Fugledød over hele landet: Fugleinfluenzaen hærger blandt vilde danske fugle
Bramgæs er blandt de hårdest ramte arter af fugleinfluenzaen i begyndelsen af 2022. 8 døde bramgæs er i løbet af de første uger af året blevet konstateret smittet med fugleinfluenzaen H5N1. Foto: Erik Thomsen.
Fugleinfluenzaen huserer på andet år over hele Danmark, og virussygdommen kræver hver uge i denne tid dødsfald i den vilde danske fuglefauna. I 2021 blev der obduceret 760 vilde fugle fra den danske natur, hvoraf der blev påvist højpatogen (meget sygdomsfremkaldende) fugleinfluenza i 291.
I løbet af de første to uger af 2022 er der indleveret 29 døde, vilde fugle til analyse på Københavns Universitet, som obducerer fuglene, og udtager prøver, der så analyseres på Statens Serum Institut (SSI). Flere end halvdelen af dødsfaldene i år skyldes fugleinfluenza H5N1.
Det er Fødevarestyrelsen, der modtager indberetningerne fra borgerne om fund af døde, vilde fugle og udvælger de fugle, der skal tjekkes for fugleinfluenza.
- Vi forventer, at fugleinfluenzaen vil kræve flere ofre de kommende uger. Vi kan konstatere, at dødsfaldene blandt de vilde fugle finder sted geografisk jævnt fordelt i Danmark. Ingen egne går fri. I efteråret 2021 konstaterede vi fugleinfluenza i pibeænder, krikænder og spidsænder, der var nedlagt under jagt. Det vil sige, at virussen var i fugle, der ikke umiddelbart havde symptomer, og som måske kunne flyve langt som smittebærere, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, der er seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut (SSI).
Selv en virus holder sommerferie
I 2021 blev der konstateret fugleinfluenza i vilde fugle i alle måneder på nær juni, juli, august og september.
Virussygdommen tog sig en sommerpause.
- Vores erfaringer fra tidligere udbrud af fugleinfluenza viser, at epidemier i reglen stilner af ud på foråret. Måske i takt med at fugleflokkene går i opløsning, når yngletiden nærmer sig. Det må vi formode også vil ske i år, når fugletrækket bevæger sig mod nord og nordøst, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, der oplyser, at fugleinfluenzaen formentlig er kommet til Danmark og Nordvesteuropa med trækfugle fra egne i øst og sydøst.
Fugleinfluenzaen i 2021 gik særligt hårdt ud over vandrefalken, hvis ynglebestand i Danmark kun tæller en snes par. Fra det sene efterår 2020 og nogle måneder frem blev der påvist fugleinfluenza i døde vandrefalke i Guldborgsund, Svendborg, Slagelse, på Fanø, i Jammerbugt Kommune, ved Horsens og i Aalborg.
Desuden blev der sidste år observeret svækkede falke, hvor indicierne kunne pege i retning af fugleinfluenza.
De seneste måneder er det særligt musvåger blandt rovfuglene, der er konstateret døde af fugleinfluenza. Også tårnfalke og spurvehøge har været ramt. Senest har en rød glente fra Næstved-egnen og en stor hornugle fra Silkeborg-egnen fået diagnosen fugleinfluenza H5N1.
I løbet af det seneste halvandet års tid er der påvist fugleinfluenza i 33 vilde fuglearter, hvoraf en sule, en islandsk ryle og en vandrikse repræsenterer nogle af de mere usædvanlige fund.
Diagnosen kan ikke stilles med øjnene
Det sker, at der bliver indrapporteret fugle, som har en atypisk adfærd, men det er ikke nok at bruge det blotte øje, hvis diagnosen fugleinfluenza skal stilles.
- Visse neurologiske symptomer kan pege i retning af fugleinfluenza, men man kan aldrig med sikkerhed afgøre, om en svækket fugl er ramt bare ved at observere den. Det kræver en obduktion og en målrettet analyse at stille diagnosen. En gås eller en rovfugl med fugleinfluenza kan opføre sig unaturligt ved at dreje rundt om sig selv, og i det hele taget have et aparte bevægelsesmønster. I nogle tilfælde tyder obduktionsfundene på, at fuglene dør så hurtigt af infektionen, at der måske ikke har været synlige symptomer, inden fuglen bukker under, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.
Her ses en ederfugl og en lysbuget knortegås med en atypisk adfærd, der ofte forbindes med fugleinfluenza. Adfærden kan ikke alene bruges til at konstatere smitte med fugleinfluenza. Det kræver obduktion og analyser, som foretages og registreres af Fødevarestyrelsen. Optagelser: Finn Ritslev og Anton Thøger Larsen.
Alle typer fugleinfluenzaer er alvorlige
Fra efteråret 2020 til maj 2021 var den type fugleinfluenza, der hedder H5N8, den fremherskende. Siden oktober 2021 er H5N1 den dominerende. Men begge typer er lige alvorlige, understreger Charlotte Kristiane Hjulsager.
Mennesker kan også blive smittet, hvis de omgås fugle med virussygdommen.
- I december 2020 blev H5N8 påvist i syv personer i Rusland, efter at de havde håndteret et udbrud af fugleinfluenza i en stor fjerkræbesætning. De havde ingen tydelige symptomer på infektionen, og der var ikke tegn på smitte fra person til person. For nylig blev en person konstateret positiv for fugleinfluenza H5N1 i England, igen uden symptomer og uden tegn på smitte til andre personer. Risikoen for mennesker er vurderet af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) til at være meget lav for den generelle befolkning, og direkte kontakt med smittede fugle eller kontaminerede omgivelser (omgivelser forurenet med virus, red.) vurderes at være den mest sandsynlige kilde til infektioner i mennesker, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.
Hvis man finder en død fugl, som skal sendes til obduktion, bør man dog ikke røre den. Der er ingen grund til at tage chancer med en virussygdom, påpeger seniorforskeren.
Mindet om Den Spanske Syges rædsler
At der altid hersker en vis frygt for fugleinfluenza, bunder blandt andet i, at virus kan mutere og dermed ændre sig, så det kan smitte mennesker. Det tæller historien ganske skrækkelige eksempler på.
Ved tæt kontakt mellem fugle og mennesker kan der være en risiko for, at virus kan overføres. Formodentlig skal der være massive mængder af virus til stede, før det kan ske.
Ændringerne fra fugleinfluenzavirus til et menneskeinfluenzavirus kan ske ved at fugleinfluenzavirus ændrer sig lidt efter lidt, og på den måde tilpasser sig mennesket. Der kan også ske det, at arvematerialet fra to virus blandes, så et helt nyt opstår.
Den Spanske Syge, der sandsynligvis kom fra en fugleinfluenza, krævede kolossale tab af menneskeliv. Man skønner, at 3-5 procent af Jordens befolkning døde, da den rasede som en pandemi i 1918-1920. Hvis virus fra fugleinfluenza H5N8 blander gener med en af de sæsoninfluenzatyper, der optræder hos mennesker, kan det få uoverskuelige konsekvenser, hvis det fremkomne virus udviser dødelighed hos mennesker. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget der tyder på, at det vil ske, men man er på vagt over for en fortsat spredning af den aktuelle fugleinfluenza.
Da Den Spanske Syge hærgede omkring 1918-1920 døde 14.000 danskere. Nyere forskning har vist, at sygdommen skyldtes et influenzavirus, der ligner den fugleinfluenza, som spredtes i Asien i årene efter år 2000.
De aktuelle fugleinfluenzatyper H5N1 og H5N8, der er påvist i danske fugle siden efteråret 2020, har indtil videre ikke vist sig at være farlige for mennesker.
Det er til gengæld nogle varianter af typen H5N1, fordi de kan overføres til mennesker og medføre sygdom og dødsfald. Det er blandt andet konstateret i Asien og Egypten. Særligt i flere lande i Asien har denne influenzatype krævet mange menneskeliv. Her hænger smittespredningen blandt andet sammen med, at ænder, der bærer smitten, som en helt naturlig del af kulturen færdes i rismarkerne, hvor fuglene klatter, og dermed øger smitterisikoen for de mennesker, som arbejder i markerne.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife
Tlf. 33 28 38 00
Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker i virologi, Statens Serum Institut (SSI)
Mail: ckhj@ssi.dk
www.ssi.dk
