Åbne gylletanke kræver dødsofre i Danmarks storkebestand
Hanstorken lander på reden i Rens, hvor tre unger kom på vingerne i år. Foto: Hans Skov.
Før næste forår, hvor den hvide stork vender tilbage til sine danske reder, vil der blive gjort en indsats for at forebygge gylledøden i Danmarks fåtallige storkebestand.
Møder og samtaler med landmænd, som har åbne gylletanke tæt på storkereder, skal bane vejen for etablering af mere faste flydelag i gylletankene, så storke ikke risikerer at falde i og drukne, hvis de lader sig friste til at lande i de åbne gødningsdepoter. At storkene overhovedet lander i gylletankene skyldes formentlig tankenes mange insekter, flueæg og maddiker, som storkene æder.
- Da den ene af de unge storke i Smedager, der i sommers druknede i gylletanken få hundrede meter fra storkereden, var forsynet med en GPS-sender, kunne vi spore den, så vi nu med sikkerhed ved, at åbne gylletanke er livsfarlige for storke. Derfor vil vi besøge landmænd, som har storkereder nær deres gylletanke, og i en konstruktiv dialog forsøge at forebygge storkedødsfald i gyllen til den kommende ynglesæson, siger Dansk Ornitologisk Forenings storkeekspert, Hans Skov.
Mystiske dødsfald måske opklaret
Noget tyder på, at åbne gylletanke kan være forklaringen på flere mystiske tilfælde af forsvundne storke de senere år.
- Sidste år forsvandt han-storken i Smedagerparret pludselig 2. maj, og han er aldrig blevet fundet. Det er nærliggende at kæde hans forsvinden sammen med et uheld i en gylletank. Også for nogle år siden forsvandt en unge fra Smedager fra den ene dag til den anden, uden at vi kunne finde en forklaring. Fra Tyskland er der flere dokumenterede tilfælde, hvor storke er druknet i gylletanke, siger Hans Skov.
Gylletank med flydelag der kan bære en stork. Foto: Jan Skriver.
En stork vejer op imod fire kilo, og hvis den spankulerer omkring på gylletankens flydelag i en jagt efter insekter, kan den dratte i, hvis det øverste faste lag er for tyndt.
- En stork, der falder i gyllen, vil ikke kunne lette, og efter kort tid vil den formentlig gå til bunds. Nu håber vi på konstruktive møder med de landmænd, som har åbne gylletanke i en vis radius af storkereder, så vi kan forhindre, at gylletanke bliver ved med at være dødsfælder, siger Hans Skov.
Syv par, to enlige og ti unger
DOF’s storkeekspert kan efter ynglesæsonen konkludere, at 2021 bød på storkepar på syv reder og to enlige storke på rede. Facit blev 10 storkeunger på vingerne.
Der er grøde i bestanden, og Hans Skov ser med fortrøstning frem til de kommende ynglesæsoner.
- 2021 blev på flere måder en sæson i modvind, ikke kun på grund af dødsfaldene i gylletanken. Foråret var koldt med nordlige vinde, hvilket formentlig betød, at der ikke etablerede sig nordlige par i Jylland i rette tid. Til gengæld har der været mange storke i omløb i Sønderjylland. Og med en storkebestand, der tilsyneladende har stabiliseret sig på et højere niveau end i mange år, ser det positivt ud de næste år. Vi er tilbage på et niveau i bestanden, som vi havde omkring 1993, siger Hans Skov.
En af de gamle storke i reden i Broderup lander, mens de fire unger gør klar til at blive fodret. Foto: Hans Skov.
- I Holland er bestanden af hvide storke de senere år steget til omkring 1.500 par, mens de nordtyske delstater Niedersachsen og Slesvig-Holsten oplever en tilsvarende voldsom vækst i bestanden. Det betyder, at de bedste ynglelokaliteter umiddelbart syd for Danmark er ved at være optaget, så overskuddet af storke herfra nu søger længere nordpå, siger Hans Skov, der i mere end fire årtier nøje har fulgt udviklingen i den danske storkebestand.
Trækrute bedst i vest, værst i øst
Generelt har dén storkebestand i Europa, som benytter sig af den vestlige trækrute størst succes, mens artsfællerne på den østlige trækrute fra Østeuropa over Bosporus-strædet og videre gennem Tyrkiet og Mellemøsten til Afrika har trængselstider.
Fire flyvefærdige unger fra Broderup. De er snavsede på grund af fiskeføde. To af ungerne bærer GPS-sender. Den ene blev ved Ejderen angrebet af en havørn og måtte lappes sammen på et dyrehospital. Foto: Hans Skov.
- Storke fra Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig nøjes nu om dage i stor stil med at overvintre i Sydeuropa, i særlig grad i Spanien og Portugal. På den måde undgår fuglene et farefuldt træk til Afrika syd for Sahara. De er derfor ofte i bedre kondition end tidligere, når de om foråret flyver nordpå mod ynglepladserne, siger Hans Skov, der påpeger, at flere bestande af storke østpå i Europa i stigende omfang lider under intensivering af landbrugsdriften i retning af monokulturer med få afgrøder.
- I disse år sker der for eksempel en ændring af landbruget i det tidligere Østtyskland, som for årtier siden var et meget rigt storkelandskab. Deres landbrug kommer til at ligne vores, og så går storken tilbage i antal, siger Hans Skov.
Yderligere oplysninger:
Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Mobil: 21 60 72 95
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
