig over det meste af Jylland og Bornholm.
Takket være de enkle uglekasser har vi i dag mindst 233 par ynglende slørugler fordelt over hele Jylland og Bornholm. Sidste år var der 3 kendte ynglepar på Fyn og ugleentusiasterne er overbeviste om, at vi meget snart kan få sløruglen til igen at yngle på Sjælland.
Opskriften på uglesucces er meget enkel: Sløruglen er nært tilknyttet mennesket, idet den altid yngler i menneskeskabt bebyggelse. Den skal have adgang til en passende stor, tør bygning med huller i hele året rundt, en mårsikret redekasse og mulighed for at jage mus i nærheden.
Mange gårdejere synes, det er spændende at huse ugler og er positive overfor initiativet. Sløruglen har desuden stor medieappel, og især de jyske lokalmedier har været flittige til at dække initiativet.
Der er altså stor sikkerhed for, at en gave på 50.000 kr. vil kunne omsættes direkte til flere slørugler i naturen. Ugleentusiasterne har indtil nu sat ca. 500 sløruglekasser op, men efterspørgslen og interessen er langt fra opfyldt.
Næsten alle slørugleungerne ringmærkes og de data, vi indsamler via ringmærkningen, fungerer som videnskabelig dokumentation for bl.a. Zoologisk Museums forskning i ugler.
For knap 10 år siden var der kun 25 kendte sløruglepar tilbage i Danmark. Det fik en flok frivillige ugleentusiaster til at begynde at sætte sløruglekasser op på nogle gårde i Sønderjylland. Resultatet af opsætningen kom næsten øjeblikkeligt i form af flere ynglepar og unger, og hurtigt begyndte initiativet at brede sig over det meste af Jylland og Bornholm.
Takket være de enkle uglekasser har vi i dag mindst 233 par ynglende slørugler fordelt over hele Jylland og Bornholm. Sidste år var der 3 kendte ynglepar på Fyn og ugleentusiasterne er overbeviste om, at vi meget snart kan få sløruglen til igen at yngle på Sjælland.
Opskriften på uglesucces er meget enkel: Sløruglen er nært tilknyttet mennesket, idet den altid yngler i menneskeskabt bebyggelse. Den skal have adgang til en passende stor, tør bygning med huller i hele året rundt, en mårsikret redekasse og mulighed for at jage mus i nærheden.
Mange gårdejere synes, det er spændende at huse ugler og er positive overfor initiativet. Sløruglen har desuden stor medieappel, og især de jyske lokalmedier har været flittige til at dække initiativet.
Der er altså stor sikkerhed for, at en gave på 50.000 kr. vil kunne omsættes direkte til flere slørugler i naturen. Ugleentusiasterne har indtil nu sat ca. 500 sløruglekasser op, men efterspørgslen og interessen er langt fra opfyldt.
Næsten alle slørugleungerne ringmærkes og de data, vi indsamler via ringmærkningen, fungerer som videnskabelig dokumentation for bl.a. Zoologisk Museums forskning i ugler.
