Blishønen i tilbagegang i Europa
Ganske vist er arten fortsat talrig, men det er et faresignal, når en bestand af en talrig og vidt udbredt art går så meget tilbage, som tilfældet har været de senere årtier med blishønen. Foto: Jan Skriver.
Blishønsenes hvide blisser lyser optimistisk op i vinterens mørke, hvor fuglene flokkes, men strengt taget burde der også blinke en rød alarm i panden på vandhønsene.
For det er ganske vist, at blishønen er på retur i Europas natur, hvor en ud af tre blishøns er forsvundet i løbet af 21 år. Det viser bestandsopgørelser fra BirdLife International, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er en del af, og Wetlands International, der estimerer bestande af vandfugle over hele verden.
- Den overordnede trend for blishønen er, at bestanden falder i Europa, mens arten er i fremgang flere steder i andre verdensdele. Tilbagegangen i Danmark er så markant, at blishønen i dag er rødlistet som en sårbar art, der kræver opmærksomhed, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og projektleder i Atlas III, den seneste nationale kortlægning af Danmarks ynglefugle.
- Ganske vist er arten fortsat talrig, men det er et faresignal, når en bestand af en talrig og vidt udbredt art går så meget tilbage, som tilfældet har været de senere årtier med blishønen. Det er ligesom med sanglærken, viben og agerhønen, hvis tilbagegange er med til at fortælle om naturens tilstand i kulturlandskabet, siger han.
Isvintre giver massedød
Atlas III afslørede, at blishønen som ynglefugl i Danmark er gået tilbage med 17 procent siden Atlas II, som tog pulsen på den danske ynglefuglefauna i midten af 1990’erne.
Også DOF’s punkttællingsprogram viser en nedadgående tendens for blishønen, både hvad angår ynglefuglene og trækgæsterne.
- Blishønen lever primært af vandplanter som kransnålalger og ålegræs, og det er nærliggende at kæde en forklaring på nedgangen i antallet af vandhøns sammen med ringere tilgang til planteføde i de søer og fjordområder, hvor fuglene yngler og raster i vinterhalvåret, siger Thomas Vikstrøm.
Blishønen mangler føde i mange fjorde og søer. Foto: Jan Skriver.
Også lange, hårde vintre med isdække resulterer i færre blishøns. Det dokumenterer vinterens punkttællinger meget tydeligt. I 1979 og 1986 skete markante fald i blishønens danske ynglebestand efter foregående langvarige vintre med isdække.
Og da der omkring 2010 var flere hårde vintre i træk, gik antallet af blishøns drastisk ned. Ynglebestanden i Danmark er ikke for alvor kommet op på det niveau, den havde før 2010.
Bytte for ørne og jægere
Også det stigende antal havørne i den danske natur skønnes at have en negativ indvirkning på antallet af blishøns, der er en af ørnenes absolutte livretter. Med en ynglebestand på op imod 150 par havørne og flere end 1.200 unge ørne fostret i Danmark i løbet af 25 år, er fjendebilledet fra luften øget betragteligt, set fra en blishønes synsvinkel.
Jagt på blishøns kan også være med til at øge presset på en bestand, der er i tilbagegang, påpeger Thomas Vikstrøm. Ifølge Vildtudbyttestatistikken nedlægger danske jægere i disse år op imod 5.000 blishøns.
Til sammenligning blev der skudt knap 30.000 blishøns i jagtsæsonen 1992/1993, mens der omkring år 2000 blev nedlagt rundt regnet 20.000 blishøns om året i Danmark.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Vikstrøm, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 22
