Nye tider for trækkende traner: Tranens rejse mod nord har skiftet karakter

Ketchupeffekten i forårets tranetræk er udeblevet. Trækket har ændret sig til at være et ’sivetræk’, hvor mindre flokke af traner flyver nordpå i løbet af en måneds tid. Foto: Christian Axelsen.

De tusindtallige flokke af traner, der skal langt mod nord for at yngle i fjerne skandinaviske skovmoser, hvorfor de i marts og nogle dage ind i april flyver over den østlige del af Danmark efter et vinterophold i milde egne, har ændret trækvaner de senere årtier.

For få årtier siden var tranens forårstræk over Danmark næsten lige så østligt orienteret som solopgangen.

I disse år byder marts i milde forår på tranetræk over en måned lang periode over en bred landskabelig front. Trækket har skiftet karakter, så nordskandinaviske traner i løbet af marts kan opleves på træk over det meste af Østsjælland, stort set uanset vindretningen.

- I mange år er den ketchupeffekt på tranetrækket, som tidligere var reglen, udeblevet. Den opstod, når der var ophobet mange tusinder traner primært i Nordtyskland, hvorpå vejrliget med et blev ideelt og gav fuglene signal til afgang over Østersøen og Østdanmark. Nu om dage er der tale om, hvad jeg vil kalde et ’sivetræk’, hvor mindre flokke af traner flyver nordpå i løbet af en måneds tid, og hvor trækket kan opleves over det meste af Sjælland og Sydhavsøerne, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som i årtier har fulgt de store trompeterende fugles rejse, når de drager nordpå.

Siden 1990’erne er tranernes rejse justeret, så der dukker flokke op på træk uanset vindretningen på vejen mod Hornborgasjön i Mellemsverige, hvor fuglene frem til et stykke ind i april samles, inden de indleder sidste etape mod ynglepladserne i takt med, at sne og is smelter nordpå.

Tranetræk det meste af marts

- Omkring 9. marts oplevede vi den første bølge i tranernes træk. Forgangne weekend kom der en anden bølge, og nu venter vi så på en tredje. Men selv om der er toppe i trækket, så er der traneflokke i luftrummet over den østlige del af Danmark næsten dagligt det meste af marts. Spredningen i tranernes træk gælder både tidsmæssigt og geografisk, om end der ikke er flokke i luften så vestligt på Sjælland som for eksempel Kalundborg, siger Michael Fink.

Tranerne er i år ankommet sent til Hornborgasjön i Västergötaland øst for Göteborg, der er sidste rasteplads før fuglenes afsluttende etape mod ynglepladserne.

22. marts blev der talt 3.350 traner ved søen, hvor observatører dagligt tæller flokkene. Til sammenligning blev der samme dato i 2019 talt 13.600 traner på lokaliteten.

Med Rügen som springbræt

De nordskandinaviske traner, der flyver over Danmark i løbet af marts, har holdt vinter i Frankrig og Tyskland. På vej mod nord bruger de i reglen halvøen Rügen i Tyskland som springbræt mod de danske og svenske østersøkyster.

Også på lokaliteten Pulken i Vattenriket en snes kilometer syd for Kristianstad i det østlige Skåne kan man opleve større ansamlinger af rastende traner, der venter på optimale betingelser til trækket mod ynglepladserne nordpå.

Hvor antallet ved Hornborgasjön kulminerer omkring 25.000 fugle, ligger antallet ved Pulken i reglen maksimalt på rundt regnet 5.000.

Rejsende på lune luftstrømme

Tranerne trækker som regel i flokke fra en halv snes fugle til mere end 100 individer sammen. De flyver ofte i rækker eller kiler i stil med gæs.

Den danske bestand af traner tæller i disse år 600-800 ynglepar. De danske ynglepar er ikke en del af det massive trantræk over Østdanmark i marts og begyndelsen af April. Foto: Jan Skriver.

Mønsteret er som regel, at fuglene letter fra Rügen sidst på morgenen, og når Sjælland før middag. Ofte kulminerer trækket over Københavnsområdet og Nordsjælland mellem klokken 15 og 17. Da er termikken, de lune opadstigende luftstrømme, som kan bære de bredvingede svæveflyvere nordpå, størst.

Traner har for vane at standse deres målrettede rejse, hvis de når et højdepunkt i landskabet. Da kan de begynde at kredse over en bakke eller en skov, mens de trompeterer med deres rullende stemme, der er ophav til fuglens latinske navn: "Grus grus".

Danske traner yngler tidligt

Mens de nordskandinaviske traner i løbet af marts har lagt Danmark bag sig med kurs mod ynglepladserne i nord, er de danske ynglefugle i fuld gang med deres ynglesæson.

Den danske bestand tæller i disse år 600-800 ynglepar. Mange af parrene etablerer sig på ynglelokaliteterne allerede i januar eller februar.

Et stigende antal traner bliver i Danmark hele vinteren, hvis vinteren er mild som den forgangne.

Yderligere oplysninger:

Michael Fink
Tlf. 33 28 38 21

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00