Svaner sparer energi ved at blunde på isen
tirsdag 31. januar 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En passiv svane på isen har det godt. Den er bare gået over på et energispare-program og har ikke brug for ekstra foder på grund af en måned eller to med frost. At fodre ænder og svaner kan skade mere end det gavner, oplyser Dansk Ornitologisk Forening
Jan Skriver
Stille ligger de store hvide fugle og blunder med næbbet under en vinge, men med et vågent øje til verden. Sådan kan de ligge i over halvanden måned, hvis vinterens frost tvinger dem til det. I danske vintre er der normalt ikke behov for at fodre knopsvaner. Fuglene er i stand til at overleve mere end seks uger uden hverken at æde eller drikke.
- Svanerne lægger sig kort og godt til at sove på isen, hvis vinteren er streng. Sidst på efteråret vejer en velnæret voksen knopsvanehan cirka 12 kg, hvoraf de 3 kg er fedt. Hunnen vejer cirka 9 kg. Når svanen er i ro, forbrænder den cirka 65 gram fedt om dagen. Med 3 kg fedt på kroppen, rækker det til seks-syv uger på vågeblus uden vand og mad. Det er meget sjældent, at vintrene her i landet er så hårde og langvarige, at de bringer sunde og velnærede svaner ud over kanten, hvor de har brugt alle deres fedtreserver, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
En svane kan tåle at tabe mellem en tredjedel og halvdelen af sin legemsvægt og fortsat være i stand til at overleve vinteren. Det kritiske punkt opstår først, når svanens fedt efter adskillige ugers sult er brugt, så kroppens motor må tage af fuglens muskelmasse for at få energi.
- Svanebestanden klarer sig glimrende uden fodring. Naturligvis er der nogle svaner, der går til i løbet af en hård vinter, men faktisk kan fodring nogle gange skade mere end det gavner. Det sker, hvis svanerne ligefrem bliver forstyrret i forbindelse med fodringen, siger Knud Flensted. Hvis der ligger svaner og sover på isen, så skal man altså lade dem ligge i fred og ro. Hvis man sætter en svane i bevægelse, vil den bruge mere energi, end den gør, når den bare ligger stille med benene oppe i fjerdragten og næbbet under en vinge. Derfor vil fodringen ofte resultere i, at svanerne tærer endnu mere på sine reserver af fedt, siger Knud Flensted.
Biologen i Dansk Ornitologisk Forening slår fast, at man for sin egen eller børnenes fornøjelses skyld godt kan fodre svaner og ænder med et par skiver brød, men overdreven fodring af ænder og svaner bidrager faktisk temmelig meget til forureningen af mange af vores søer og vandhuller, specielt i byerne.
- Det er bestemt en sjov oplevelse af fodre ænder og svaner om vinteren, men for bestandene som helhed er fodringen strengt taget unødvendig. Selvom det er lidt koldt for tiden, så er der derfor ingen grund til at gennemføre organiseret fodring af ænder og svaner rundt omkring i landet, siger Knud Flensted.
Nationalfuglen knopsvanen er Danmarks tungeste fugl. En voksen han kan veje op imod 15-16 kg. Selv i meget hårde vintre har de voksne, erfarne knopsvaner gode chancer for at overleve. Dødeligheden ligger normalt under 10 procent. Men rigtige isvintre kan godt tolde kraftigt i bestanden. I vinteren 1978/1979 døde næsten en hel årgang af de unge grå svaner, der ikke havde fedtreserver nok til at klare den lange vinter med hård frost og sne. Og godt 30 procent af de gamle hvide knopsvaner bukkede under dén vinter - også i områder hvor svanerne blev fodret.
Der kan overvintre op til 70.000 knopsvaner i de danske farvande. Mange af vintersvanerne kommer fra Sverige, Tyskland og Polen. Den danske ynglebestand er på 4000-5000 par.
Yderligere oplysninger hos biolog i DOF, Knud Flensted, tlf. 21 24 22 75
Fotos må benyttes vederlagsfrit ved angivelse af fotograf.
- Svanerne lægger sig kort og godt til at sove på isen, hvis vinteren er streng. Sidst på efteråret vejer en velnæret voksen knopsvanehan cirka 12 kg, hvoraf de 3 kg er fedt. Hunnen vejer cirka 9 kg. Når svanen er i ro, forbrænder den cirka 65 gram fedt om dagen. Med 3 kg fedt på kroppen, rækker det til seks-syv uger på vågeblus uden vand og mad. Det er meget sjældent, at vintrene her i landet er så hårde og langvarige, at de bringer sunde og velnærede svaner ud over kanten, hvor de har brugt alle deres fedtreserver, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
En svane kan tåle at tabe mellem en tredjedel og halvdelen af sin legemsvægt og fortsat være i stand til at overleve vinteren. Det kritiske punkt opstår først, når svanens fedt efter adskillige ugers sult er brugt, så kroppens motor må tage af fuglens muskelmasse for at få energi.
- Svanebestanden klarer sig glimrende uden fodring. Naturligvis er der nogle svaner, der går til i løbet af en hård vinter, men faktisk kan fodring nogle gange skade mere end det gavner. Det sker, hvis svanerne ligefrem bliver forstyrret i forbindelse med fodringen, siger Knud Flensted. Hvis der ligger svaner og sover på isen, så skal man altså lade dem ligge i fred og ro. Hvis man sætter en svane i bevægelse, vil den bruge mere energi, end den gør, når den bare ligger stille med benene oppe i fjerdragten og næbbet under en vinge. Derfor vil fodringen ofte resultere i, at svanerne tærer endnu mere på sine reserver af fedt, siger Knud Flensted.
Biologen i Dansk Ornitologisk Forening slår fast, at man for sin egen eller børnenes fornøjelses skyld godt kan fodre svaner og ænder med et par skiver brød, men overdreven fodring af ænder og svaner bidrager faktisk temmelig meget til forureningen af mange af vores søer og vandhuller, specielt i byerne.
- Det er bestemt en sjov oplevelse af fodre ænder og svaner om vinteren, men for bestandene som helhed er fodringen strengt taget unødvendig. Selvom det er lidt koldt for tiden, så er der derfor ingen grund til at gennemføre organiseret fodring af ænder og svaner rundt omkring i landet, siger Knud Flensted.
Nationalfuglen knopsvanen er Danmarks tungeste fugl. En voksen han kan veje op imod 15-16 kg. Selv i meget hårde vintre har de voksne, erfarne knopsvaner gode chancer for at overleve. Dødeligheden ligger normalt under 10 procent. Men rigtige isvintre kan godt tolde kraftigt i bestanden. I vinteren 1978/1979 døde næsten en hel årgang af de unge grå svaner, der ikke havde fedtreserver nok til at klare den lange vinter med hård frost og sne. Og godt 30 procent af de gamle hvide knopsvaner bukkede under dén vinter - også i områder hvor svanerne blev fodret.
Der kan overvintre op til 70.000 knopsvaner i de danske farvande. Mange af vintersvanerne kommer fra Sverige, Tyskland og Polen. Den danske ynglebestand er på 4000-5000 par.
Yderligere oplysninger hos biolog i DOF, Knud Flensted, tlf. 21 24 22 75
Fotos må benyttes vederlagsfrit ved angivelse af fotograf.
