Fuglesangen er skruet ned: Man kan høre at naturen er i krise
Skovsangeren er en af de danske sangfugle, der er en del af det svindende fuglekor. Den er gået tilbage i Danmark siden 90'erne. Foto: John Larsen.
Det er en tidlig sommermorgen, græsset er stadig lidt vådt, luften er frisk og lidt kølig og solens første stråler titter forsigtigt frem.
Den idylliske start på dagen bliver badet i et altomfavnende lydtæppe af fuglesang, der mere end noget andet skaber stemningen af natur, liv og ro.
Men lydtæppet er skrumpet. Fuglekoret er blevet mere stille siden slutningen af 90’erne, viser en videnskabelig artikel offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.
Det stemningsmættede morgenkor af fuglesang har mindre kraft og kvalitet, og det går ud over de positive effekter naturen har på mennesker og vores vilje til at passe den, mener forskerne bag forskningsprojektet.
- Det er et foruroligende resultat. Når morgenkoret synger mindre kraftigt og mindre varieret, så er vi mindre motiverede til at passe på naturen. Og når vi passer mindre på naturen, så går det ud over fuglene og så falder kvaliteten yderligere. Det er en ond cirkel, siger Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF BirdLife og medforfatter på artiklen i Nature Communications.
Simuleret fuglesang sammenligner fortiden med nutiden
Forskerne har simuleret, hvordan fuglesangen har lydt på over 200.000 lokaliteter i Europa og Nordamerika hvert år fra 1996 til 2018. Blandt andet på over 700 forskellige steder i Danmark.
Ud fra observationer i de europæiske og nordamerikanske landes overvågningsprogrammer har forskerne sammensat lydfiler med fuglesang fra de observerede arter til et samlet kor for hver enkelt lokalitet.
Ved at sammenligne de mange lydfiler har forfatterne til artiklen konkluderet, at fuglesangen lød højere for omkring 25 år siden. Og at der var flere forskellige lyde i koret før i tiden.
Mindre fuglesang vidner om naturkrise
Forskerne kæder deres undersøgelser sammen med de allerede kendte kriser for fuglefaunaen. De områder, hvor fuglene går tilbage i antal og udbredelse er der også et fald i lydstyrke og lydkvalitet.
- Mange sangfugle er i tilbagegang i Europa, særligt de trækfugle, der flyver helt til Afrika syd for Sahara. Så forskningsprojektet er endnu et vidnesbyrd om de problemer naturen står overfor. Man kan simpelthen høre at naturen er i krise, siger Daniel Palm Eskildsen.
Det danske bidrag til forskningsprojektet består af data fra det danske punkttællingsprogram, hvori frivillige ornitologer siden 1975 har overvåget udviklingen i de danske fuglebestande gennem tusindvis af optællinger.
Frivillige onitologer leverer vigtig data
- Det er et uvurderligt stykke arbejde vores punkttællere yder år efter år. Det er vi meget taknemmelige for, og her har vi et rigtig godt eksempel på, at de mange data vores frivillige møjsommeligt indsamler kommer til nytte i vigtig forskning, siger Daniel Palm Eskildsen.
Udover overvågningen af de danske fugle arbejder DOF BirdLife politisk både nationalt og internationalt i samarbejde med BirdLife International for at forbedre vilkårene for de trængte fuglearter.
Blandt andet arbejder DOF politisk for at forbedre levesteder og livsvilkår for de fugle, der er i tilbagegang i både Danmark og i Europa. For eksempel ønsker DOF BirdLife og BirdLife International at få beskyttet 30 procent af naturen både i Danmark og i Europa.
Sammen med BirdLife International har DOF udpeget IBA-områder (Important Bird Areas), der dækker 13 procent af jordens overflade og som bør beskyttes til fordel for fuglene.
Læs hele den videnskabelige artikel i Nature Communications her.
Yderligere oplysninger
Daniel Palm Eskildsen, biolog og videnskabelig projektleder for punkttællingsprogrammet i DOF
Tlf. 33 28 38 50
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
