Trods et koldt forår ser 2021 lovende ud for den hvide stork  

I Broderup nordvest for Padborg i Sønderjylland har et af Danmarks syv ynglende storkepar æg i reden. Foto: Hans Skov.

Trods et usædvanlig koldt og regnfuldt forårsvejr, der forsinkede ankomsten af hvide storke og flere andre arter af trækfugle, tegner ynglesæsonen ikke værst for Danmarks bestand af storke.

Syv par storke er sikre og med en realistisk mulighed for et eller to par mere, er optimismen på vegne af den danske storkebestand intakt. Også selv om majs kulde har kostet fire storkeunger livet.

- Tendensen fra sidste år, hvor vi så en tydelig genindvandring af den hvide stork til Danmark, er fortsat selv i et år, hvor vejrguderne i den grad har været imod storkene. På den baggrund må vi konkludere, at fremgangen i bestanden, som vi oplevede i 2020, har bidt sig fast, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert, som i mere end fire årtier har fulgt udviklingen i den danske bestand tæt.

Foreningen Storkene.dk har sydpå i Jylland sat et større antal redeplatforme op, der kan friste hvide storke til at flytte ind. Det har haft en gunstig virkning.

- Strategien med at etablere en ”mur” af storkereder i det sønderjyske grænseland for at tiltrække storke syd fra har vist sig at være rigtig. I dag er der fem par storke i grænselandet, hvor der i 2019 kun var et par. Det gælder om at opbygge en sammenhængende storkebestand i Sønderjylland, som så gradvist kan sprede sig nordpå i Jylland. De få isolerede par mod nord i Jylland og på Sjælland har svært ved at få nye mager, når de gamle udebliver. I Sønderjylland er der en helt anden dynamik i bestanden, hvor manglende mager hurtigt erstattes af nye storke, siger Hans Skov.

I Smedager ved Tinglev i Sønderjylland har parret to unger. Foto: Hans Skov.

Det hænger blandt andet sammen med, at bestanden af hvide storke i Holland de senere år er steget til omkring 1.500 par, mens de nordtyske delstater Niedersachsen og Slesvig-Holsten oplever en tilsvarende voldsom vækst i bestanden. Det betyder, at de bedste ynglelokaliteter umiddelbart syd for Danmark er ved at være optaget, så overskuddet af storke herfra nu må søge længere nordpå, oplyser DOF’s storkeekspert.

Bedst i vest, værst i øst

Generelt har dén storkebestand i Europa, som benytter sig af den vestlige trækrute størst succes, mens artsfællerne på den østlige trækrute fra Østeuropa over Bosporus-strædet og videre gennem Tyrkiet og Mellemøsten til Afrika har trængselstider.

- Storke fra Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig nøjes nu om dage i stor stil med at overvintre i Sydeuropa, i særlig grad i Spanien og Portugal. På den måde undgår fuglene et farefuldt træk til Afrika syd for Sahara. De er derfor ofte i bedre kondition end tidligere, når de om foråret flyver nordpå mod ynglepladserne, siger Hans Skov, der påpeger, at flere bestande af storke østpå i Europa i stigende omfang lider under intensivering af landbrugsdriften i retning af monokulturer med få afgrøder.

I Rens øst for Tønder har et par æg. Foto: Hans Skov.

- I disse år sker der for eksempel en ændring af landbruget i det tidligere Østtyskland, som for årtier siden var et meget rigt storkelandskab. Deres landbrug kommer til at ligne vores, og så går storken tilbage i antal, siger Hans Skov.

Føde i våde ådale med høslæt

I mange år har storke i Danmark sultet i højsommeren, når afgrøderne tårnede sig op og skabte en mur uden mad set fra en storks synsvinkel. Det har derfor i mange tilfælde været nødvendigt at fodre ynglefuglene, hvis de skulle have unger på vingerne.

I våde ådale med høslæt kan storkene finde rigeligt med føde, men områder med høslæt eller græsning af større dyr er blevet markant færre i det danske landskab, siger Hans Skov, der generelt betegner det danske kulturlandskab som ugæstfrit set fra en hvid storks synsvinkel.

- Storke finder føde i områder, hvor vegetationen ikke er over 10 centimeter høj. Hvis et område gror til i pilekrat eller høje græsser, er der ikke noget at komme efter for storke. Derfor skal der ske en form for høslæt eller afgræsning, hvis man skal øge fødemulighederne for den hvide stork. At vi i disse år får besøg af flere og flere storke, som er klar til at etablere sig på de hundredvis af reder, som er sat op, burde animere os til at gøre en ekstra indsats for at skabe et mere storkevenligt landskab, hvor parrene kan brødføde sig selv hele sommeren, siger Hans Skov, der oplyser, at der i det sønderjyske planlægges biotopforbedringer på flere af de lokaliteter, hvor storkepar har slået sig ned.

I området ved Smedager er 25 vandhuller blevet gravet eller renoveret for at forbedre storkens muligheder for at finde sin naturlige føde.

Danmark er et fattigt storkeland

Efter år 2000 husede Danmark ganske få par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar.

I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.

I Holbøl nord for Kruså er der et par, som endnu ikke har æg, men det kan nås endnu. Foto: Hans skov.

DOF’s storkeekspert påpeger, at den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, uden at det er nødvendigt at fodre parrene på vejen mod flyvedygtige unger.

- Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri. Det danske industrilandbrug levner ikke føde nok til storke. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger Hans Skov.

Yderligere oplysninger:

Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Tlf: 21 60 72 95

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00