Svag fremgang for storken: Udsigt til otte par storke i Danmark
Et storkepar er flyttet ind på rådhuset i Ribe. Foto: Hans Skov.
For første gang i 30 år er der otte etablerede par storke i Danmark. Den hvide stork ser dermed ud til at fortsætte de senere års opadgående bestandskurve. Der er syv storkepar i Jylland og et på Sjælland.
En positiv overraskelse er at finde i Ribe, for her er et storkepar flyttet ind i kronjuvelen i de danske storkereder, nemlig reden på rådhuset i domkirkebyen. Denne ikoniske rede har ikke huset storke siden 2004.
Sådan lyder den overordnede status i maj 2022 for Danmarks storke fra Jess Frederiksen fra foreningen Storkene.dk og Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert, som i mere end fire årtier har fulgt udviklingen i den danske bestand tæt.
Udover de otte ynglepar er der tilløb til et nyt par i Nørre Løgum i Sønderjylland, der i disse år er Danmarks storkelandsdel nummer et.
Bestanden af hvide storke vokser fortsat sydvest for Danmark, og på den baggrund forventer Hans Skov og Jess Frederiksen fra Storkene.dk, at der er udsigt til endnu flere danske storkepar de kommende år.
I Holland er storkebestanden de senere år steget til omkring 1.500 par, mens de nordtyske delstater Nedersaksen og Slesvig-Holsten oplever en tilsvarende voldsom vækst i bestanden. Det betyder, at de bedste ynglelokaliteter umiddelbart syd for Danmark er ved at være optaget, så overskuddet af storke herfra nu må søge længere nordpå, lyder det fra storkeeksperterne.
Bedst i vest, værst i øst
Generelt har dén storkebestand i Europa, som benytter sig af den vestlige trækrute størst succes, mens artsfællerne på den østlige trækrute fra Østeuropa over Bosporus-strædet og videre gennem Tyrkiet og Mellemøsten til Afrika har trængselstider.
Storke fra Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig nøjes nu om dage i stor stil med at overvintre i Sydeuropa, i særlig grad i Spanien og Portugal. På den måde undgår fuglene et farefuldt træk til Afrika syd for Sahara. De er derfor ofte i bedre kondition end tidligere, når de om foråret flyver nordpå mod ynglepladserne. Flere bestande af storke østpå i Europa lider i stigende omfang under intensivering af landbrugsdriften i retning af monokulturer med få afgrøder.
Føde i våde ådale med høslæt
I mange år har storke i Danmark sultet i højsommeren, når afgrøderne tårner sig op og skaber en mur uden mad set fra en storks synsvinkel. Det har derfor i mange tilfælde været nødvendigt at fodre ynglefugle, hvis de skulle have unger på vingerne.
I våde ådale med høslæt kan storkene finde rigeligt med føde, men områder med høslæt eller græsning af større dyr er blevet markant færre i det danske landskab, der i mange landsdele er ugæstfrit set fra en hvid storks synsvinkel.
Storke finder føde i områder, hvor vegetationen ikke er over 10 centimeter høj. Hvis et område gror til i pilekrat eller høje græsser, er der ikke noget at komme efter for storke. Derimod er der fødemuligheder for den hvide stork i områder med høslæt eller afgræsning.
Danmark er et fattigt storkeland
Efter år 2000 husede Danmark ganske få par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar.
I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.
At den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, uden at det er nødvendigt at fodre parrene på vejen mod flyvedygtige unger, er der en jordnær forklaring på.
Landbruget syd for Danmark bliver nemlig drevet ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri. Det danske industrilandbrug levner ikke føde nok til storke. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt.
Yderligere oplysninger:
Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Mobil: 21 60 72 95
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
