Medlemsundersøgelse: Hvordan bliver vi en bedre forening?

mandag 15. februar 2021 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
DOF BirdLife vil gerne være en bedre forening for dig. Hjælp os og deltag i DOF's medlemsundersøgelse og få chancen for at vinde en kikkert.

vibe20141226 810TorbenAMandoFoto: Torben Andersen

Interessen for fuglene og naturen vokser i disse år, og flere danskere ønsker mere beskyttelse af naturen. Samtidig oplever DOF over en bred kam en enorm interesse for viden om fugle, for DOF og vores arbejde.

Det forpligter. Vi skal bruge den drivkraft og interesse rigtigt. Det er en helt særlig chance for at forbedre levevilkårene for fuglene og styrke biodiversiteten. Men det også et tidspunkt, hvor det er vigtigt, at vi hele tiden er relevante for dig som medlem, uanset om du er ny eller har været her i 50 år.

Vi vil gerne vide, hvorfor du er medlem af DOF, og hvornår vi gør os fortjent til din støtte? Derfor har vi lavet en medlemsundersøgelse, så vi kan finde ud af, hvor vi skal prioritere kræfterne.

Svar og deltag i konkurrencen om en kikkert

Hvis du er medlem, kan du deltage i medlemsundersøgelsen, som du har modtaget i en e-mail. (Hvis du ikke kan finde den, så prøv at kigge i "uønsket post"- eller spam-mappen).
Det tager cirka 5-10 minutter at besvare spørgsmålene i undersøgelsen.

Når du deltager i medlemsundersøgelsen, er du samtidig med i lodtrækningen om fem præmier sponsoreret af Zeiss Nature.

Hovedpræmien er en Zeiss Victory Pocket 8x25 (kikkert) til en værdi af 5.690 kroner. Desuden er der fire Zeiss Rensesæt på højkant til en værdi af 300 kroner per styk.

Vi håber, at du vil tage dig tid til at deltage. Dine svar er vigtige for os.

Medlemsundersøgelsen slutter 1. marts 2021.

Har du spørgsmål til medlemsundersøgelsen, er du velkommen til at kontakte medlemsservice på dof@dof.dk