Klimaændring bremser kolonisering: Vådere vejr giver pungmejsen ’kolde fødder’

Pungmejsen bygger sin kunstfærdige rede af dunhammerens dun og frøuld fra pil og tagrør, som den væver til en dunlet kugle, der i reglen hænger fra de yderste grene i pil eller birk. Foto: Jan Skriver.

I 1964 blev pungmejsen fundet ynglende i Danmark for første gang, og i årtierne efter blev arten, der dengang spredte sig mod nordvest i Europa fra lande mod sydøst, spået et gennembrud som en vidt udbredt art i den danske natur.

Men sådan kom det ikke til at gå. Efter en glansperiode i 1990’erne, hvor DOF’s fugleundersøgelse Atlas II resulterede i 150 fund af ynglende pungmejser, har mosernes mejse været på retræte.

- Der er næppe tvivl om, at pungmejsen ikke bryder sig om våde forår og somre. Den trives bedst med kontinentale somre præget af lange tørre og varme perioder. Det atlantiske klima med lavtryk og regnvejrsperioder er til ugunst for pungmejsen. Vi skønner, at de igangværende klimaændringer med mere nedbør og flere skybrud i sommermånederne har fået arten til at forlade mange af de yngleområder, hvor den blev fundet for årtier siden, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og projektleder i Atlas III, hvis resultater blev præsenteret i 2020.

Varme somre, om vi må bede

Fra de nationale fugleundersøgelser Atlas I i 1970’erne over Atlas II i 1990’erne til Atlas III i perioden 2014-2017 er pungmejsens danske bestand gået fra 2 par over 150 par til nu blot 6-20 ynglepar.

- Pungmejsen er en af 18 udvalgte arter, som er blevet særligt nøje kortlagt under Atlas III. Derfor er den næppe overset, selv om den kan være vanskelig at påvise, fordi den ofte holder til i svært tilgængelige moseområder, siger Thomas Vikstrøm, der må konstatere, at pungmejsen er en af Danmarks sjældneste ynglefugle blandt småfuglene.

Pungmejsen er en smule mindre end blåmejsen. Hovedet er gråt, og den har en karakteristisk sort ansigtsmaske, der går fra over næbbet til et godt stykke bag øjnene. Foto: Jan Skriver.

- Pungmejsen deler tilsyneladende vilkår med andre varmekrævende arter som pirol, karmindompap, drosselrørsanger og høgesanger, der alle har en sydøstlig hovedudbredelse i forhold til Danmark. De har det til fælles, at de trives bedst med kontinentale somre, hvorimod nedbørsrige somre gør livet sværere for dem, siger biologen.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog
Tlf. 33 28 38 22

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 0