Debat: Rewilding er vigtig, men den løser ikke alle problemer

Den sorte stork, som uddøde i Danmark for ikke meget mere end et halvt århundrede siden, er en af de arter, som rewilding kan give bedre muligheder. Foto: Artur Tabor, Polen.

Debatten har længe været oppe i det røde felt, når det gælder rewilding i de 15 naturnationalparker, som regeringen har planlagt. Vil skoven med store græssere overhovedet hjælpe den truede biodiversitet, og vil de hegnede områder udelukke mange mennesker fra at nyde godt af herlighederne?

Når det gælder skovenes truede biodiversitet, så er der for mig ingen tvivl om, at flere skove med helårsgræssende kreaturer vil fremme levevilkårene for den lange række truede arter, der er afhængige af lysåbne skove med genoprettede vådområder. Det gælder først og fremmest en lang række planter, svampe og leddyr, men også fugle som for eksempel sort stork, lærkefalk, vendehals og hedelærke.

Her kan regeringens plan om 15 naturnationalparker virkelig gøre en forskel – forudsat at der samtidig skabes uforstyrrede områder i de rewildede skove. Men selvfølgelig er det vigtigt med opfølgende monitering af effekterne af tiltagene, så man kan justere driften, efterhånden som man opnår flere erfaringer.

Også nødvendigt med traditionel naturpleje

Og ja, der vil givetvis være mennesker, der ikke vil føle sig trygge i områder med løse kreaturer, men det er en lille pris at betale for at forbedre forholdene for mange truede arter, og det vil under alle omstændigheder kun være en stærkt begrænset del af Danmarks samlede natur, der de første mange år vil være mulighed for at rewilde. For eksempel er regeringen samtidig ved at udlægge 75.000 hektar urørt skov, som kan have op til 10 gange så tætte bestande af sangfugle som forstligt drevne skove.

Når det drejer sig om mange andre stjernelokaliteter for sjældne og truede planter, svampe, leddyr og fugle, så mener jeg, at der i mange områder givetvis er brug for mere traditionelle former for naturpleje i mange år fremover, hvis værdierne skal bevares.

For en af Danmarks mest truede fuglegrupper, engfuglene, drejer det sig om blot 25 lokaliteter fordelt over hele landet, som enten har eller indtil for nylig havde bevaringsværdige bestande af arter som stor kobbersneppe, engryle og brushane foruden masser af viber og rødben.

“One size does not fit them all”

Her er der brug for fokuseret pleje, som tager udgangspunkt i den brug af områderne, som har skabt og opretholdt disse naturtyper gennem århundreder, som fx sommergræsning med kreaturer, hvor græsningstryk, udbindingstidspunkt og evt. slåning er tilpasset de enkelte områder. Det er den form for pleje, som Naturstyrelsen har foranstaltet med stor succes for eksempel på Tipperne i Vestjylland og Aage V. Jensens Naturfond i Vejlerne i Thy.

Endelig handler biodiversitetskrisen ikke kun om at sikre de store vilde naturområder med urørt skov og naturnationalparker. Det handler også om naturen i det åbne land, hvor naturindholdet er i kritisk tilstand, som senest påpeget af De Radikales miljøordfører Zenia Stampe i Altinget 26. november.

“One size does not fit them all” kunne være overskriften på en tilgang, hvor der arbejdes med en forvaltning, der er målrettet forskellige naturtyper, så vi kan få vendt den negative spiral for Danmarks natur og biodiversitet.

Yderligere oplysninger

Hans Meltofte
Tlf. 29 88 92 78

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00