Klimaændringer giver arktiske gæs medvind om vinteren

Op imod 20.000 blisgæs har i marts opholdt sig i det danske landskab. Foto: Jan Skriver.

Generelt er det godt at være gås i disse år. Bestanden af bramgæs har i årtier været på himmelflugt, og blisgåsen følger lige i slipstrømmen, hvad angår fremgang.

- Omkring 1990 talte den bestand af blisgås, der holder vinter i Nordvesteuropa med Holland som det primære land, et sted mellem 200.000 og 300.000 individer. I dag er der over en million fugle i denne bestand. Særligt det seneste tiår har flokke af blisgæs i stigende omfang valgt at søge føde i Danmark i vinterhalvåret, siger Jesper Madsen, gåseforsker, professor og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

- I marts har der opholdt sig op imod 20.000 blisgæs i det danske landskab. Det er rekord for arten her i landet. Flest er set i Vadehavet og mod syd og øst i Danmark, men der har været flokke i alle landsdele og på lokaliteter, hvor blisgåsen ikke tidligere har optrådt, siger han.

Jagtfred, milde vintre og mere føde

Flere faktorer skal i spil for at forklare fremgangen. Overlevelsen blandt blisgæssene er øget markant. Dels fordi der generelt er blevet mindre jagt på blisgæs i artens vinterkvarterer. I Holland er den totalfredet, og i Tyskland nedlægges der færre blisgæs end tidligere, selv om flokkene er øget i antal.

Dels fordi klimaændringerne med stigende temperaturer og langt mellem hårde, langvarige vintre med sne og frost er i gæssenes favør.

- En lang række milde, grønne vintre har givet gæssene øgede muligheder for at finde føde i Nordvesteuropa, hvor landbrugsdriften levner spildkorn, majs og roeaffald, mens marker med vintersæd byder på rigelig føde. Mønsteret er det samme hos grågås, kortnæbbet gås og bramgås, der har forskudt deres vinterkvarterer flere hundrede kilometer mod nord sammenlignet med for årtier siden. Vi ser også en geografisk forskydning hos sædgåsen, som de senere år i stigende omfang holder vinter i Sverige i stedet for at trække længere mod sydvest til Danmark, siger Jesper Madsen.

Blisgåsen er og bliver tundraens gås

I vinterperioden foretrækker blisgåsen at søge føde på kulturgræsser, men den er ikke nogen kostforagter, og den opsøger en bred vifte af enge, græsmarker og arealer med afgrøder. På Lolland og Falster er den ofte knyttet til områder, hvor der efter høsten er et spild af sukkerroer.

I løbet af marts-april vil blisgæssene forlade deres vinterkvarterer, og så går gåserejsen mod øst og nordøst, hvor ynglepladserne ligger på tundraen i Nordrusland.

En stor del af blisgæssenes træk går i marts fra Holland og Tyskland syd om Danmark mod rastepladser i Polen og landområder nordpå langs Østersøen.

Kan det tænkes, at blisgåsen ligesom bramgåsen vil begynde at yngle i Danmark?

- I Holland yngler flere hundrede par blisgæs, men det skyldes fugle, der er undsluppet fra fangenskab. Blisgåsen er tilpasset økosystemet på tundraen i sommerperioden, hvor den yngler i tætte bestande. Det er næppe realistisk, at den af egen drift vil tage springet over tajgaen, det store nåleskovsbælte i Rusland og Fennoskandinavien, for at finde nye yngleområder sydpå i tempererede områder hos os. Men man bør aldrig lægge hovedet på blokken, hvad angår spådomme om gåsebestande, når man tænker på, hvordan bramgåsen siden 1970’erne har mangedoblet sin bestand og udvidet sit yngleområde langt mod syd, siger Jesper Madsen.

Yderligere oplysninger

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Jesper Madsen, professor og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning
Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 29 44 02 04