Farvel til sommeren: Hvepsevågen sætter kurs mod Afrikas insekter

En hvepsevåge er en målrettet trækfugl, der i løbet af en dag kan tilbagelægge cirka 400 kilometer. Foto: J. Ole Andersen.

Med et farvel til den danske sensommer flyver hvepsevåger i større antal de sidste dage af august og i det gryende efterår mod syd, hvor føden af insekter i vinterhalvåret er pålidelig og på vingerne.

Søndag 30. august vil ornitologer vinke farvel til hvepsevågen for denne sommersæson, når Fugleværnsfonden og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder Hvepsevågens Dag.

Det sker ved foden af Danmarks bedste træksted om efteråret for hvepsevåger, Hyllekrog-tangen, hvor erfarne rovfugleentusiaster vil fortælle om de rejsende rovfugle i luftrummet.

- Vejrudsigten tegner lovende til søndag, men det er aldrig til at vide, i hvor stort antal hvepsevågerne vil flyve ud over havet ved Hyllekrog. For nogle år siden talte vi 1.800 hvepsevåger i løbet af dagen. Og fra gamle dage har vi lokale vidnesbyrd om antal på 2.000-3.000 rovfugle i løbet af en god trækdag ved Hyllekrog og Saksfjed, siger Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden og primus motor i Hvepsevågens Dag ved Saksfjed-Hyllekrog Fuglereservat.

Fødemangel sender fugle på langfart

Hvepsevågens sensommertræk er en østdansk foreteelse. De bredvingede rovfugle, der benytter sig af energibesparende termik, opadstigende luftstrømme, trækker primært sydpå fra Skandinavien med afsæt fra Falsterbo, Sveriges sydvestlige spids.

De svenske fugle ”rammer” derefter Danmarks østlige kyster, og bruger kort efter sydvendte landskabelige hjørner som springbræt på deres videre færd over havet.

Stevns, Gedser og navnlig Fugleværnsfondens naturreservat Hyllekrog, er gavmilde lokaliteter, hvis man vil se hvepsevåger på træk omkring månedsskiftet august-september.

- Hvepsevågerne skal nok vise sig søndag, det er helt sikkert. Spørgsmålet er bare hvor mange, og hvordan de flyver over os. Insektædere som hvepsevåger skal af sted uanset vejret, for deres føde i Nordeuropa er ved at slippe op på denne tid af året, siger naturvejlederen i Fugleværnsfonden.

- Vi håber på en opklaring efter regn efterfulgt af varmt vejr med opadstigende luftstrømme, der kan give hvepsevågerne højde. Det er det mest spektakulære. De ældre erfarne rovfugle vil dog trække selv i gråvejr med regn og dis. Da flyver de lavt og mere målrettet end på varme dage med sol, siger Allan Gudio Nielsen.

Farefuld rejse til tropisk Afrika

Arrangementet ”Hvepsevågens Dag” har hvert år den sidste søndag i august været på vingerne siden 2004 inspireret af et tilsvarende arrangement omkring Falsterbo Fuglestation.

Falsterbo er Skandinaviens træklokalitet nummer et om efteråret. Visse år bliver op imod 10.000 hvepsevåger set trække ud fra halvøen i løbet af august og de første dage af september.

Efter ankomsten fra den sydsvenske træklokalitet flyver hvepsevågerne via Sydsjælland til Falster og Lolland, hvorfra de i klart vejr kan se land i Tyskland. Ligesom for eksempel storke og traner vælger hvepsevågerne at krydse havet, hvor det er smallest.

- Hvepsevågen er desværre i tilbagegang, ligesom det er tilfældet med mange andre insektædende fuglearter. De hvepsevåger, der ses over Danmark, tilhører den vestlige bestand, der via Gibraltar eller Malta flyver over Middelhavet mod deres vinterkvarterer i Vestafrika, siger Allan Gudio Nielsen

- På trækket over Malta risikerer de at blive skudt, for illegal jagt på rovfugle er udbredt på øen. Og levevilkårene i mange af deres afrikanske vinterkvarterer er blevet forringet på grund af opdyrkning, fældning af skov eller øget ørkendannelse, siger han.

Om bare få uger vil de hvepsevåger, der forlader Lolland og Østdanmark de kommende dage, ankomme til deres vinterkvarterer i det vestlige Afrika syd for Sahara.

En hvepsevåge er en målrettet trækfugl, der i løbet af en dag kan tilbagelægge cirka 400 kilometer.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Allan Gudio Nielsen, naturvejleder, Fugleværnsfonden
Tlf. 20 89 09 09