Koloniruger i skudlinjen: Regulering får Danmarks råger til at sprede sig

Rågen kan med sin størrelse og fjerdragt, som er helt sort, minde meget om sortkragen, men kendes på sit lange lysegrå næb, som hos den voksne fugl forekommer ekstra langt på grund af den nøgne grå hud omkring næbroden. Foto: Jan Skriver. 

Tiden med rågekolonier på over 1.000 reder er tilsyneladende ved at være forbi i Danmark.

Tendensen for den blåsorte kragefugls danske udbredelse går i retning af flere kolonier med færre ynglepar.

Det viser den seneste kortlægning af Danmarks fuglefauna, Atlas III, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gennemførte i årene 2014-2017.

- Vi kan se, at rågen generelt etablerer flere, men mindre kolonier med en klar tendens til en mere østlig udbredelse i landet. For eksempel har rågen via kolonier i Aalborg spredt sig til det meste af Himmerland og østpå i Sydøstvendsyssel. På den måde viser rågen en tendens, der svarer til skarvens situation i Danmark, hvor reguleringen har ført til en større geografisk spredning af artens danske udbredelse, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og projektleder i Atlas III, hvis resultater blev præsenteret i 2020.

Østdanmark er det foretrukne

Bestanden af råger i Danmark voksede fra midten af 1970’erne til 1990, hvorpå den faldt. Siden midten af 1990’erne har bestanden været stabil med en tendens til en svag fremgang.

- Rågens danske kerneområder i alle tre atlasundersøgelser er Bornholm, Sjælland og Østjylland. I slutningen af 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne oplevede vi, at rågen indvandrede til mange byer, hvor den siden er blevet reguleret i større eller mindre grad, hvilket så tilsyneladende fører til større spredning i landskabet, siger Thomas Vikstrøm.

Vi kan se, at rågen generelt etablerer flere, men mindre kolonier med en klar tendens til en mere østlig udbredelse i landet, fortæller biolog i DOF, Thomas Vikstrøm. Foto: Jan Skriver.

Selv om rågen spreder sig mere og mere, så frister den vestlige halvdel af Jylland fortsat ikke danske råger til at etablere sig.

Mellem Atlas I i 1970’erne og Atlas II i 1990’erne forsvandt rågen fra Vadehavsområdet. Og mellem Atlas II og Atlas III er den forsvundet fra Thy.

GPS viser rågens vaner og færden

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er samarbejdspartner i et projekt med GPS-mærkning af råger. Projektet, der udføres af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og støttes af jagttegnsmidlerne, skal vise, hvordan rågerne færdes i landskabet gennem året, og hvordan de udnytter terrænet i deres fødesøgning.

Råge med GPS-sender, der fortæller, hvor fuglen opholder sig. Foto: Ole Roland Therkildsen, Aarhus Universitet

I 2019 blev seks råger fanget på Djursland og fik en GPS-sender sat på ryggen. Foreløbige resultater har vist, at fuglene i sensommeren fouragerede i kort afstand fra deres ynglekoloni og foretrak græsarealer til fødesøgningen. Både græsmarker i omdrift, vejrabatter, græsplæner, industrikvarterer og nyudstykkede boligområder blev brugt, når kragefuglene søgte føde.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog
Tlf. 33 28 38 22

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00