Livsforsikringer i Vadehavet: Kystfugle yngler bag hegn i sikkerhed for sultne rovdyr

Både på Lakolk Strand på Rømø (billedet) og på Fanø er der arealmæssigt tale om frimærker, der er hegnet inde, men rævesikringen har enorm betydning. Foto: John Frikke.

På Grønningen på nordspidsen af Fanø og på Lakolk Strand på Rømø har rævesikre elhegn denne sommer banet vejen for hundreder af flyvefærdige fugleunger.

Sjældne og sårbare fuglearter som klyde, dværgterne og hvidbrystet præstekrave har haft succes med ynglesæsonen anno 2021, for de har ruget og fostret unger bag elhegn, som har holdt ræve og andre sultne rovdyr på afstand af æg og unger.

- Før hegnet kom op, var der i området måske kun 10 par kystfugle, som ofte ikke fik noget ud af deres anstrengelser. I år har cirka 255 par kystfugle fordelt på en halv snes arter ynglet beskyttet bag hegnet, og de har stort set alle fået æg og unger. Jeg har faktisk svært ved at få armene ned af begejstring over hegnets effektivitet som fuglebeskyttelse, siger ornitologen Kim Fischer fra Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Sydvestjylland.

Han har i flere måneder dagligt tjekket elhegnet for at sikre, at der er strøm på de næsten 700 meter livsforsikring, som holder rovdyrene væk fra fuglenes kolonier.

- Det er nødvendigt hele tiden at sørge for, at hegnet er intakt og fungerer. I tørkesommeren 2018 havde vi også elhegn i området. Men da fandt en ræv ud af at mave sig ind under de strømførende tråde, og så gik ynglesæsonen tabt for de fugle, der har deres æg og unger på jorden, siger Kim Fischer, der i mange år kæmpede for at få hegn sat op til beskyttelse af de jordrugende fugle på vadehavsøen. Hvert forår kunne han se, at Fanøs bestand af ræve var den største trussel for øens kystfugle.

Succes bag hegn, fiasko udenfor

Biolog John Frikke og Nationalpark Vadehavet var med på ideen om at etablere rævesikre elhegn, der er en metode, som i mange år har været benyttet i Holland, Tyskland og England, når naturmyndighederne målrettet vil beskytte ynglefuglene i den kystnære natur.

- Både på Lakolk Strand på Rømø og på Fanø er der arealmæssigt tale om frimærker, der er hegnet inde, men rævesikringen har enorm betydning. Ja, elhegnet gør hele forskellen på succes og fiasko, siger John Frikke fra Nationalpark Vadehavet, der finansierer størstedelen af hegnene.

Sjældne og sårbare fuglearter som klyde, dværgterne og hvidbrystet præstekrave har haft succes med ynglesæsonen anno 2021. Foto: Kim Fischer (havterne, hvidbrystet præstekrave) og John Frikke (klyde, dværgterne).

Og elhegnene er kommet for at blive sat op på nøje udvalgte lokaliteter hvert forår i årene fremover.

- Vi kan se, at fuglene så at sige lærer, at der er fred og ro og ingen fare i de indhegnede områder, der begge ligger godt af vejen væk fra strømmen af badeturister. Mange arter af kystfugle kan blive gamle, så sandsynligvis gør fuglene sig erfaringer, så de vender tilbage ynglesæson efter ynglesæson, hvor de ved, at det er sikkert at lægge æg, siger John Frikke.

Skilte er sjældent beskyttelse nok

I de senere år har Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen flere steder forsøgt at beskytte kystfugle med markeringer og skilte til forebyggelse af forstyrrelser fra menneskelig færdsel i kystnaturen.

Ifølge John Frikke viser erfaringerne, at markeringer sjældent er nok, hvis det handler om succes med æg og unger hos terner og vadefugle.

Indhegnede områder og elhegn som værn mod angreb fra rovdyr er det mest effektive værktøj i indsatsen for at give jordrugende kystfugle bedre vilkår.

Samarbejde til fuglenes bedste

Området Grønningen på nordspidsen af Fanø er ejet af private lodsejere, der alle bakker op om projektet med det strømførende hegn, der er batteridrevet med solen som energikilde. Hegnet står i omkring tre måneder, før det pilles ned, når den sidste ynglefugl er fløjet.

- Kystfugleprojektet i Nationalpark Vadehavet foregår i et samarbejde mellem lodsejere, frivillige ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening, Fanø Kommune, Tønder Kommune, Naturstyrelsen og Aarhus Universitet. Uden de mange samarbejdspartnere og frivillige til at holde opsyn med elhegnet, ville det ikke kunne fungere. Hvis strømmen svigter bare én nat og lader en ræv komme ind til ynglefuglene, går en hel sæson tabt. Det har vi set tidligere. Kontinuerlig overvågning er en vigtig del af projektet, siger John Frikke.

Yderligere oplysninger:

Kim Fischer, DOF Sydvestjylland
Tlf. 51 21 37 73

John Frikke, naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet
Tlf. 22 86 05 19

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00