Åbent brev: Fremtidens dyrkningssystemer skal løse både klima- og biodiversitetskrisen
Agerhøne i agerlandet. Foto: Søren Garder Brask.
Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark (DOF), Danmarks Jægerforbund (DJ) og Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) beder regeringen samt Miljø- og Fødevareudvalget være opmærksom på vigtigheden af at bruge løsninger i landbrugets grønne omstilling, som både varetager klimahensyn og fokuserer på biodiversitet i bred forstand.
Både klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger i høj grad sammen med måden, jorden dyrkes på. Derfor opfordrer de tre foreninger i et åbent brev Regeringen og Folketinget til nøje at overveje Conservation Agriculture i forhandlingerne om den grønne omstilling.