Danmarks ældste slørugle druknet i drikketrug
Den har formentlig siddet og balanceret på kanten af drikketruget, hvorpå den har lænet sig forover for at slukke sin tørst. Uheldigvis har den mistet balancen og er faldet i vandet, hvor dens lette, bløde fjerdragt er blevet så våd og tung, at den har været ude af stand til at lette.
Og så fandt Ulla Jensen sløruglen druknet i et drikketrug på familiens landejendom i Sommersted nær Haderslev.
”Sløruglen har i mindst fem år holdt til i en åben lade på vores ejendom. Der lå også en druknet gråspurv i drikketruget, hvor den blev fundet. Sløruglen vil nu blive sendt til udstopning”, fortæller Ulla Jensen om ”4R….1148”, som var uglens ringnummer.
Ulla Jensen sendte oplysningerne til Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum, som oplyser, at sløruglen blev ringmærket 2. juli 2006 i et kuld på seks på en gård nær Varde af museets frivillige ringmærkere John Frikke og Søren K. Hansen.
Ringmærkningen fandt sted knap 62 kilometer fra det sted, hvor uglen endte sine dage i drikketruget.
Sløruglen blev således 15 år og knap 7 måneder gammel, hvilket er ny rekord i alder for en dansk slørugle. Den hidtil ældste blev 12 år og 4 måneder. Den ældste kendte slørugle i Europa er fra Holland. Den blev 17 år og 11 måneder, oplyser Jesper Johannes Madsen fra Statens Naturhistoriske Museum.
På vej op efter en hård vinters nedtur
Den danske bestand af slørugler er i disse år i fremgang efter en dramatisk tilbagegang løbet af den meget hårde vinter 2009/2010.
Dengang faldt den danske ynglebestand af slørugler fra cirka 500 par til blot omkring 50 kendte ynglepar. Det var en vinter med langvarigt snedække og hård frost.
Siden den voldsomme tilbagegang er det trods et par milde vintre gået trægt med ny fremgang for den danske ynglebestand af slørugler, men nu har den gyldne ugle tilsyneladende fået medvind igen.
Ifølge Atlas III, den seneste kortlægning af Danmarks ynglefugle, der fandt sted i årene 2014-2017, er ynglebestanden på 200-230 par, muligvis endda på 250-300 ynglepar.
Boligforholdene er i hvert fald i orden til øget fremgang for sløruglen, for danske ornitologer og uglevenner har sat op imod 2.000 redekasser op til uglerne, der holder til i stalde, lader, udhuse, ja, alle slags landbrugsbygninger, der året rundt giver den adgang til frit at flyve ind og ud.
Alene medlemmerne i DOF’s uglegruppe har sat mindst 1.800 specialdesignede redekasser op til uglerne.
De åbne landejendommes kassesucces
Det er primært på landejendomme i Jylland og på Fyn, at redekasseprojektet har foldet sig ud, men også på Lolland og Falster hænger en del kasser i gode ugleterræner, som er klar til at tage imod nye indflyttere. Da redekasser til slørugler altid hænger inden døre, holder de meget længere, end det for eksempel er tilfældet med redekasser til småfugle i haverne. Sløruglernes kasser bliver ikke udsat for vejr og vind med rusk og regn. Derfor vil det over det meste af Danmark være muligt for mange slørugler at etablere et territorium med egen redekasse til næste forår.
Ja, måske vil der allerede i februar blive lagt æg. Der er eksempler på, at sløruglen kan sætte gang i sit familieliv allerede i den sidste vintermåned, hvis ellers vejrliget er med den.
NB: Ugler og andre smådyr og fugle risikerer let at drukne i husdyrenes drikketrug. Det kan undgås ved at placere en gammel stofsæk eller en tyk gren op langs indersiden af drikketruget, så de nødstedte har noget at kravle op ad.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
