Skal du ud i naturen? Her er fem vinterfugle til de kolde måneder

Foto: Johanna M. Hartmann (vindrossel), Jan Skriver (silkehale), John Larsen (sangsvane, vandstær), Torben Andersen (blå kærhøg). 

Vinterens lave temperaturer og mørke dage har sendt størstedelen af fuglene på langfart til varmere himmelstrøg. Vi er efterladt tilbage i det trøstesløse danske vinterlandskab, hvor fuglekoret er slukket, træernes grene står nøgne, og jorden er dækket af et sjasket pløre af mudder og våde blade.

Det virker ikke umiddelbart som det mest oplagte tidspunkt at begive sig ud i naturen for at se på fugle - og så alligevel.

Selvom de fleste trækfugle har krydset landets sydlige grænse, så har vi også fået besøg fra nord. Og selvom fuglene er færre, så er de tilbageværende heldigvis lettere at få øje på i det bladløse landskab.

Derfor er her fem arter (og nogle sidegevinster), som er oplagte at få på listen i de kolde måneder.

Foto: John Larsen.

Vinteren er det allerbedste tidspunkt, hvis du skal se en vandstær. Den lille danske ynglebestand bliver suppleret af vintergæster nordfra, og det forbedrer chancerne betragteligt.

Find et vandløb, hvor der er fart på vandet. Det er vandstærens foretrukne sted at søge sin føde, der består af vandlevende smådyr. Et af de bedste områder er ved Rådvad nær Dyrehaven nord for København, men der er mulighed for at se vandstær i næsten hele landet.

Vandstæren har en helt særlig egenskab, når den søger føde i vandet. Et ekstra gennemsigtigt øjenlåg beskytter vandstærens øjne, når den jager, ligesom en slags dykkerbriller.

Trods navnet er vandstæren faktisk ikke en stær, men har sin egen familie af vandstære. Den er buttet, sort og brun med kort hale, og så kan du især kende den på den store hvide hagesmæk.

Når du alligevel kigger efter vandstæren, så er der to andre arter, der bestemt også er værd at kigge efter. Både isfugl og bjergvipstjert trives ligesom vandstæren ved rene vandløb, hvor vandet løber hurtigt.

Foto: Torben Andersen.

Er det vinter, og du ser en rovfugl svævende lavt over terrænet. Så er det måske en blå kærhøg. Den slanke og sexede rovfugl er en udbredt, men fåtallig vintergæst her i landet.

Blå kærhøg yngler ganske sjældent i Danmark, så det gælder om at få set den om vinteren, inden den flyver til ynglekvartererne i Nordskandinavien, Frankrig og Spanien.

Den kan ses i de fleste egne af landet i åbent landskab, men oddsene er bedst nær større vådområder og langs kysterne, hvor der er føde til kærhøgene.

Den blå kærhøg er faktisk ikke blå. Hannen har en lys blågrå farve med lidt mørkere hals og hoved og sorte vingespidser, mens hunnen og ungfuglene er brunlige med hvid overgump og kraftigt stribede vingeundersider.

Blå kærhøg er en af kun to danske arter, der indeholder både ’æ’, ’ø’ og ’å’. Måske kan du gætte den anden art? Hvis du kan, så har du en god leg at tage med til julefrokosten eller nytårsfesten.

Foto: Jan Skriver.

Især ved hårde vintre, hvor føden er sparsom længere nordpå, kan vi i Danmark opleve regulære invasioner af silkehaler, der kommer for at fylde sig med deres foretrukne føde – bær.

Silkehalen er en almindelig træk- og vintergæst, men netop i år har vi endnu ikke oplevet et stort rykind, sandsynligvis på grund af en mild begyndelse på vinteren med masser af bær i resten af Skandinavien.

De bedste muligheder for at se silkehaler finder du ved træer eller buske med masser af bær, for eksempel et rønnebærtræ, hvor du kan opleve silkehalerne klatre som akrobater rundt i træet for at fylde sig.

Du kan kende silkehalen på dens hurtige frisure og meget tydelige røde og gule områder på både hale og vinger. Udover sin brun-grå grundfarve har silkehalen også en tydelig sort maske om øjnene og matchende hagesmæk.

Silkehalen er også kendt for at have en usædvanligt stor lever, der forhindrer, at den bliver beruset af de enorme mængder gærede bær, den indtager.

Foto: John Larsen.

Store flokke af svaner er ikke et usædvanligt syn om vinteren i Danmark. Hvis du ser en stor flok, så er der en god chance for, at det er sangsvaner, der er kommet til Danmark for at tilbringe vinteren eller for at holde rast, inden de trækker videre ned i Europa.

Sangsvanen er på størrelse med vores nationalfugl, knopsvanen, som er en dansk ynglefugl. Forskellen er, at sangsvanen har gult næb og mangler den sorte knop på oversiden af næbet, der kendetegner knopsvanen. Du kan også kende sangsvanen på dens ”sang”, der tydeligt kan høres, når de kommer forbi. De andre svanearter er nemlig væsentligt mere tavse.

Sangsvaner kan opleves i alle egne af landet. De slår sig ofte ned på marker i store flokke, nogle gange ganske langt fra vand.

Den tredje af de hvide svanearter, man kan opleve i Danmark om vinteren er pibesvanen. Den har også gult næb ligesom sangsvanen, men den er mindre.

Lær at kende forskel på de tre hvide svanearter her.

Foto: Johanna M. Hartmann.

Den rødvinsplettede drossel, vindroslen, er en klassisk vintergæst i Danmark, når den trækker igennem landet for at komme længere sydpå. Ved milde vintre kan vindrosler finde på at overvintre her i landet.

For at opleve en vindrossel skal du spidse ørerne og gå ud, når mørket falder på. Så kan du være heldig at høre vindroslens karakteristiske kald - 'tsiip', når den kommer forbi på sit træk.

Hvis du er mand og lidt oppe i årene, kan du være nødt til at alliere dig med en yngre fuglekigger. Vindroslens kald har nemlig en meget høj frekvens, der kan være svær eller helt umulig at opfange, hvis ørerne har nogle år på bagen.

Vindroslen er cirka på størrelse med en stær. Den er stribet på brystet og med de karakteristiske rødvinsfarvede områder på siderne af kroppen under vingerne.