Skovfugle har indtaget Vestjylland

Spætmejsen og hulduen er de to ynglefugle, der har oplevet størst fremgang blandt de almindelige fuglearter fra løvskoven. Og det er især mod vest udbredelsen er udvidet. Foto: John Larsen.

I løbet af de sidste fire årtier har en lang række almindelige fuglearter fra løvskoven udvidet deres udbredelse mod vest i Danmark.

Det viser en sammenligning mellem Dansk Ornitologisk Forenings tre store Atlas-projekter, Atlas I (1971-74), Atlas II (1993-96) og Atlas III (2014-17), som netop er offentliggjort i bogen ”Fugleatlas – de danske ynglefugles udbredelse”.

Den største fremgang ses hos hulduen og spætmejsen. Hulduen er gået fra 83 atlaskvadrater under Atlas I over 337 under Atlas II til nu at have indtaget 757 kvadrater, mens spætmejsens yngleområde er gået fra 845 over 1033 til nu 1577 atlaskvadrater, heraf mange flere i Vestjylland (se kortet).

Mere skov siden 1800-tallet

En mindre markant, men tilsvarende udvikling er sket for natugle, stor flagspætte, halemejse, sumpmejse, rødstjert, skovskade og dompap.

- En hovedårsag til fremgangen for langt hovedparten af løvskovsarterne er, at Danmarks skovareal siden slutningen af 1800-tallet er steget markant, herunder også i perioden siden det første atlasprojekt i 1970’erne, siger biologen Thomas Vikstrøm, som er projektleder i DOF og en af hovedforfatterne bag det nye 'Fugleatlas'.

Spætmejsens yngleområde er gået fra 845 over 1033 til nu 1577 atlaskvadrater, heraf mange flere i Vestjylland. Kortet viser ændringen fra Atlas II (1993-96) til Atlas III (2014-17). De gule firkanter er kvadrater, hvor arten er registreret under begge projekter. Grønne pile op viser kvadrater, hvor arten kun er registreret i Atlas III og røde pile ned, hvor den kun er registreret i Atlas II. Kort: 'Fugleatlas'/Atlas III

I 1976 udgjorde skovarealet således ca. 5000 km², mens det nu er på over 6000 km². Siden Atlas II er især arealet med løv- og blandingsskov øget. Også ændringer i skovenes struktur kan have haft stor betydning, herunder ikke mindst et skift siden omkring 1990 fra intensiv skovdrift i både statsejede og privatejede skove til mere naturvenlig drift af arealerne med flere hjemmehørende træarter og løvtræarter.

Højborg i øst, fremgang i vest

Arterne knyttet til løvskov har stadig en overvejende østlig forekomst i Danmark med Østjylland og Nordsjælland som gruppens højborge. Der er imidlertid sket en fremgangen i yngleudbredelsen især i Nord- og Vestjylland.

Forklaringen ligger formentlig i aldringen og sammensætningen af de jyske plantager, der blev plantet i slutningen af 1800-tallet. Stigende alder og ændringer i praksis i forbindelse med beplantning har medført flere løvtræer, flere ældre træer og generelt større variation i træernes alder i plantagerne.

Kortet viser, hvordan spætmejsen har indtaget det vestlige Jylland fra Atlas II (1993-96) til Atlas III (2014-17). De gule firkanter er kvadrater, hvor arten er registreret under begge projekter. Grønne pile op viser kvadrater, hvor arten kun er registreret i Atlas III og røde pile ned, hvor den kun er registreret i Atlas II.

Yderligere oplysninger

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Vikstrøm, biolog i DOF og hovedforfatter til ’Fugleatlas’
Tlf. 33 28 38 23