Spøgelset mellem tagrørene: Rørskovens hejre har fremgang i det skjulte

Når rørdrummen bliver forstyrret, vender den sin stribede underside frem og strækker hoved og hals ret op i vejret, hvilket gør den næsten helt usynlig i rørskoven.. Foto: Jan Skriver.

I 1970’erne blev det skønnet, at der kun ynglede 10-20 par rørdrummer i de danske rørskove med Vejlernes vidtstrakte sumpe af tagrør i det nordvestjyske limfjordsland som det absolutte kerneområde.

I dag er rørdrummen vidt udbredt i Danmark, og bestanden er vurderet til at tælle et sted mellem 450 og 653 ynglepar.

- Rørdrummen er en af de fuglearter, der er gået allermest frem siden 1970’erne, da Dansk Ornitologisk Forening i Atlas I første gang kortlagde udbredelsen af de danske ynglefugle, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og projektleder i Atlas III, hvis resultater blev præsenteret i 2020.

Fra de nationale fugleundersøgelser Atlas I over Atlas II til Atlas III er rørdrummens danske bestand vokset fra 10-20 par over 150-200 par til 450-653 ynglepar.

Vejlerne er sammen med Maribosøerne på Lolland fortsat artens kerneområder, men den har bredt sig til stort set alle egnede lokaliteter med rørskov langs Den jyske Vestkyst, i Vadehavsregionen, på Sydfyn, Langeland, Sydvestsjælland og i Hovedstadsområdet.

Milde vintre og mere regn

- Klimaændringerne med generelt mildere vintre og langt mellem isvintrene har utvivlsomt været gunstige for rørdrummen, men også genskabelse af nye vådområder og søer har bidraget til fremgangen. Rørdrummen har øget sin overlevelse og fået mere livsrum i det danske landskab. Ikke kun som følge af naturgenopretninger i eksempelvis Skjern Å-dalen, Lille Vildmose og Filsø, men også fordi mange lavbundsområder er groet til og har udviklet sig til rørsump, fordi græsningen med husdyr mange steder er hørt op, siger Thomas Vikstrøm.

Rørdrummen er en mellemstor hejre, der lever af især fisk, padder og andre smådyr. Foto: Jan Skriver.

Det spiller også positivt ind, at der med målrettet forvaltning er sket en forbedring i flere af rørdrummens vigtigste yngleområder.

- I det videnskabelige naturreservat Vejlerne har man hævet vandstanden blandt andet for at tilgodese en sumpfugl som rørdrummen. Det har givet bestanden i området optimale levevilkår, så arten formentlig med afsæt i Vejlerne har kunnet brede sig til flere lokaliteter”, siger Thomas Vikstrøm

Brøl fra rørdrummens sumpe

Netop i disse uger kan man i områder med søer og fjorde omkranset af tagrør høre rørdrummens pauken, som dens sang kaldes. Det er ved hjælp af rørdrumhannernes dybe brøl, der på stille aftener og nætter kan høres på flere kilometers afstand, at ornitologer i de tre atlas-undersøgelser har kortlagt den skjulte arts udbredelse.

Brølene opstår, når fuglens udåndingsluft i stød får dens svælg til at fungere som et stortrommeskind. På den måde fortæller rørdrumhannen, at et territorium er besat.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog og projektleder i Atlas III
Tlf. 33 28 38 22

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00