Kollektiv med otte indgange: Stære får bolighjælp på kirkegården
Stærekollektivet har otte værelser, så otte stærepar kan flytte og hjælpe med den biologiske skadedyrsbekæmpelse på græsplænerne ved kirkegården ved Sunds Kirke. Privatfoto.
Stolpen, der i toppen bærer otte stærekasser, er gravet 120 centimeter ned, og der er brugt 200 kilo beton til fundamentet, så stærenes kollektiv står solidt plantet i den midtjyske muld.
Nu håber Jan Thrane, der har designet og lavet stærekasserne på standeren, på snarlig indflytning af stærepar, som vil etablere familie, lægge æg og få unger på vingerne.
- Jeg så engang på en golfbane, at der blev sprøjtet gift på plænerne for at undgå insekter i græsset. I stedet for gift synes jeg, at man skal benytte sig af stæren som biologisk skadedyrsbekæmper. Med det i tankerne har jeg lavet stærekasserne i kollektivet. Ikke kun på kirkegården i Sunds. Jeg har også en hjemme i min have, fortæller Jan Thrane.
Stæren mangler husdyr på græs
Hans stærekasser er designet efter gode råd fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Derfor er der ingen siddepinde ved indflyvningshullerne, hvor stærens fjender kan få fodfæste. Til gengæld har jeg på indersiden af kasserne sat et stykke råt egetræ op, så ungerne har let ved at få fat med kløerne og kravle ud af kasserne, når den tid kommer, siger Jan Thrane.
GUIDE: Lav din egen stærekasse
Nu krydser de så fingre for, at stærene vil blive fristet af at flytte ind på kirkegården, selv om der er blevet længere mellem stærene i det danske landskab, fordi landbrugsdriften har ændret sig til ulempe for stæren.
Det hænger blandt andet sammen med færre græsarealer og husdyr i det fri. Stæren er stærkt knyttet til græssende kvæg, heste og får.
Stæren lever især af insekter, orme og snegle og om efteråret og vinteren af frugter og bær. Føden finder den især på græsplæner samt afgræssede enge. Den almindeligste føde til ungerne er stankelben- og sommerfuglelarver. Foto: Jan Skriver.
På Sjælland, hvor der stort set ikke er husdyr på græs tilbage, er stæren forsvundet lokalt som ynglefugl over store dele af øen. Og på nationalt plan er den danske stærebestand gået tilbage med rundt regnet 60 procent siden midten af 1970’erne i takt med at antallet af græssende køer er mindsket betydeligt, dels fordi der har været en stor nedgang i antallet af malkekøer, dels fordi blot 25 procent af dyrene nu kommer på græs.
Høje afgrøder duer ikke til stære
Stæren er ude af stand til at finde føde på marker med korn, raps og majs, hvor vegetationen er tæt og tårner sig op i mere end en halv meters højde.
Derfor afsøger flokke af stære ofte det åbne kulturlandskab på jagt efter afgræssede arealer.
Selv om stæren er forsvundet som ynglefugl fra mange danske lokalområder, kan man i perioder sagtens støde på flokke af stære. Særligt i sommertiden, da flokke af brune ungfugle, som er fløjet fra rederne, flakker vidt om i landskabet. Disse ungfugleflokke kan komme langvejs fra og samle sig i tusindtallige skarer.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
