Spøgelset i rørskoven
tirsdag 15. marts 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Før vi fik fuglebøger, troede man i Han Herred, at rørdrummen var et genfærd af en nordjysk herremand.
Jan Skriver
Engang for længe siden herskede en ondsindet herremand på Aggersborggård nordøst for Løgstør i Vesthimmerland.
Han hed Mads Spejser og var en slyngel.
Hans tjenestefolk blev behandlet værre end burhøns.
Da Mads Spejser døde, tog herremandens sorte sjæl bo ude i Vejlernes våde rørskove. Han fik aldrig fred i nogen grav. Hver nat forår og sommer har han lige siden brølet sin klage ud over Han Herreds rørsumpe.
Sådan lyder ifølge Poul Hald-Mortensen, der er biolog i Vejlerne, sagnet om spøgelset i rørskovene.
Bag genfærdet gemmer den stribede og godt camouflerede rørdrum sig. Den sky hejre er rørskovens fagot.
- De fleste mennesker opfatter rørdrummens dybe stemme som eksotisk og højst mærkværdig. Men lyden repræsenterer noget ligeså naturligt som stærens fløjt og solsortens sang, siger biolog Poul Hald-Mortensen.
- Den dybe pauken er rørdrummens måde at sætte grænser på. Dens brummen skal fortælle artsfæller, at et territorium er besat. I retstilling med næbbet lige i vejret skaber rørdrummen sin imponerende lyd ved at bruge sit svælg som et klang-apparat. Luften fra udåndingen gungrer gennem svælget, der fungerer som et trommeskind, fortæller biologen.
- Før i tiden var folk direkte bange for fuglen, der har en stemme som et stort pattedyr. Selv i vore moderne tider kan den sky hejre dog vække undren og give anledning til en let gysen hos lyttere, som ikke ved, hvad der står bag stemmen fra de hemmelighedsfulde rørskove, siger Poul Hald-Mortensen, der allerede midt i februar hørte årets første rørdrum pauke i Vejlerne.
Den dybe lyd, som nogle sammenligner med et tågehorn, en fjern brølende tyr eller den lyd, der kommer ud af at blæse ned i en større, tom flaske, kan høres op imod 5 kilometer væk fra afsenderen.
De stærkeste rørdrum-hanner kan råde over territorier, som består af 10-13 hektar rørskov.
En han kan have adskillige hunner i et harem, så det er altid vanskeligt præcist at gøre op, hvor mange ynglende rørdrummer en rørskov huser.
Han hed Mads Spejser og var en slyngel.
Hans tjenestefolk blev behandlet værre end burhøns.
Da Mads Spejser døde, tog herremandens sorte sjæl bo ude i Vejlernes våde rørskove. Han fik aldrig fred i nogen grav. Hver nat forår og sommer har han lige siden brølet sin klage ud over Han Herreds rørsumpe.
Sådan lyder ifølge Poul Hald-Mortensen, der er biolog i Vejlerne, sagnet om spøgelset i rørskovene.
Bag genfærdet gemmer den stribede og godt camouflerede rørdrum sig. Den sky hejre er rørskovens fagot.
- De fleste mennesker opfatter rørdrummens dybe stemme som eksotisk og højst mærkværdig. Men lyden repræsenterer noget ligeså naturligt som stærens fløjt og solsortens sang, siger biolog Poul Hald-Mortensen.
- Den dybe pauken er rørdrummens måde at sætte grænser på. Dens brummen skal fortælle artsfæller, at et territorium er besat. I retstilling med næbbet lige i vejret skaber rørdrummen sin imponerende lyd ved at bruge sit svælg som et klang-apparat. Luften fra udåndingen gungrer gennem svælget, der fungerer som et trommeskind, fortæller biologen.
- Før i tiden var folk direkte bange for fuglen, der har en stemme som et stort pattedyr. Selv i vore moderne tider kan den sky hejre dog vække undren og give anledning til en let gysen hos lyttere, som ikke ved, hvad der står bag stemmen fra de hemmelighedsfulde rørskove, siger Poul Hald-Mortensen, der allerede midt i februar hørte årets første rørdrum pauke i Vejlerne.
Den dybe lyd, som nogle sammenligner med et tågehorn, en fjern brølende tyr eller den lyd, der kommer ud af at blæse ned i en større, tom flaske, kan høres op imod 5 kilometer væk fra afsenderen.
De stærkeste rørdrum-hanner kan råde over territorier, som består af 10-13 hektar rørskov.
En han kan have adskillige hunner i et harem, så det er altid vanskeligt præcist at gøre op, hvor mange ynglende rørdrummer en rørskov huser.
