Danmarks bestand af kongeørne står i stampe
Kongeørnen etablerede sig som dansk ynglefugl i 1998. Formentlig ynglede kongeørnen i Danmark i 1800-tallet, men man ved det ikke med sikkerhed. Lille Vildmoses skove, der er omkranset af vildthegn, er de danske kongeørnes vugge. Foto: Jan Skriver.
Mens Danmarks bestand af havørne har fået flere end 1.000 unger på vingerne siden artens genindvandring i 1990’erne, så har kongeørnen sværere ved at få ynglesucces og brede sig i det danske landskab.
Bestanden kan tilsyneladende ikke nå højere end 4-5 ynglepar, og succesen med æg og unger har været dalende de seneste år. I alt er 48 unge kongeørne kommet på vingerne fra de danske reder siden artens første yngleforsøg i 1998 og succes med unger året efter.
- Selv om Danmark landskabeligt set med sin lange kyststrækning og mange fjorde og søer er langt mere egnet til havørne end til kongeørne, er det bemærkelsesværdigt, at bestanden af kongeørn ikke vokser til mere end de 4-5 par, vi har haft i en årrække. Vi må konstatere, at kongeørnens danske bestand er sårbar og skrøbelig og har meget vanskeligt ved at frembyde fremgang. De senere år har vi set, at flere par er mislykkedes med deres ynglesæson, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der kontinuerligt samler data om kongeørnen.
Fire unger på vingerne i år
2020 har budt på fem ynglepar, hvoraf kun tre har haft succes, mens et af de fem par er uden unge for fjerde år i træk.
- Både yngleparret i Hals Nørreskov og i Hals Sønderskov har fået én unge på vingerne. I Tofte Skov i Lille Vildmose har to par kongeørne ynglet, men kun det ene par har fået noget ud af sæsonen. Til gengæld er begge unger fra dette par blevet flyvefærdige, siger Hans Christophersen.
Danmarks mest erfarne ynglepar af kongeørn, hannen og hunnen fra Høstemark Skov i Lille Vildmose. Foto: Jan Skriver.
- Lille Vildmoses ældste par i Høstemark Skov har for fjerde år i træk ikke får noget ud af ynglesæsonen, måske fordi fuglene er kommet godt op i årene. Hannen i Høstemark er 22 år, mens hunnen er 24 år. I Store Vildmose holder kun en enlig kongeørn til efter flere sæsoner med ustabile tilstande i territoriet, siger han.
Stor udskiftning i parrene
Indtil 2017 var de danske kongeørne usædvanligt frugtbare, hvis man sammenligner med deres svenske artsfæller. De danske ørne havde indtil 2017 fået unger på vingerne 18 år i træk. Men i 2017 endte sæsonen uden unge danske kongeørne på vingerne.
- I kraft af DNA-analyser af fjer, aflæsninger af ringmærkede ørne og GPS-sendere på flere fugle kan vi se, at der generelt er en unaturlig stor udskiftning hos nogle af parrene. Vi ved, at der er fundet gifte i Store Vildmose og vi ved, at der er skudt en kongeørn, der hørte hjemme i Tofte Skov i Lille Vildmose. Indicierne peger i retning af, at kongeørnen lever livet farligt i Danmark, siger Hans Christophersen, der konstaterer, at Danmark i 2020 har haft væsentligt flere kongeørne på besøg, sandsynligvis fra vores nabolande mod øst.
- I Sverige og Finland havde kongeørnen en frugtbar ynglesæson i 2019. Det resulterede formentlig i, at vi i første halvår i år havde besøg af måske 20-25 unge kongeørne sandsynligvis svenske og finske fugle. Men ingen af dem er blevet i Danmark”, siger Hans Christophersen.
Godt naboskab med havørne
De senere år er det dokumenteret, at kongeørne kommer relativt godt ud af det i naboskab med havørne.
I Tofte Skov og Høstemark Skov i Lille Vildmose har der i flere sæsoner ynglet både havørn og kongeørn. På begge lokaliteter er der kun 1-2 kilometer mellem de to rovfuglearters reder.
Kongeørnen har et vingefang på 190-225 centimeter. Hannen er den mindste og vejer i reglen 2,8 til 4.5 kilo. Kongeørnehunnen kan veje mellem 3,8 og 6,7 kilo. Foto: Jan Skriver.
Havørn og kongeørn har et vist overlap i fødeemner, men hovedføden og jagtmarken er forskellig med havørnen som jægeren ved kyster, søer og vådområder, mens kongeørne er det tørre, flade græslands og skovlysningernes jæger, hvor byttet ofte er småvildt som harer og hønsefugle.
De to ørnearter er tilsyneladende i stand til at dele yngleskovene mellem sig, uden at det kommer til voldsomme skærmydsler.
Burde være plads til flere ørne
Med årets facit på fire unger er der fløjet 48 unge kongeørne fra rederne i Danmark i perioden 1999-2020. Der skønnes at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar i det danske landskab.
Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er realistiske mulige ynglesteder. Også Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, er potentielle yngleområder.
Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere i spil som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Hans Christophersen, Projekt Ørn, Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 23 71 31 54
