Varmere klima sender flere fuglearter nordpå til Danmark

Arter som sølvhejre, kohejre, silkehejre, steppehøg, sort glente, biæder og stylteløber, der alle har deres hovedudbredelse syd og sydøst for Danmark, er gået fra at være store sjældenheder her i landet til at blive hyppigere gæster. Foto: Jan Skriver.

Foråret 2022 har budt på usædvanligt mange observationer af sort ibis i Danmark, hvor denne sydlige eksotiske art ofte holder til i vådområder, der også tiltrækker skestorke og hvide hejrer.

Både sort ibis, skestork og de hvide hejrearter giver signaler om ændringer af den danske fuglefauna i takt med stigende temperaturer.

- Vi har på fuglefronten de seneste årtier set adskillige effekter af et klima under forandring. Arter som sølvhejre, kohejre, silkehejre, steppehøg, sort glente, biæder og stylteløber, der alle har deres hovedudbredelse syd og sydøst for Danmark, er gået fra at være store sjældenheder her i landet til at blive hyppigere gæster. Og flere af arterne er blevet danske ynglefugle, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), BirdLife.

Hvide hejrer har kurs mod nord

I 2014 blev Danmarks første ynglefund af sølvhejre gjort på Saltholm i Øresund, og de senere år er denne sydlige og østlige art set i stigende antal over det meste af landet, og den har ynglet på flere lokaliteter.

Foråret 2022 har budt på usædvanligt mange observationer af sort ibis i Danmark. Foto: Lars Grøn.

De kommende år spås flere af de hvide hejrearter at kunne følge i fodsporet på en anden lysende hvid og eksotisk art, nemlig skestorken. Bestanden af skestorke i Danmark er med afsæt i Hollands tusindtallige bestand vokset fra et enkelt par i 1996 til knap 600 par i 2021.

- Mildere forår mod nord i Europa kan forlænge mange sydlige arters træk, så de ankommer til Danmark, hvor de måske ville have stoppet flere hundrede kilometer syd for os, før klimaændringerne satte ind. Når de så finder ud af, at der her i landet er egnede lokaliteter med føde, vil nogle slå sig ned og yngle. Fra en fortrop kan det så udvikle sig til faste bestande. Ud over rovterne, sølvhejre, biæder og stylteløber, der har ynglet i Danmark de senere år, og som spås at kunne få større bestande, har sydlig nattergal, buskrørsanger og korttået lærke ynglet hos os enkelte gange de senere år, siger Knud Flensted.

Fremgang i syd giver overskud

Udover et varmere klima skal en anden forudsætning helst være opfyldt, før sydlige arter bliver danske, påpeger biologen. Bestanden af den pågældende art skal være i fremgang i landene, hvor de yngler i dag, så der opstår et overskud af fugle, der kan kolonisere nye egne med egnede levesteder.

På den konto er der udsigt til en indflytning af sorte ibisser i Nordvesteuropa de kommende år, da artens bestand i Sydspanien er vokset eksplosivt til over 10.000 ynglepar. Og Frankrig har over 1.000 ynglepar, mens sort ibis oftere og oftere flyver til England.

Bestanden af skestorke i Danmark er med afsæt i Hollands tusindtallige bestand vokset fra et enkelt par i 1996 til knap 600 par i 2021. Foto: Jan Skriver.

Generelt spås det, at klimaændringer i retning af varmere somre og mildere vintre vil flytte en lang række fuglearters udbredelsesområde 300-700 kilometer mod nord og øst i Nordeuropa.

Flere dropper de lange træk

Også den danske naturs fastliggere, standfuglene, vil generelt have fordele af at klimaet ændrer sig til det varmere.

Stylteløbere indleder parring. Foto: Jan Skriver.

- De seneste få årtier har givet adskillige eksempler på, at arter, som tidligere fløj til Sydeuropa for at holde vinter, nu bliver i Danmark året rundt. Det er særligt markant hos grågåsen, der i milde vintre i stort antal bliver hos os. Også trane og rød glente viser en tilbøjelighed til at droppe deres træk og holde vinter i Danmark og Nordvesteuropa i stedet for at flyve til Spanien, siger Knud Flensted.

Længere rejser giver flere farer

Mønsteret er, at varmere vintre så at sige belønner standfugle og trækfugle, der kun tilbagelægger korte distancer mod deres vinterkvarterer.

- Fuglearter, der overvintrer i Europa, har det i disse år generelt bedre end arter, som flyver til Afrika syd for Sahara, hvor klimaændringerne og træfældning blandt andet fører til større ørkendannelse, som gør rejsen vanskeligere for fuglene. Vi oplever i disse år, at arter som gransanger og munk i stigende grad overvintrer tættere på deres yngleområder i Nordeuropa, end de gjorde for bare få årtier siden. Disse kortdistancetrækkere er favoriseret af mildere vintre, mens arter som løvsanger, havesanger, gulbug og nattergal, der må flyve over Sahara for at holde vinter, risikerer at få problemer på grund af klimaændringerne, siger Knud Flensted.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog DOF / BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife
Tlf. 33 28 38 00