Danske vinterfugle skal tælles
tirsdag 20. december 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Er det godt at være gærdesmutte og kradser krisen blandt krager? Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vil de næste uger tage pulsen på vinterens fugleliv ved hjælp af tællinger over hele landet.
Jan Skriver
200 fugletællere vil i løbet af vinteren være i felten for at tælle fugle på 250 ruter jævnt fordelt i Danmark.
De ornitologiske revisorer vil bogføre alt, der sidder i krattene eller flyver forbi - fra den mindste fuglekonge til musvåger og fiskehejrer med imponerende vingefang.
Tællingerne, der finder sted fra 20. december og en måned frem, skal give et fingerpeg om almindelige danske fugles aktuelle situation.
- Det er vinter nummer 31 i træk, hvor vi laver disse tællinger, der vil finde sted på nøjagtigt samme ruter som de foregående år. Det vil være de samme trænede ornitologer, der udfører tællingerne, og de vil gøre det på samme tid af dagen som de andre år. Denne stabilitet betyder, at vi kan sammenligne tællingerne fra år til år og på den måde få et fingerpeg om, hvilke fugle, der aktuelt har det godt og hvilke der måske er gået ned i antal, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
Han leder de såkaldte punkttællinger, som er den metode, der bruges til at overvåge de danske fuglebestande med.
- Ved at tælle og sammenligne kan vi for eksempel blive klogere på de mekanismer, der giver mange eller få fugle i landskabet om vinteren. Vi ved, at frøsætningen hos bøgen giver grundlag for mange mejser. Og gode sæsoner med bær frister trækgæster fra Nordskandinavien til at blive i Danmark en hel vinter. Det er langt hen ad vejen føden, som afgør, hvor mange fugle vi har i vinterlandet. Tænk for eksempel på at en sjagger skal have 100 gram tjørnebær - det svarer cirka til 215 bær - om dagen for at kunne ernære sig, siger Henning Heldbjerg.
DOF's punkttællinger viser ofte med al tydelighed, hvordan hårde vintre påvirker fuglelivet.
- Den seneste kolde vinter i 1996/97 var hård ved fuglekonger og gærdesmutter. Mange døde af kulde og mangel på føde. Ynglebestanden var i bund året efter den vinter. Vores tællinger viste også, at halemejsen blev hårdt ramt. Men allerede året efter igen var bestandene oppe på den sædvanlige størrelse, siger biologen.
Hvilke danske fugle har det så godt denne vinter? Og hvilke gæster nordfra er særligt talrige?
Svarene vil komme en gang i begyndelsen af foråret, når Henning Heldbjerg får kigget på alle tallene fra de 250 vinterklædte ruter, som de næste uger vil blive gået igennem.
De ornitologiske revisorer vil bogføre alt, der sidder i krattene eller flyver forbi - fra den mindste fuglekonge til musvåger og fiskehejrer med imponerende vingefang.
Tællingerne, der finder sted fra 20. december og en måned frem, skal give et fingerpeg om almindelige danske fugles aktuelle situation.
- Det er vinter nummer 31 i træk, hvor vi laver disse tællinger, der vil finde sted på nøjagtigt samme ruter som de foregående år. Det vil være de samme trænede ornitologer, der udfører tællingerne, og de vil gøre det på samme tid af dagen som de andre år. Denne stabilitet betyder, at vi kan sammenligne tællingerne fra år til år og på den måde få et fingerpeg om, hvilke fugle, der aktuelt har det godt og hvilke der måske er gået ned i antal, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
Han leder de såkaldte punkttællinger, som er den metode, der bruges til at overvåge de danske fuglebestande med.
- Ved at tælle og sammenligne kan vi for eksempel blive klogere på de mekanismer, der giver mange eller få fugle i landskabet om vinteren. Vi ved, at frøsætningen hos bøgen giver grundlag for mange mejser. Og gode sæsoner med bær frister trækgæster fra Nordskandinavien til at blive i Danmark en hel vinter. Det er langt hen ad vejen føden, som afgør, hvor mange fugle vi har i vinterlandet. Tænk for eksempel på at en sjagger skal have 100 gram tjørnebær - det svarer cirka til 215 bær - om dagen for at kunne ernære sig, siger Henning Heldbjerg.
DOF's punkttællinger viser ofte med al tydelighed, hvordan hårde vintre påvirker fuglelivet.
- Den seneste kolde vinter i 1996/97 var hård ved fuglekonger og gærdesmutter. Mange døde af kulde og mangel på føde. Ynglebestanden var i bund året efter den vinter. Vores tællinger viste også, at halemejsen blev hårdt ramt. Men allerede året efter igen var bestandene oppe på den sædvanlige størrelse, siger biologen.
Hvilke danske fugle har det så godt denne vinter? Og hvilke gæster nordfra er særligt talrige?
Svarene vil komme en gang i begyndelsen af foråret, når Henning Heldbjerg får kigget på alle tallene fra de 250 vinterklædte ruter, som de næste uger vil blive gået igennem.
