5.000 splitterner talt på fiskeri i den danske sensommer
I dag skønnes bestanden af splitterner i Nordvesteuropa at være på omkring 50.000 ynglepar. De fleste yngler i Storbritannien og Holland, mens den danske bestand af splitterne er på cirka 4.000 par. Foto: Jan Skriver.
Kyststrækningen fra Norddjursland til Skagen talte rundt regnet 2.000 splitterner. Og på sandstrandene ved Blåvand og på Fanø blev et tilsvarende antal noteret. Derudover rastede i alt cirka 1.000 splitterner i spredte flokke en lang række steder primært langs Vestkysten.
Summa summarum: i runde tal opholdt 5.000 splitterner sig i de danske farvande, da arten en weekend i august for første gang blev talt op på sine danske rastepladser på revler og sandstrande.
- Der er tilsyneladende en tendens til, at et stort antal splitterner i sensommeren opholder sig ved Kattegats østlige kyster. For eksempel blev der noteret 950 fugle på strækningen fra udløbet af Randers Fjord til Lystrup Strand på Norddjursland. Derimod blev Skagen og Grenen kun noteret for 100 fugle, siger Jacob Sterup, der er akademisk medarbejder på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der samlede ternetallene.
Forstyrrelser af det ferierende folk
Flere lokaliteter, der er egnede som rastepladser for splitterner, var uden fugle under tællingen. Det hænger formentlig sammen med et ekstra stort rykind af badegæster og ferierende ved kysterne, da august var varm og animerede til badeferie.
Konkurrencen om revler og sandstrande har været ekstra stor i 2020, hvor corona-pandemien har fået mange danskere til at holde ferie på hjemmebanen og søge mod kysterne.
- Splitternen er afhængig af fredfyldte sandrevler og sandstrande, hvor de voksne fugle kan parkere deres unger, mens de selv er på fiskeri. Der er næppe tvivl om, at mange terner er blevet forstyrret væk fra nogle af deres rastepladser af strandgæster, løse hunde, surfere eller stand up paddlere, siger Jacob Sterup.
Tobis tiltrækker terner langvejs fra
Tællingen af august-ternerne tager afsæt i, at Danmark i juli og august formentlig har en større betydning for splitternen i sit nordvesteuropæiske yngleområde end hidtil antaget. Det kan biologerne se, fordi der de senere år ud på sommeren er aflæst terner, som er farveringmærket i Holland. Også splitterner fra Storbritannien er aflæst i Danmark.
Derfor ved man, at splitterner langvejs fra i sensommeren kan tage på fisketogter i danske farvande for at komme i god form til deres lange træk mod kysterne ud for Vestafrika, Namibia og Sydafrika.
Splitternen er den af de danske terner, som søger sin føde længst til havs. Foto: Jan Skriver.
Ternerne følger efter stimer af deres yndlingsføde af tobis. Derfor kan det variere, hvor de efter fiskeriet hviler og raster på sandrevler og kyststrækninger.
De seneste to sæsoner er et antal danske splitterner blevet farveringmærket ligesom deres hollandske og britiske artsfæller. De dansk mærkede terner er fra ynglekolonierne på Hirsholmene ved Frederikshavn, Sprogø i Storebælt og Siø ved Langeland.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Jacob Sterup, akademisk medarbejder, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 26 56 74 17