Verdens hurtigste fugl sætter ynglerekord i Danmark
Rekordmange vandrefalkeunger er blevet ringmærket i år. 23 ringmærkede unger er det blevet til i år. Foto: Søren Møller
45 vandrefalkeunger er i år gået på vingerne fra reder i Danmark. Det er rekord for den hurtige rovfugl, der for bare 19 år siden genindvandrede som dansk ynglefugl.
- Det er absolut rekord i år, hvor 17 par har fået unger. Så i lighed med havørn og rød glente er vandrefalken et af lyspunkterne i rovfugleverdenen, siger ornitolog Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening er ansvarlig for overblikket over de danske vandrefalke.
De mange unger kommer fra 17 reder, hvor vandrefalkeparrene har haft ynglesucces. Der er i alt registreret 24-26 lokaliteter med ynglende eller stedfaste vandrefalke denne sæson.
Viden og oplevelser er naturbeskyttelse
I takt med vandrefalkens succes er interessen for vandrefalken øget markant. Noget af interessen må tilskrives coronapandemien, der har fået mange til at vælge den danske natur fremfor udlandsrejsen denne sommer. Men den øgede opmærksomhed på vandrefalken er tydelig, siger Niels Peter Andreasen.
- Interessen for og glæden ved at opleve vandrefalken har været kraftigt stigende i år. Der har været tydelig rekord forbi mit teleskop ved vandrefalken på Møns Klint, hvor man kan se ind på redestedet fra sikker afstand. Der har været 1892 mennesker forbi mit teleskop fra 20 marts til 1. juli. Det er en fordobling i forhold til tidligere år.
Der er i alt registreret 24-26 lokaliteter med ynglende eller stedfaste vandrefalke denne sæson. Foto: Søren Møller.
- Det er rigtig godt. Mange børn er vildt interesserede. Der kommer små nørder på 5-7 år, der ved en hulens masse om vandrefalk. Der var en lille knægt, der så vandrefalken komme med mad til ungerne, og det er noget, der sætter spor. Viden, kendskab og gode oplevelser er en del af naturbeskyttelsen, siger han.
Store nabobestande har fået vandrefalken til Danmark
Årets ynglesucces har ikke kun givet spændende oplevelser for både nye og gamle falkeentusiaster.
Det har også betydet, at langt flere vandrefalkeunger er blevet ringmærket i år. Også her er det blevet til en rekord med 23 ringmærkede unger, fortæller Søren Møller, der er lektor på Roskilde Universitet, RUC.
Ringmærkningerne giver forskerne vigtig viden om fuglenes bevægelser og trækmønstre. Og data om genfundne ringmærkede vandrefalke har blandt andet vist, hvordan vandrefalken er genindvandret til Danmark.
- Den danske bestand udveksler med Sverige, Tyskland og Polen. Så det er fordi, der har været fremgang i de lande, at den igen har kunnet etablere sig i Danmark. Og det er jo på trods af, at Danmark ikke har så mange oplagte ynglepladser for vandrefalk. Den skal jo som hovedregel bo på stejle klipper, siger Søren Møller, selvom den også kan bruge en gammel ørne- eller kragerede i et træ, hvilket er almindeligt i Tyskland og Polen.
Vandrefalken har fundet fem nye steder
Ringmærkningerne virker dog kun, hvis fuglene bliver set igen.
- Vi ringmærker med farveringe og de varierer fra år til år. Så hvis man kan se en falk med en farvering på, så er det vigtigt at man rapporterer det til Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum. Hvis man indrapporterer en fugl, får man besked tilbage med fuglens historie, og hvor den er ringmærket, siger han.
Møns Klint er de danske vandrefalkes vugge og vigtigste yngleområde. Foto: Søren Møller
Med kun få naturlige ynglelokaliteter i Danmark i form af Møns Klint, Stevns Klint og Bornholm har vandrefalken i stedet slået sig ned på menneskeskabte ”skrænter” som Kyndbyværket, Fynsværket, Vejle Havn og Nordjyllandsværket.
Og fire af fem nye ynglelokaliteter i år er da også skabt af mennesker: Stålværket i Frederiksværk, Ørstedværket i Esbjerg, Aarhus havn, Storebæltsbroen, mens den femte er en ny lokalitet på Bornholm.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Niels Peter Andreasen, artscaretaker for vandrefalk i DOF
Tlf. 55 81 85 18
