Stormmågerne bytter plads: Efterårets rejsedage er igang

Stormmåge i vinterdragt. Foto: Jan Skriver.

Store rejsedage er lige oppe over hos stormmågen, efter at de voksne ynglefugle har fældet til vinterkollektionen. Med frisk fjerdragt er de rustet til træktiden og en rejse med kurs mod syd.

Fuglene i vores hjemlige ynglebestand er ved at flyve mod egnene omkring Den engelske Kanal, Biscayen og Den iberiske Halvø for at tilbringe vinteren i mildere egne.

Mens de indfødte danske måger rykker mod sydvest, får Danmarks kystnatur i rigt mål besøg af stormmåger fra Sverige, Østersøområdet og egne langt mod øst i Rusland, hvor der er store ynglebestande.

Og først engang i marts vil de danske stormmåger vende tilbage til deres ynglepladser, mens vinterhalvårets gæster tilsvarende vil returnere mod deres yngleområder i nord og øst.

Fra medvind til modvind og vindstille

De gyldne tider er dog tilsyneladende forbi for ynglebestanden af stormmåger i Danmark. For knap 100 år siden havde arten bestandsmæssig medvind, så kom der flere tiår med modvind, men i disse år er der noget nær vindstille omkring artens status som ynglefugl.

- Selv om stormmågen er gået markant tilbage som dansk ynglefugl, er den fortsat vidt udbredt, og bestanden ser ud til at være stabil om end på et langt lavere niveau end tidligere. Det nye er, at lokaliteter ved ferske vande i indlandet og mange storbyer er blevet hjemsted for stormmågen, der har vist sig dygtig til at tilpasse sig. Ikke alene kan den yngle på flade tage og i industriområder. Den er også i stand til at bygge rede i træer, for eksempel er det set nær centrum af København, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og projektleder i Atlas III, hvis resultater blev udgivet i bogform i 2020.

Mangel på fred og ro på øerne

I 1940’erne blev den danske bestand af stormmåger skønnet til at tælle op imod 100.000 ynglepar. I 1970’erne blev den vurderet til rundt regnet 40.000 par for at falde til 31.000 par i 1998. I 2006 lød bestandstallet på 22.000 par, og i disse år er der næppe flere end omkring 14.000 par ynglende stormmåger her i landet.

Stormmågen er flyttet til byen som ynglefugl. Foto: Jan Skriver.

- Stormmågen er gået mest tilbage i kystnaturen, hvor kolonierne på øer og holme er blevet færre, mindre og mere geografisk spredte. Formentlig er stormmågen mange steder blevet udkonkurreret af den noget større sølvmåge, som i stigende grad dominerer på yngleøerne. Også øgede menneskelige forstyrrelser på holme og småøer kan have haft en negativ indvirkning på bestanden, ligesom rovdyr som ræv og mink har været en trussel flere steder, siger Thomas Vikstrøm.

Mindre affald, færre græsmarker

Mindre og sværere tilgængelige mængder af affald har sandsynligvis også gjort det vanskeligere at være stormmåge. Tidligere søgte mange stormmåger føde på åbne lossepladser. Da de blev lukket, mistede mågerne en fødekilde. For eksempel husede Saltholm i Øresund i 1940’erne omkring 10.000 par ynglende stormmåger, der ofte søgte føde på lossepladserne i København.

Og Amager havde cirka 7.000 ynglepar i 1960’erne og begyndelsen af 70’erne. Hovedparten af fuglene fra kolonierne i nabolaget af hovedstaden søgte føde på storbyens lossepladser. I dag er denne fødekilde fuldstændig forsvundet.

I det åbne kulturlandskab kan ændringer i landbrugsdriften spille negativt ind på mågernes muligheder for at finde føde på græsarealer, hvor fuglene æder orme, insekter og snegle. Da der er blevet færre arealer med vedvarende græs i Danmark, kan stormmågen på den konto have mistet en hylde i sit traditionelle spisekammer.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 22

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00